Dato: 14. april 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Caroline Amalie
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 April 1847.

Allernaadigste Dronning!

Deres Majestæts Naade mod mig har gjort mig uendelig glad, og at ogsaa Kongen har været saa mageløs god at skrive, skylder jeg først og fremmest Deres Majestæt. Jeg veed sandelig ikke hvorledes jeg skal udtale min inderlige Taknemlighed! Jeg blev saa uendelig bevæget derved; og naar jeg samler i een Sum al den Naade, ja mere end Naade, velsignede Hjertelighed, begge Deres Majestæter i Ord og Gjerning have viist mig, den Fattiges Barn, der gik ene ud i Verden, saa føler jeg den inderligste Trang til at kunne gjengælde, hvilket jo dog aldrig kan skee! men det tør jeg sige, at Ingen kunne med hele sin Sjæl, mere holde af sin ædle Konge og Dronning, end jeg.

Deres Majestæt vil endnu lægge den store Naade til al tidligere, at sige Kongen, hvor dybt hans hjertelige Naade har rørt mig. At begge / Deres Majestæter nylig lod mig faae en Plads ved det kongelige Taffel, at der ved Hofconcerten tænktes paa mig, saa at jeg turde komme der, ere Træk, som aldrig ville udslettes af min Sjæl. Gud glæde og velsigne min kjære, kjære Konge og Dronning! Deres Majestæter ville ogsaa tilgive, om Udtrykkene i dette Brev ikke ere ret vel valgte, men kun see paa mit fulde Hjertes Taknemmelighed og Hengivenhed.

allerunderdanigst

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 351-52)