Dato: 12. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Odense den 12 Juli 1832.

Kjære Hr Professor!

Tak for de behagelige Dage jeg levede og drømte hos Dem; jeg følte mig saa vel hos Dem og Deres gode Kone! gid jeg ret kunde sige Dem hvor kjære De begge ere blevne mig. - Det var ret et daarligt Veir jeg fik over Beltet til Fyen; de Fleste bleve søesyge, og jeg var een af de der leed meest. I det guldbergske Huus og hos alle Venner og Bekjendte her i Byen viser man mig saa megen Venlighed, saa megen Opmærksomhed, dog føler jeg mig slet ikke glad. Selv Hjemmet her, har mig noget forstemmende. Det er mig næsten, som var jeg død, og nu efter en Tid [vendte rettet til:] vendt tilbage til en Egn hvor jeg engang havde levet og tumlet mig under ganske andre Forhold og Anskuelser. Jeg føler mig heller ikke ret vel, jeg længes efter Sjælland igjen, efter noget andet - jeg veed ikke selv! I Sorøe var jeg dog saa glad og roelig! Jeg har digtet min Marts Maaned færdig. Ideen er bleven, samt hvad jeg skrev hos Dem om "Form og Aand i Poesien, men jeg har udvidet denne mere, og taget Menneskelivet, Verden og Religionen med og viist Kampen, der mellem / Sjæl og Formerne. - Fra Priorinden i Klostret, fra Westergaard, Kalkar, Guldberg og mange Flere har jeg Hilsener til Dem, man venter med Længsel efter at høre aandeligt fra Dem, og det skeer jo snart (?) - Nu vil jeg gjøre en Udflugt i disse Dage til Hoffmanns Gave, men jeg kommer snart igjen, (før Søndag) De vilde da ret glæde mig, ja, saa grumme meget, naar jeg da fandt et Brev fra Dem. Det faaer jeg vist, dersom Tiden tillader Dem det? De har dog endnu ikke bestemt den norske Tour? - Næste Aar vil jeg gjøre den samme, dersom jeg ikke kan komme Syd paa, der vilde jeg dog helst, men jeg kommer vist ingen af Stederne, jeg troer at jeg ikke lever længe! maatte jeg dog først kunne levere noget rigtigt godt, noget, som det var værd at have levet for! - Naar og hvor, mon jeg nu seer Dem og Deres gode Kone? Jeg tænker ofte her paa den korte Tid hos Dem, / det staaer mig nu som en smuk Drøm, det vil maaskee ogsaa mit Ophold her i Odense, naar jeg til Vinter sidder [overstr: jeg] hjemme paa mit lille Kammer. Det er tungt, jeg kan aldrig nu, som før, ret nyde det Nærværende, og det er dog det Reelle. Hver Dag, siden jeg kom, har jeg været i Lystighed og Selskab, jeg længes ordenlig efter at komme i Selskab igjen med mig selv og kunde digte og læse.

Hils Deres Kone og Søster ret meget fra mig, jeg takker dem begge meget for deres Venlighed og Omsorg, De mærkede det maaskee ikke, men De pleiede et sygt Digterhjerte. -

Glæd mig saa, om De kan, med et Brev, Adressen er til Oberst von Guldberg. Nu lev vel! Tak for Deres Venskab og Godhed, lad mig altid beholde den og siig mig altid ærlig, naar De troer jeg er paa gale Veie.

Deres inderlig hengivne

Andersen

NB hils fælles Bekjendtere i Sorøe.

Guldberg har bedet mig fortælle Dem, at han i Polen saae en polsk Oversættelse af Deres Blanka. /

[Udskrift]

H.G.

ST.

Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann

i Sorø.

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 74-77)