Dato: 28. marts 1832
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 28de Marts 1832.

Troer De paa Syner, paa Dobbeltgjængere? - Jeg er et Søndagsbarn, og skulle jo altsaa efter Reglen kunne see Aander; endnu har jeg ingen seet, endskjøndt jeg virkelig for et Øieblik siden troede, at jeg nu skulde begynde, at indhænte hvad der før var bleven mig nægtet. Jeg stod nede ved Vinduet i underste Etage (vi beboe nu hele Huset,) og saae ud paa Gaden, i samme Øjeblik gik De forbi, H. C. Andersen, Odensees tilkommende Mærkværdighed, saa livagtig som han staaer og gaaer i denne Verden, kun i en grøn Frakke istædet for Deres blaa, eller brune, og med en polsk Hue paa Hovedet, jeg blev saa forbavset, at jeg tabte mit Sytøj ud af Hænderne; Deres andet Jeg gik vores Dør forbi, (det havde De dog vist ikke gjort, vel?) Jeg blev staaende paa min Plads til Deres vandrende Speilbilledes Tilbagekomst, det fulgte nu med en anden fremmed Herre, og talte meget højt; men tydsk; nu saae jeg da ogsaa, at det ikke var Dem, den Fremmedes Haar var noget lysere, han var vel ogsaa noget mindre, men forresten Deres fuldkomne Contrafey. - Da dette Væsen jo let kan komme til Kjøbenhavn, fortæller jeg Dem Ovenstaaende, som en Forberedelse, ifald De skulde møde det, thi ellers frygter jeg, at, end ikke Deres hele Modsorgan vil befri Dem for en pludselig Skræk! -

Tak fordi De saa øjeblikkelig besvarede mit sidste Brev gode Herr Andersen, og fordi De deri omtalte Deres sidste poetiske Arbeider der altid have megen Intresse for mig, jeg har i den senere Tid læst saa lidt af Dem naar jeg undtager Deres smukke Fædrelandske Sange, af hvilke jeg dog foretrækker den, som blev sungen i det lille Odense, for den, som naaede til Frankrigs Hovedstad88 . Af den sidste holder jeg meest af det første Vers, der er noget saa begeistret i det, og man kan saa ganske tænke sig, at netop disse, og ikke andre Toner maae lyde fra danske Læber i et fremmed Land; den Første derimod finder jeg heel igjennem saa smuk, at jeg intet veed at udpege i den som det Smukkeste det maatte da være de fire sidste Linier af første Vers "Her Hjertet helst vil være", o.s.v. Slutningslinierne af tredie og Begyndelsen af det sidste Vers. - I Kritische Blätter der Börsenhalle har jeg læst adskillige Smaadigte af Adalbert v. Chamisso89 ; men intet som har behaget mig saa meget som Deres Oversættelse af Tiggeren og hans Hund. - Siig mig ellers hvorfor De med Deres Riigdom af Ideer, og det af originale Ideer, paa den senere Tid oversætter saa meget? Af Kjøbenhavnsposten har jeg seet, at endeel af Deres Bearbeidelser af engelske, og tydske Digte, (efter Buron og Klopstock) findes i Walkyrierne; men jeg har saa ondt ved, at faae fat paa disse Walkyrier, saa jeg først længe, længe, efterat de ere trykte, faae disse Digte at see. - Jeg glæder mig ret til i Sommer, at høre en heel Deel ny, og smukke Ting. - Jeg har nylig havt 4 Deel af Baggesens Labyrinth, og læser for Øjeblikket hans Brevvexling med Reinhold og Jacobi; den interesserer mig meget, der ere saa mange or[i]ginale Vendinger i Baggesens Ideegang, hans Sprog er saa rigt, og livligt; men undertiden er han ogsaa saa exentrisk svermende, saa convulsivisk jublende, at jeg med mit svage Hoved, og med min stakkels to Grader Følelse kun med den største Anstrængelse kan følge denne hans (ja hvad skal jeg kalde det) aandelige Berserkergang. - Maaneder betydede altsaa Deres M - at jeg dog ikke kunde finde paa det, De har maaskee Ret, at jeg ingen klar Idee, kan gjøre mig om dette Arbeide, og alligevel bilder jeg mig dog ind, at jeg efter Deres Beskrivelse har et ret lyst Begreb om det Hele. "Januar" siger De, bliver ganske "Politik", den Maaned vil ikke være for mig, idet mindste vil jeg nok ikke forstaae meget af den. "April" er i Smag som "St Hans Aftenspil". Det kjender jeg ikke, er det af Heiberg? "Maj" historisk, og geografisk. Jeg glæder mig til den halve Maaned, nemlig til den historiske Halvdel. "December" siger De bliver en Skildring af Juleglæderne i Danemark, o, den vil sikkert blive smuk, vil vist komme til, at interessere mig uendeligt. Gud hvor jeg for flere Aar siden glædede mig til Julen; til Helligaftenerne naar Karethen kom for, at hænte os ned til Bedsteforældrene. Vi Børn kiggede bestandig gjennem Karethvinduerne for, at fortælle i Mundene paa hinanden hvorlangt vi endnu vare fra Maalet, og nu den forventningsfulde, næsten højtidelige Følelse, i det Øjeblik vi kjørte ind ad Porten, og Alt paa eengang blev mørkt, indtil Karethdørren blev lukket op, og den velsignede gamle Bedstefader90 med Lys i Haanden modtog os paa Dørtrinet, og med sine ubeskrivelig milde Øjne, med sin venlige Stemme, bød hans Øjesten (Moder) og alle hans Børnebørn velkomne. - Alt havde saadanne Aftner et saa festligt Udseende; de svære Skabe vare blank bonede. Spisebordet vidnede vel ikke om Elegance; men om Overflod, Alting syntes mig saa gammeldags hyggeligt, saa borgerligt velhavende. Det var ret en lykkelig Tid. - Den kjere gamle Bedstefader er borte, den gamle Gaard solgt, de gamle Meubler afskaffede, Alt forekommer mig nu anderledes end dengang, - maaskee fordi jeg selv ikke er Barn mere. - Det er i Grunden lidt egoistisk af mig at jeg her fortæller Dem Ting, som vistnok ingen Intresse kunne have for Dem, jeg veed heller ikke hvordan det er; men min egensindige Pen skriver i Aften netop det Modsatte af hvad jeg selv vil skrive om. - - Martini kalder De Oversætteren af Deres Vignetter, er han af tydsk Fødsel? Nej ikke sandt det er han ikke, lee kun af mig, men jeg kan ikke tiltroe en Tydsker naar han ikke hører til den laveste Klasse en saa høj Grad af Smagløshed som den slette Oversættelse af Deres deilige Linier over Samsø vidner om. Iøvrigt er det ret ærgerligt for Dem, skjøndt dette Blad, (som jeg aldrig har seet) vel neppe naaer ret langt. - Tak for Afskriften af den smukke Bølgesang som slutter April, den lader mig haabe, at De ikke i Fremtiden vil lade Gustas Ytring gaae ud over mig. - Jeg har bragt Jomf. Salomon Deres Hilsen, veed De, at hun forrige Sommer lod sig døbe? - Idet mine Øjne falde paa mit Brevs Dato husker jeg paa, at det om faae Dage er Deres Fødselsdag, hvortil jeg herved bringer Dem min søsterlige Lykønskning. Et glad Sind, et skjønsomt Publicum, og endnu nogle Blade til Deres Digterkrands, er Alt hvad jeg veed, at ønske Dem. - De har et Par Gange paa min Fødselsdag bragt mig saa smukke Krandse, jeg vilde ret gjerne gjøre Gengæld; men - i min Nærhed er det ikke Sommer, og endnu mindre kan jeg meddele Andre den! Jeg sender Dem alligevel en lille Krands; men den har ingen Farver, intet Liv, ingen Duft; den har aldeles intet Værd, det undtagen, - at den ikke visner! - Levvel - Hilsen og Venskab

fra Alle Jette H.

[Langs Randen] Det er da en græsselig Historie med Frøken Øhlenschläger, hendes stakkels Forældre! Er hun kommen hjem igjen? - Den paa historiske Hovedtræk grundede Anekdote om "Postsækken" er De formodentlig selv Forfatter af - nu er den ikke sand, saa er den godt opfunden. - Min bedste Hilsen for Frue Lessøe!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost