Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

194. Til E. Collin.

Haag den 19 Juni 1847.

Min kjære, kjære Ven!

naa, Gud skee Lov, i Dag fik jeg et Brev fra Hjemmet, et Brev fra Deres Fader; strax i forgaars, efter min Ankomst lod jeg spørge paa Posthuset og hos vor Minister om der Intet var til mig fra Kjøbenhavn og man svarede nei! jeg veed ikke selv'ndash;hvilken Skræk der kom over mig og da jeg hos Morgenstjerne saae de sidste »Berlingske Tidender«, greb jeg med Hjertebanken disse for at see, om jeg deri Intet fandt der tydede paa min Angest. Gud skee Lov at Alt er godt, og ogsaa Ingeborg haaber jeg er igjen rask! den stakkels Ehlerts, det maa være tunge Dage for ham, hils ham, anderledes end jeg nogensinde før har hilset ham. Og nu tager jeg fat, hvor jeg slap i Deres Faders Brev. Fra Amsterdam tog jeg til Haarlem, og havde det Held at jeg netop indtraf den Dag og Time i Ugen, hvor der spilles paa Orgel, ellers koster det omtrent 10 Rdlr Dansk at faae at høre! jeg løb fra Jernbanen til Kirken, hørte dette Hav af Toner, De veed det er det største Orgel i Verden, der gad jeg høre Hartmann! (hils ham og Fruen). I Leiden var det halve Universitet nydelig mod mig, Professor Schlegel førte mig om i det anatomiske Musæum, Etatsraad Assem og Geel, toge sig ligesaa af mig og Damerne sagde mig meget smukt,–vist er det, at endnu har jeg ikke truffet større Entusiasme for mig end i Holland! Paa Jernbanen, inde i Salen for »første Plads«, hang mit Portræt ved Siden af Pavens, Folk saae paa mig og tænkte vist, han der, ligner meget den Andersen. Ved min Ankomst her til Haag, fandt jeg et Brev fra en riig hollandsk Forfatter Kneppelhout, der boer heelt oppe nord ved Zuidersøen, han indbød mig at besøge sig og boe hos ham paa Landet, kom jeg ikke'ndash;som jo nu ikke lader sig arangere, da jeg er i Haag, bad han mig underrette sig om hvor jeg var, han vilde da reise til mig; i forgaars har man fra Haag meldt ham at jeg er her og paa Veien til London og tænk, Manden er med Dampskib og paa Jernbane faret afsted og i Dag?Morges her i Hotellet hvor jeg boer. I forgaars spiiste jeg hos den rusiske Minister med nogle Diplomater og igaar hos Udgiveren af »De Tijd«, han har netop i disse Dage oversat paa Hollandsk min Biographie, der griber forunderlig siger han; Manden var ganske forelsket i Deres Fader, han har bedet mig hilse og velsigne ham! jeg har maatte love ham Deres Faders Portræt! »Det maa være en Mand!« udbrød han flere Gange; det seer moersomt ud paa Hollandsk hvad der staaer om Deres Fader. Ogsaa om »Ingeborg« og »Eduard« har man spurgt mig. Redacteuren har faaet sig en Søn, hans første, og tænk, Drengen er kaldt op efter mig: »Christian«, det siger man i det mindste. Paa Gaden hilse ganske ubekjendte Folk mig og i Aften er i »Hotel d'Europa« en lille Fest for mig; jeg er ganske underlig derved, næsten angest, imorgen skal jeg skrive hvorledes det er løbet af. Jo Theodor kan godt sige til mig »Europa!« hvorledes lever han, det kjære Menneske? ja det veed De da ikke! jeg tænker tidt paa ham og paa Dem Alle!–Gid jeg nu havde været til Festen. Det er underligt at være Helten, naar man ikke er Helt.

Søndag 20 Juni 1847.

De kan ikke troe hvor mageløse elskværdige man var mod mig igaaraftes, det var en Fest, som for Thorvaldsen, en stor Mængde af de betydeligste Forfattere, Malere, Componisten Vanhoulst og Flere vare sammen. Vi spiiste og drak, og den ene Tale fulgte paa den anden i Tydsk, Hollandsk og Fransk. Jeg fik vist en 8 a 10 Stykker, men det var saa hjerteligt, saa smukt, i een hollandsk var Indholdet omtrent: I Danmark, da Andersen var en fattig ubekjendt Dreng var det den udmærkede ædle Collin, der blev ham en Fader,–Kong Christian den ottende og Kong Wilhelm af Preusen have givet Andersen Ridderordner, han har fundet Kjærlighed og Hæder, gid nu naar engang Andersens Øine lukkes og Ridderkorsene ligge paa hans Kiste, en anden Fader, Gud, give ham, som vi tro, Hæders Krandsen for hans »Livs Eventyr«. Deres Fader blev et Par Gange nævnet; een fransk Skaal var for Frihed i Form og Phantasie.–Een for mig som Representant i Europa for Nordens Poesie.–O Gud, De kan ikke troe hvor det var mig sælsomt at høre; een smuk hollandsk Tale, som vist »Fædrelandet« vilde have syntes om, var om Hollands Forhold til Danmark i Historie og Sprog. De sang den hollandske Nationalsang for mig, jeg maatte paa Tydsk holde tre Taler, de to bleve aplauderede og man raabte et leve. Jeg var ellers den første der tog bort; Klokken eet, var jeg, som ødelagt, hele Natten har jeg ikke sovet og i Dag skal jeg med Kunstnerne til en lille Stad, tæt ved Havet, for at hilse paa det.–Fra Hertugen af Weimar, som jeg skrev til fra Fyen om Breve til London, fandt jeg intet Svar i Hamborg, det undrede mig, jeg skrev igjen og heller ikke i Haag var eet, da hører jeg her at mine Breve ikke har truffet ham, han har ikke været i Weimar da de kom, men her i Haag, hvor han for otte Dage siden gik til London med sin Gemalinde, Kongen af Hollands Datter; igaar kom Brev fra ham her til mig, nu først vidste han hvor jeg er, han har allerede mældt min Ankomst for Dronning Vittoria og hendes Moder, desværre reiser han netop den Dag jeg kommer til London, jeg har skrevet ham til om vi dog ikke kunde mødes, jeg veed nu ikke, morgen gaaer jeg til Rotterdam og paa Tirsdag den 22 med »Batavia« til London. Hils Deres Kone og Søskende, Alle, Alle, og skriv snart til London til Gesantskabet, Deres broderlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Improvisatoren er udkommet paa Fransk og her i Bogladerne (trykt i Paris)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost