H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 17. juni 1847

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Haag 17 Juni 1847.

Min kjære søsterlige Veninde!

Ja, De maa dog have Brev først og ikke Søstersønnen, De er den ældste Veninde, skjønt det maa jeg sige, Jørgen Kock, har en stor Stjerne hos mig for sin hjertelige Hengivenhed, hans Følgen-med paa Posthuset, siig ham hvor kjær han er mig, og at det næste Brev faaer han.1708) - Og nu til Dem min kjære Veninde fra Barndomsdagene; ja det kan jeg nok sige! tak for det kjærlige Sind De især i den sidste Tid har viist mig, det var ganske, som i gamle Dage og saaledes maa det være, maa det blive! - Nu er jeg da i Hollands Hovedstad, og hvorledes er jeg ikke modtaget, hvilket Publicum har jeg ikke i Holland, o det er, som jeg drømte, jeg er her jo ligesaa bekjendt, som i Tydskland. - »Hvad gjør De for at faae Hollænder­ne saaledes til at elske Deres Skrifter?«, Spurgte nyelig en hollandsk Dig­ter1709) mig, og jeg svarede, hvad jeg maa sige mig selv: jeg begriber ikke hvor­fra og hvorfor jeg har alt dette. - Nu skal De høre lidt om Flugten her til. ­I Fyen blev jeg 14 Dage paa Glorup,1710) saae Skoven i sin første Grønhed, den var saa jomfruelig frisk, og jeg fandt tidlige Foraars Blomster, jeg ikke har seet siden jeg var en lille Dreng, det Syn virker ligesom gamle Melodier. Fra Arrøsund gik jeg til Kiel og Hamborg1711) efterførst at have sendt Hjem »Ahasverus« (et Mysterie.)1712) I Bremen1713) var jeg en Dag hos den rige Kjøbmand von Hartlaub1714) (Fader til Fru von Eisendecher i Oldenburg), det er saadan en rigtig solid Bremer Kjøbmand, med fyrstelig Kjøbmands Pragt, deilige Malerier, solidt - solidt - alting solidt -! Jeg tog nu 3 Dage til Oldenborg1715) og deelte mig der i denne korte Tid - thi jeg iler for at komme til London - mellem Eisendechers og Ministeren Beaul­lieus.1716) Ved Hoffet lod jeg mig ikke mælde, jeg vilde helst blive i Byen, men man havde hørt at jeg var der og - det var jo høist naadigt - jeg blev indbudt til Lystslottet Rastadt,1717) men blev altsaa kun to Dage hos Ven­nerne i Oldenborg; ved Taffelet derude, sad jeg ved Siden af den gamle Overhovmesterinde,1718 hun fortalte mig at hendes Fader havde været med at overføre Dronning Matilde til Danmark, paa Søen rev Vinden Flaget itu, det danske skildtes fra det engelske, som var det et ondt Varsel, Dron­ning Matilde satte sig da ned paa Dækket og syede selv Flagene sammen. Det klinger ganske poetisk; fortæl Øehlenschlæger det og hils ham, - ja ogsaa den kjære William! - Fra Oldenburg kom jeg ind i det søndags­klædte Holland!1719 ja her seer ud i alle Byer, som om det var en høi hellig Dag, Alt er saa reent og net, saa hyggeligt. Holland er Europas Idyl! ­Byerne ere alle temmelig store og nydelige ; Menneskene saa milde, saa venlige. Dewenter og Utrekt, saae hver ud, som et heelt Kjøbenhavn. Fra Utrekt gik jeg paa Jernbane til Amsterdam, hvor jeg hos Van Lennep , Hollændernes Øehlenschlæger, en fiin, høist elskværdig Mand, særdeles kjærlig modtoges; jeg var en Middag i hans Familiekreds, og han over­rakte mig et Digt,1721) han havde skrevet til mig; det begynder saaledes:

Onbekend, gesmaad, verstooden,

Dwaalte een hulplos Kieken rond

Over Fünens vruchtb'ren Grond; ­

senere kommer hvorledes, jeg, som den grimme Ælling: »Opsteeg als een silvreen Swaan!« og tilsidst - »Hollands hartlyk velkom -!« Det Holland­ske forstaar De? Nu skal De høre mit første Eventyr1722) i Amsterdam. Jeg gaaer ind i en Boglade og spørger om en hollandsk Bog: »Camera ob­scura«, som Lennep havde anbefalet mig; man seer paa mig, svarer keitet og løber, nu kommer en Anden, han bærer sig ligesaadan ad, jeg taler tydsk, fransk, vover endogsaa at lave noget Hollandsk - De kjender mit Geni for Sprog! - De løb! - Mon det er for mit Sprog-Talent?, tænkte jeg og gik udenfor; der skal jeg nu see paa Billederne og hvem hænger der, et hollandsk Portræt af Andersen . - Bulver1723) og jeg stillede op som frem­mede berømte Forfattere. - Det var morsomt! jeg maatte rigtig see paa den Stads og saa kom Herren selv ud. Spurgte om jeg ikke var Andersen, man havde kjendt mig derinde efter Portrættet. Senere paa Jernbanen1724) mellem Amsterdam og Haag hang »De Tijd«, en Slags illustrirt Zeitung med mit og Pavens1725) Portræt, det var mig ganske underligt og Folk saae paa mig, de tænkte vist, han ligner den Andersen der. Jeg har her i Haag faaet dette Tidsskrift, rundt om staae de fremmede Forfattere af hvem der oversættes og jeg vil afskrive Dem Navnene, saaledes som de staae i Ram­men, det vil more Øehlenschlæger, han støder sig vel ikke over at jeg er med; jeg kan ikke gjøre ved det, maa De sige ham. Nu da:

Andersen - Tjers1726) - Frederika Bremer - Øehlenschlæger - Frøken Toussaint1727) - Chateaubriand - Jonckbloet1728) - Alphons Karr1729) - Balzac - V. Hugo - E. Sue1730) - Bulwer - Tollens1731) - J: Janin - A. Dumas ­Dickens - Van Lennep - E. Flygare Carlén1732) -. I Haarlem1733) indtraf jeg netop den Dag og Time i Ugen, der spilles paa Orgelet, det største i Ver­den - see, det er ogsaa Held! i Leiden var jeg fra Amsterdam anbefalet et Par Familier,1734) jeg kom tidlig om Morgenen til Professor Geel,1735) da hans Kone hørte at jeg var der, kom hun i Morgenhabit ind i Stuen og sagde: jeg kommer ikke ellers før ved Middagstid her ned, men Andersen maa

jeg see! hun var ganske Entusiast. Jeg traf en Professor Schlegel1736) hvis Kone, sagde at hun for en Deel Aar siden havde været sammen med mig hos Øehlenschlægers. I hendes Stambog var et smukt Digt af vor store Digter ogsaa nogle Ord fra Fru Øehlenschlæger og Maria. Bring Fru Schlegels Hilsen til Øehlenschlæger.

Fra een riig Privatmand1737) fandt jeg et Brev ved min Ankomst om at boe hos ham naar jeg kom til Leiden, jeg kommer just fra den Kant,1738) modtager det altsaa ikke, men det er dog særdeles smukt. I Avisen staaer jeg anmældt, man siger at hele Europa og ogsaa Holland har Sympati for mig; min Biographie er i disse Dage udkommet paa Hollandsk,1739) men hvad som overrasker mig, ryster mig - er, jeg skal imorgen Aften til en Fest - en Fest for mig i »Hotel d'Europe«.1740) En Mængde Videnskabs­mænd og Venner af mine Skrifter ville see mig, jeg er ganske underlig ved denne mageløse Hæder - imorgen naar det er overstaaet - jeg er lidt bange - skal jeg skrive derom. - Det maa jeg endnu fortælle, at Udgive­ren1741) af det meest læste Blad i Holland, hvor jeg har spiist i Dag - igaar spiiste jeg hos den rusiske Minister, Digteren Maltitz,1742) - har kaldet sin eneste Søn op efter mig : Christian, i det mindste sagde Manden det. Hvad siger De nu om Hollænderne?

Søndag 20 Juni 1847.

Iaftes var da Festen,1743) der blev holdt Taler paa fransk, hollandsk og tydsk, een om Danmarks Forhold til Holland i Historie og Sprog var meget smuk; i en anden hollandsk Toast1744) sagdes, »den ædle Collin var den første, der tog sig ret af den fattige ubekjendte Dreng, Collin blev Andersen en Fader, Kong Christian den ottende og Kong Wilhelm af Preusen hang Ridderordener paa hans Bryst, men naar eengang Ander­sen lukker sine Øine, vil - det troe vi - ogsaa en anden Fader række ham Krandsen for hans »Livs-Eventyr«« - Det var ganske underligt for mig saaledes at hilses, saaledes at hyldes i et fremmet Land, af dets betydelig­ste Kunstnere. Een af de første Malere,1745) udbragte en ganske humoristisk Skaal for mig som Maler, med Hensyn til Billedbog uden Billeder. Hele Natten har jeg ikke sovet, det har afficeret mig lidt. Jeg maatte holde tre Taksigelses Taler, paa Tydsk. Hollands første Skuespiller en Hr. Pitters1746) var der og declamerede af en hollandsk Tragedie »Tasso«,1747) for at jeg kunde høre hvorledes det Hollandske tog sig ud, Nationalsangen1748) blev sjungen. ­

Min Roman Improvisatoren kom netop i Aftes hertil fra Paris oversat paa Fransk!1749) - Min Gud, jeg veed ikke selv, hvorfor just mine Skrifter flyve saa ud over Verden!; - Hils nu paa det kjærligste Deres Søster, Kock, Sønnerne, især Jørgen og fortæl vore fælles Venner, hvor gode man er imod mig i det smukke, venlige Holland.

Deres broderlig hengivne H. C. Andersen.

i hast!

I London, hos vort Gesandtskab faaer jeg Brev fra Dem?

Tekst fra: H.C. Andersens Hus