Dato: 6. juli 1832
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

37. Fra E. Collin.

Kbhvn. d. 6te Julii 1832.

Tak, kjære Ven, for Deres Brev, som jeg fik i Formiddags; De seer, at jeg skynder mig med at besvare det; Gud veed, at jeg maa skynde mig med at besvare det, da jeg kun har lidt Tid, og jeg vilde dog saa gjerne skrive Dem et ordentligt Brev til. De siger, at jeg maa endelig ikke moralisere for Dem; hvor let dette end kunde misforstaaes, saa vær De overbeviist om, at jeg ikke misforstod Dem, da jeg læste det, jeg kjender Dem saa godt, ja maaskee bedre end mig selv – og jeg saae da ogsaa strax, at jeg ei havde taget feil, af Deres følgende Ord, at jeg skulde være Deres kjære gode Ed­vard. Det er jeg min kjære gode Ven, og vil vedblive at være det, trods enkelte øieblikkelige Misforstaaelser, og jeg er ligesaa vis paa, at jeg i Dem har og bestandig vil have den sandeste, trofasteste Ven, endskjøndt vi ikke sige Du til hinanden.

Det lader til af Deres Brev, at De ei er i en aldeles glad Stemning. Bort med alle Nykker, Andersen! Nu er De ude for at more Dem, kast alle Sor­ger bort, tænk blot paa det Nærværende og dettes Glæder, hvoraf der dog ere saa mange, og hvoraf De især bestandig har den, at De af de Menne­sker, der kjende Dem, er saa afholdt. Skriv heller ikke mere, end De føler Trang til i denne Tid, som De maae betragte som en Ferie.

Fra Bredahl har jeg faaet Bogen og et Brev.

En Ting, som jeg kunde have Lyst til at moralisere over, vil jeg imidlertid opsætte til nærmere mundtlig Samtale, det er Deres Besøg hos H. i Sorøe, det er i Korthed, at De har kunnet nedlade Dem til at gjøre Visit hos den Mand, der har kastet Rendesteens-Snavs paa Dem, og som De derfor sparkede for Bagdelen, saa han selv faldt i Rendestenen. Dog dette Feilgreb er mere en Følge af Indiscretion hos en Anden.

Forresten har det fornøiet mig, at høre om Deres gode Modtagelse i Sorøe.

Alle leve, Gudskeelov, vel her hjemme, min Jette iberegnet.

De 10 Rdlr. ville med næste Post blive tilstillet Cand. juris Paulsen, som De jo kjender fra mig, en Søn af Brygger Paulsen i Odense; jeg skal just sende ham nogle Penge med det Samme.

At der har været Spektakler mellem endeel Studenter og et Detasche­ment Fædrelandsforsvarere – eller – som Arnesen kaldte dem, Medlem­mer af »den bevæbnede Neutralitet«, har De vel hørt.

Jeg nødes til at ophøre af Mangel paa Tid

Lev vel, kjære Andersen

Deres

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost