Dato: 24. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

195. Til Henriette Collin.

London 24 Junii 1847.

Min kjære, kjære Veninde!

De maa være den første jeg skriver til fra London. Dersom jeg var »Kong Renés Datter«, da havde De allerede fra Berlings Tidende, baade Morgen Dryppet og Aften Kladsket, hørt med hvilken Jubel de kjære Hollændere have modtaget mig, men jeg er nu ikke et Berlings »Hertzenskind«, for at være vittig, jeg maa altsaa selv fortælle. Men det kan jeg nok, ikke sandt?–Uden Spøg! jeg er mærkværdig lykkelig! jeg begriber det ikke. Jeg er virkelig berømt, som hverken jeg selv eller Danmark veed det; om jeg fortjener det er nu noget andet, men deiligt er det, lykkeligt, »vor Herre« er mageløs god mod mig, det er i Grunden underligt at ogsaa han kan ogsaa have sine Favoritter, dersom ikke denne Lykke er en ængstelig Forudbetaling.–De veed af Brevet til Deres Svigerfader at Digtere, Malere og Componister i Haag have det første Hotel der gjort en stor Fest for mig og Deres Svigerfaders Skaal blev drukket, den Skaal glædede mig meest. »Collin, der er Andersen en Fader!« sagde man. Jeg blev af flere Venner fulgt til Jernbanen og reiste saa til Rotterdam hvor jeg indskibede mig paa det hollandske Dampskib »Batavier«, i 24 Timer skulde vi naae London men, Strøm og Vind var imod os, vi brugte 31 Timer, jeg var lidt søesyg, dog ikke meget, og Engelænderne ombord kjendte mig og vare meget elskværdige mod mig, de fleste talte Tydsk. Themsen med sine Skibe viiste mig at Engeland er Havets Behersker, det mylrede og Dampskibene fløi forbi, som Raket paa Raket ved et Fyrværkeri, ved Greenwich, var der en saadan Dampskib Røg, som om hele Floden brændte og der lugtede rædsomt af Steenkul;–et mageløst, storartet Uveir stod over os med Lyn paa Lyn[,] et Jernbane Tog fløi'ndash;ja den Fart har jeg aldrig før seet'ndash;fløi mod den sorte Grund forbi os. Tordenen rullede! »Hører De!« sagde en Engelænder til mig; »saaledes hilse vi paa de Digtere vi holde af!« og tilføiede i samme spøgende Tone; »nu veed man i London Andersen kommer!«–»Ja, Gud veed det, Ingen andre, ham er det, som hilste!« sagde jeg, og disse Ord gjorde et underligt Indtryk paa Mennesket, han næsten omfavnede mig. I Costoumhouse fandt jeg Lohmeyers Broder, som fra Klokken 8 om Morgenen til 5 om Aftenen havde ventet paa mig, jeg var ganske elendig over denne Opmærksomhed. I Sabloniere Hotel, tog jeg ind og imorges var min første Vandring ud, strax i eet af de første Vinduer hang Jenny Linds Portræt og ved Siden af i en Journal, der først skal ud om nogle Dage, et Ansigt jeg kjendte,–jeg kjøbte det strax, her har De det. Mit Portræt, det er tegnet paa Augustenburg af en Hartmann. Vor Gesandt tog særdeles vel mod mig, sagde jeg havde et stort Navn i Engeland, gav mig et Begreb om dette Frihedens, Formens Land, fra Hertugen af Weimar fandt jeg Brev, og fløi strax til Marlborough-House; hvor jeg førtes ind i et fyrsteligt Gemak, Døren aabnedes og Arvestorhertugen fløi mig om Halsen, kyssede mig saa hjertelig, vor Samtale skal De engang vide, den var høist interessant; ved italiensk Opera stormede Folk; Ingen kunde faae Adgang til Jenny Lind, hun er forgudet og i dette Øieblik de juble for hende sidder jeg med Brev fra hende »sin kjære Broder« ønsker hun Velkommen! imorgen sees vi.–O, vidste De min Tanke! Ingen veed den.–Nu lev vel! Skriv mig til min kjære Veninde. Deres trofaste .

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Deres Moder, Broder, Gerson, Frøken Reimer etc. etc. [Læs] Begyndelsen af min Biographie bag paa Portrættet. Lad Ingeborg og Louise, Gusta læse mit Brev.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost