H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 7. juli 1832

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 8. Fra H. C. Andersen.

Kjære Frøken!

Odense den 7 Juli 1832.

Dette er da læseligt nok?88 Man har befalet mig at skrive meget stort og tydeligt. Er De tilfreds? Hvorledes gaaer det med Deres Øine? - Den 22 Juni forlod jeg Kjøbenhavn med Dagvognen, vi havde nogle Damer med, der fortalte de frygteligste Historier om hvorledes Dagvognen var væltet, hvordan den nær havde kjørt en Bagerdreng over og at Pasagererne havde hver og een faaet Snue paa den forrige Dag etc. etc., vi kunde vente det Frygteligste - Paa Landeveien89 mødte vi Hr Phister90 der kom fra sin »sidste Kjærlighed « i Sorøe. I Roeskilde traf jeg Weyse,91 og i Ringsted var jeg Sorøe 2 Mile nærmere; disse gik ogsaa godt og dette er mit første Reise-Eventyr. - Ingemanns92 er en elskelig Familie, jeg blev snart hjemme, skade dog at jeg maatte blive for meget hjemme, thi vi fik Regn og Blæst næsten den hele Tid. Lotte kom mig imøde udenfor Porten, rød og hvid, trind og feed som en Engel; hun var meget ulykkelig. »Ak, tænkte jeg, »naar Hjertets Kanariefugl begynder at skrige op, saa putter Fornuften Fingrene i Øret!«93 - Phister skal have skriftet hende alle sine Synder, sagt, at hun ene kan rædde ham fra Dybets-Afgrund, og hendes bløde Sjæl har opløst sig i Kjærlighed for den angergivne Synder! - Jeg var en Aften indbuden hos Haucks vi vare meget enige.94 Rinda95 var elskværdig og Lotte, den gamle Lotte. - Wilster96 var mig saa stille, der kom ikke Funke, skjøndt vi ofte vare sammen, men jeg kunde godt lide ham. Academiet gjorte en Skovtour gjennem Slagelse,97 vi vare 30 Vogne, jeg var med, vi drak Thee ved Antwortskow og hjemme paa Academiet blev der siden spiist og dandset. Lotte manglede; hun trak sig fra Verden sagde man. - Med Ingemann gjorte jeg en Tour til Parnasset98 og besøgte Digteren Bredal,99 han var ganske bondeklædt, havde store Støvler og et Skjæg tykt og sort, paafaldende var det hvorledes han lignede Schackspear. Dagen efter gjorte han mig en Gjenvesit, men da var han vadsket og raget, og saae da ud som et andet Menneske. - Han var vred paa Gjengangeren100 og ansaae ham ikke for synderligt. Hauck, Ingemann Wilster, Øhlenschlæger, Boye101 etc. etc. ere af samme Mening. Den 29de kom jeg til Slagelse; her var den werligske Troup102 hvor de ret havde spillet, min »første Kjærlighed« der ikke var den bedste, jeg mener den paa Nicolai Taarn,103 samt »Skibet«,104 jeg fik en Vesit af det mandlige og qvindlige Personale der takkede mig for den Fortjeneste, mine Fortje­nester havde skjænket dem. Da jeg mod Aften kom ind i mit Værelse, kom jeg uvilkaarlig til at synge høit; pludselig hævede sig en qvindlig Stemme ved Siden af mig: »Der er i Himlen en Dreng saa smuk!«105 ­det var den første Elskerinde, der vilde synge en Duet med mig. Jeg blev ganske stum og saae Verden gjennem Fru Meislings Briller,106 tog Nøglen af min Dør, og følte mig derpaa sikker og rolig. - Over Beltet havde vi en utaalelig Søegang, jeg var frygtelig syg og smittede min Omgivning, selv Lægen Etatsraad Herholdt.107 - Om Aftenen var jeg i mit Hjem. Guldbergs108 ere alle saa elskelige, de gjøre alt for at more mig, dog er mit Humeur slet ikke godt, jeg længes - Gud veed, efter hvad! efter Sjælland, efter mine Venner der. Det gjør et underligt Indtryk paa mig at see de Stæder, jeg har tumlet mig som Barn. Det er mig, som om jeg var død og vendte nu tilbage til en Verden, hvor jeg under en anden Skikkelse og andre Forhold havde levet og tumlet mig. Kan De ikke nok tænke det! ­Vil De bringe Familien paa Petersgaard109 mange Hilsener fra alle Guld­bergs, ligesom ogsaa fra mig; (glem ikke Deres gode Moder). Det er ellers mærkelig, hvor Mathias Winther110 har forstemt dem alle her hjemme, det er forunderligt, hvor den Karl saaledes kan holde sig. Komisk er det; da jeg igaar var hos Boghandler Hempel,111 pralede jeg af at jeg endnu ikke havde været i Raketten og det undrede mig, da fortæller Datteren:112 »men De staaer jo i den sidste!« - jeg læser: og Hr Andersen nævnes som Byens Barn, der skriver Vers »let « og »Slet «.113 Rimeligviis er dette lille Hip fordi jeg boer hos Guldbergs. Jo, jeg kommer nok med! maaskee mit Contrafei sættes ved siden af Amis,114 som en ny Ami af den guldbergske Familie. Saa kjøber De dog mit Portræt. - Her i Byen har fornyelig været et Lande­mode-Selskab115 hvor de sang en Sang til Christus, paa Melodien: »Vil Du være stærk og fri!«,116 - een af Præsterne takkede paa vor Herres Vegne. Men nu maa jeg sige Lev vel! Deres gode Broder117 har glædet mig med et Brev træd smukt i hans Fodspoer, da vil det inderligt glæde mig.

Deres af Hjertet hengivne Andersen

NB.

Glem ikke, naar jeg kommer til Byen, den Copie af Dahl De vil lyksalig­gjøre mig med.118

[ Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

hos Hr Commandeur C. Wulff

paa Petersgaard ved Præstø.

frit.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter