H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Hans Christian Ørsted 27. juni 1847

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Ørsted
Sprog: dansk.

London, 27. Juni 1847.

Kjære Hr. Konferensraad!

Eller rettere: »alle kjære hjemme i Studiestræde!« Thi Brevet her gjælder Dem dog alle, det er midt i Kredsen, jeg stiller mig og siger: god Dag. Jeg vil da ogsaa troe, lille Gitte ogsaa er med. Nu skal jeg fortælle. I Fyen blev jeg næsten 14 Dage, saa den deilige Bøgeskov i sin første Friskhed, saa jomfruelig reen var den, som jeg aldrig har seet den før. Over Hamborg gik jeg til Bremen og Oldenborg, hvor jeg blev nogle faae Dage. Storhertugen lod mig kalde til sit Lystslot, og en Anecdote, min Nabo ved Taffelet, Overhofmesterinden fortalte mig om Dronning Mathilde, vil interessere, troer jeg. Overhofmesterindens Fader var med at føre Mathilde fra Engeland til Danmark; paa Søen skildtes i stærk Blæst det forenede danske og engelske Flag, som var der Varsel, Mathilde satte sig da paa Dækket og syede Flagene sammen. Stakkels Dronning, det hjalp ikke.

Holland overraskede mig ved sit festlige Udseende, sine nydelige Byer og prægtige Landsteder. I Amsterdam fandt jeg den hjerteligste Modtagelse hos van Lennep, Hollændernes Oehlenschlæger. I intet Land troer jeg mine Skrifter ere mere kjendte end i Holland; jeg overraskedes ved i Vinduerne rundt om at finde mit Portræt, og selv min Autobiografi er allerede paa Hollandsk. - Men hvad som særdeles greb mig var den mageløse Opmærksomhed, jeg nød i Haag; jeg blev af mine litteraire, mig ubekjendte Venner, indbudt til en Fest, der i største Hast, da jeg kun blev nogle Dage, var arangeret for mig i Hotel d'Europe; jeg forsikkrer, jeg havde Hjertebanken, da jeg skulde derhen, da jeg fik Overpladsen [c: Hæderspladsen]; o min Gud, hvor lille føler man sig i et saadant Øieblik. Der blev udbragt mange smukke Skaaler paa Hollandsk, Tydsk og Fransk, Collin og Kongen af Danmark blev i een af disse fremhævet; der blev smukt talt om Hollændernes tidligere historiske Forhold til de Danske, om vort Sprogs Slægtskab, jeg maatte da ogsaa sige noget, jeg talte naturligviis Tydsk; de fleste Taler bleve aplauderede, og man var høflig nok til at give mine Ord samme Hæder. Man bad mig betragte Holland som mit andet Hjem, Tydskerne have engang sagt det samme til mig, jeg faaer saa et udstrakt Hjem, men just det er velsignet, jeg forsikkrer Dem, at Taarerne var mig i Øinene, da jeg maatte sige Farvel til det venlige kjære Holland. Det er dog en forunderlig Lykke, jeg har - enten maa man i tidligere Tid paa den alleruretfærdigste Maade have dømt mig i Danmark, eller det gaaer mig høist uretfærdigt godt i de andre europæiske Lande, jeg veed ikke selv at dømme, men Vor Herre er mig mageløs god, altfor god! -

Fra Rotterdam gik jeg her til London, hvor Livet paa Themsen ikke overraskede mig, men svarede til min Forventning; men hvad jeg aldrig havde tænkt, ogsaa her i London var mit eget Billet eet af de allerførste, jeg saae, det hang i en Journal ved Siden af Jenny Linds, rundt om i Gaderne seer jeg det hænge, hvor jeg kommer forbi, og mine Skrifter ere forunderlig velbekjendt, ved dette og ved Grev Reventlaus særdeles Interesse for mig har jeg iaftes gjort min første Indtrædelse i den høie Verden. Jeg var iaftes, eller rettere i Nat, hos Lord Palmerston, min kjære Arvestorhertug af Weimar, som er her med sin Gemalinde, og som jeg daglig seer, traf jeg; han kom saa venlig hen, tog mig i Haanden i den store Kreds. Hertugen af Cambrite og nogle Hertuginder talte jeg med og var tilsidst saa omringet af høie Ladys, der udtalte de stærkeste Komplimenter for Toppen og Bolden, den grimme Ælling, at jeg var ganske angrebet. Jeg fik mange Indbydelser - saa at De seer, det aristokratiske Engeland er mærkelig naadig mod mig. Jenny Lind boer omtrent en Miil fra Sabloniere Hotel, ganske i en Udkant af London, saa at jeg ikke faaer hende saa ofte at see, som jeg ønskede, hun har iøvrigt indbudt mig til hver Middag, jeg selv har løst, og lovet at sende mig Billet til Operaen, der koster fra 30 til 50 Rdlr. i danske Penge. Tummelen og dette Natteliv angriber mig ellers meget, jeg er som paa en brusende Søe. Mis Joanna Horner er med sine Forældre i Eissingen, men jeg har faret omkring i Byen og fundet hendes Søster Mrs. Lyell, leveret Bog, Breve og Biskuit, disse sidste Smaating vilde man ikke godt lade slippe igjennem Holland og ind i Engeland med. Vil De nu hilse dem alle hjemme og heller ikke glemme Deres Broder Excellensen; han har i den sidste Tid været saa elskværdig mod mig, jeg paaskjønner det ret; siig ham, hvor godt det er gaaet mig i Holland, og hvorledes jeg har det her. Et lille Brev faaer jeg vel, adresseret til vort Gesantskab. Den preusiske Gesandt Bunzen tager sig ogsaa meget af mig. Min Biographie er i disse Dage udkommet paa engelsk. Vil De sende medfølgende Brev til Baronesse Pecklin. Lev vel,

Deres særlig hengivne

H. C. Andersen.

Hr. Lyell sender Dem mange Hilsener fra Oxford, hvor man ikke har glemt Ørsted.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

London, 27. Juni 1847.

Kjære Hr. Konferensraad!

Eller rettere: "alle kjære hjemme i Studiestræde!" Thi Brevet her gjælder Dem dog alle, det er midt i Kredsen jeg stiller mig og siger: god Dag. Jeg vil da ogsaa troe, lille Gitte ogsaa er med. Nu skal jeg fortælle. I Fyen blev jeg næsten 14 Dage, saa den deilige Bøgeskov i sin første Friskhed, saa jomfruelig reen var den, som jeg aldrig har seet den før. Over Hamborg gik jeg til Bremen og Oldenborg, hvor jeg blev nogle faae Dage. Storhertugen lod mig kalde til sit Lystslot og en Anecdote, min Nabo ved Taffelet, Overhofmesterinden fortalte mig om Dronning Mathilde vil interessere, troer jeg. Overhofmesterindens Fader var med at føre Mathilde fra Engeland til Danmark; paa Søen skildtes i stærk Blæst det forenede danske og engelske Flag, som var der Varsel, Mathilde satte sig da paa Dækket og syede Flagene sammen. Stakkels Dronning, det hjalp ikke.

Holland overraskede mig ved sit festlige Udseende, sine nydelige Byer og prægtige Landsteder. I Amsterdam fandt jeg den hjerteligste Modtagelse hos van Lennep, Hollændernes Øehlenschlæger, ved Middagsbordet gav han mig et smukt Digt han havde skrevet til mig. I intet Land, troer jeg mine Skrifter ere mere kjendte, end i Holland; jeg overraskedes ved i Vinduerne rundt om at finde mit Portræt, og selv min Autobiografi er allerede paa hollandsk. - Men hvad som særdeles greb mig var den mageløse Opmærksomhed jeg nød i Haag; jeg blev af mine litteraire, mig ubekjendte Venner indbudt til en Fest, der i største Hast, da jeg kun blev nogle Dage, var arangeret for mig i Hotel d'Europe; jeg forsikkrer, jeg havde Hjertebanken da jeg skulde derhen, da jeg fik Overpladsen [c: Hæderspladsen]; o min Gud, hvor lille føler man sig i et saadant Øieblik. Der blev udbragte mange smukke Skaaler paa hollandsk, tydsk og fransk, Collin og Kongen af Danmark blev i een af disse fremhævet; der blev smukt talt om Hollændernes tidligere historiske Forhold til de Danske, om vort Sprogs Slægtskab, jeg maatte da ogsaa sige noget, jeg talte naturligviis Tydsk; de fleste Taler bleve aplauderede, og man var saa høflig at give mine Ord, samme Hæder. Man bad mig betragte Holland som mit andet Hjem, Tydskerne have engang sagt det samme til mig, jeg faaer saa et udstrakt Hjem, men just det er velsignet, jeg forsikkrer Dem at Taarerne var mig i Øinene, da jeg maatte sige Farvel til det venlige kjære Holland. Det er dog en forunderlig Lykke jeg har, - enten maa man i tidligere Tid paa den alleruretfærdigste Maade have dømt mig i Danmark, eller det gaaer mig høist uretfærdigt godt i de andre europæiske Lande, jeg veed ikke selv at dømme, men Vor Herre er mig mageløs god, altfor god! -

Fra Rotterdam gik jeg her til London, hvor Livet paa Themsen ikke overraskede mig, men svarede til min Forventning; men hvad jeg aldrig havde tænkt, ogsaa her i London var mit eget Billed eet af de allerførste, jeg saae, det hang i en Journal ved Siden af Jenny Linds, rundt om i Gaderne seer jeg det hænge hvor jeg kommer forbi og mine Skrifter ere forunderlig velbekjendt, ved dette og ved Grev Reventlaus særdeles Interesse for mig har jeg iaftes gjort min første Indtrædelse i den høie Verden. Jeg var iaftes, eller rettere i Nat, hos Lord Palmerston, min kjære Arvestorhertug af Weimar, som er her med sin Gemalinde og som jeg daglig seer, traf jeg; han kom saa venlig hen, tog mig i Haanden i den store Kreds. Hertugen af Cambrite og nogle Hertuginder talte jeg med og var tilsidst saa omringet af høie Ladys der udtalte de stærkeste Komplimenter for Toppen og Bolden, den grimme Ælling, / at jeg var ganske angrebet. Jeg fik mange Indbydelser - saa at De seer, det aristocratiske Engeland er mærkelig naadig mod mig. Jenny Lind boer omtrent en Miil fra Sabloniere Hotel, ganske i en Udkant af London, saa at jeg ikke faaer hende saa ofte at see, som jeg ønskede, hun har iøvrigt indbudt mig til hver Middag jeg selv har løst, og lovet at sende mig Billet til Operaen, der koster fra 30 til 50 Rdlr. i danske Penge. Tummelen og dette Natteliv angriber mig ellers meget, jeg er som paa en brusende Søe. Mis Joanna Horner er med sine Forældre i Eissingen, men jeg har faret omkring i Byen og fundet hendes Søster Mrs. Lyell, leveret Bog, Breve og Biskuit, disse sidste Smaating vilde man ikke godt lade slippe igjennem Holland og ind i Engeland med. Vil De nu hilse dem alle hjemme og heller ikke glemme Deres Broder Excellensen; han har i den sidste Tid været saa elskværdig mod mig, jeg paaskjønner det ret; siig ham hvor godt det er gaaet mig i Holland og hvorledes jeg har det her. Et lille Brev faaer jeg vel, adresseret til vort Gesantskab. Den preusiske Gesandt Bunzen tager sig ogsaa meget af mig. Min Biographie er i disse Dage udkommet paa engelsk. Vil De sende medfølgende Brev til Baronesse Pecklin. Lev vel,

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Hr. Lyell sender Dem mange Hilsener fra Oxford, hvor man ikke har glemt Ørsted.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 58, 282-83)