Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. juli 1847
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 122. Fra Henriette Wulff

Kjøbenhavn d 4d July 47.

Min kjære gode Andersen! For Deres kjære Brev fra Haag takker jeg Dem tusinde Gange, det var til stor Glæde for mig, for os Alle, for de mange Venner af Dem, jeg har meddeelt det. Ja det var jo at vente det vilde gaae saaledes, og Hollænderne ere stegne betydelig for mig, efter Deres Beskrivelse af dem. Deres Brev har jeg læst saa ofte for mig selv og for Andre, at jeg næsten kan det udenad, og De maae ret snart lade mig faae Et igjen og det fra London, hvilken Mængde interesser af alle Slags vil ikke England byde Dem, jeg længes ret umaadelig efter at høre Noget fra Dem, og om De nu kjender Dickcens især , og Andre slige store Aander - Dem liig! Hver Linie i Deres Brev var mig til en sand Glæde, og af de Mange der deeler denne Glæde, maa jeg fremhæve den kjære Koch, der paa sin egen ligefremme Maade udbrød i exclamationer ledsagne af smaa Eder for hver Gang De hædredes som De bør, Ida deelte jo disse Følelser men mere stille, vores gode kjære Rikke Cold var gandske med Liv og Sjæl hos Dem ved at høre det, og William1750) der tog det med ud paa Fasan­ gaarden for at meddele sin Fader deraf, bragte mig det tilbage med straa­lende Ansigt. Nu i Dag, netop i dette Øjeblik, bestiger Oehlenschlæger og den kjære William Dampskibet for at gaae til Sverrig,1751) først til Gothen­borg og derfra Kanalvejen til Stokholm, hvor den kjære Gamle er indbuden af Kong Oscar.1752) En herlig Tragedie han har skrevet: Kiartan og Gud­run,1753) hørte jeg samlet forleden Aften, jeg kjendte den Akteviis, efter som den kom frem, og har ventet mig dejligt af den, som jeg nu finder den, efter den er fuldendt; der ere saa ungdomsfriske kraftige Steder i, som var han 20 Aar, det er een af hans meest erothiske Tragedier. - Ellers veed jeg Intet Nyt at fortælle Dem kjære gode Andersen, men De har vist correspondenter der ere au fait med Alt hvad der hændes i Byen, De veed at vi her leve et meget idyllisk Liv, og især om Sommeren, - nu glæde vi os meget at drage til det gamle Frederiksborg Slot for nogen Tid og for[t]sætte der vores Idyl - medens De vidtberømt drager fra Bye til Bye og høster Lau[r]bær og Hæder; men De kan troe vi glæde os saa inderligt ved Alt Herligt og Godt der er og bliver Dem til Deel som var De vores Egen, og det er De paa en Maade jo ogsaa, thi mange Aars trofaste Venskab binder ofter meer en Slægtskab!

Det glæder mig at Ahasverus er sendt hjem, saa er den da færdig! Jeg har en saa gammel rodfæstet Godhed for den at det vil interessere mig engang igjen at fornye Bekjendtskab med den, men destoværre maae jeg jo opsætte den Glæde til De selv kommer, dog har det varet saalænge, saa etc:1754) - Nu venter jeg med det Første at see Deres Ankomst meldt i Avi­serne, og De rivalisere med Jenny Lind,1755) hvorledes har De truffet hende? Guddommelig vel, som altid, gid De bragte hende med Dem tilbage, men det tør jeg neppe haabe. Siig mig endelig kjære Andersen, om De gaaer til Paris fra England, og kommer De der, da lad mig endelig høre fra Dem naar De er i den kjære Stad, »Byen for alle Byer« som en stor Digter siger. - Naturforskernes Møde1756) her nærmer sig nu, man gjør store Tilbe­redelser til at more dem paa alle mulige Maader, Studenterne give ogsaa en Forestilling for dem, men ere nok ikke enige endnu om Valget af Styk­ket. Det er nu den interesse der har afløst Jernbanen,1757) der alt begynder at blive gammel. Intet af Alt dette har dog nogen synderlig interesse for mig, der siden De rejste kun har moret mig rigtig en eeneste Aften hos Adlers ved at gjøre et her til Lands livligt Bekjendtskab, nemlig en Hr. Waarsaae,1758) en yngre Mand, Oldgrandsker, der nylig er kommet fra England og Skot­land, hvor han har besøgt de nordligste Egne. Han er saa livlig og elskvær­dig at jeg ikke troede ham at være Dansk (pardon) der ere jo Undtagelser, og ham kan man regne deriblandt; kjender De ham? - Jeg vil ikke trætte Dem kjæreste Andersen, ved at opremse alle de Mange fjern og nær der spørge til Dem, hilse Dem, og interessere sig levende for Dem. Det er jo snart en Taknemligheds Gjeld af os Danske at holde ret af Dem, De ud­breder den danske Nations Ære i andre Lande! Ja det er rigtignok dejligt min kjære broderlige Ven, at De paaskjønnes som De bør, De kan ikke forestille Dem, hvor det glæder mig, altid naar hvad der er Ædelt og Skjøndt paaskjønnes, hvorlang[t] mere endnu naar det findes hos Een man har seet op til fra den tidligste Tid man kan hudske tilbage, og Alles Øjne endnu ikke vare opladte for Alt det Ædle og Fortreffelige! Gudske­lov for enhvær Tilfredsstillelse De nyder, der saa rigeligen skyldes Dem. Men nu Levvel, tusinde Hilsner af de Allervenligste fra Koch Ida og Bør­nene, fra en Mængde Venner og Bekjendtere, hvor af jeg dog kun har lovet at nævne Rikke Cold og Fader og Søn Oehlenschlæger. Skriv mig endelig til saasnartDe kan, det paaskjønnes kjærligen

af Deres uforandrede Søster.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost