Dato: 21. juli 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

200. Til E. Collin.

Brausburyhouse Kilburn den 21 Juli 1847.

Kjæreste Ven!

De læser det indlagte Brev til Louise, og seer hvorledes jeg har det; hvad jeg imidlertid har skrevet der om Reisen til Scottland, kan endnu forandres, da, som jeg i Dag hører, det er uvist om Hr Hambro kan reise med og jeg har endnu en Deel at see og gjøre i London – desuden Pengene–ja! ja! nu skal De imidlertid kun høre om disse. Hambro har været hos Bentley og er ganske henrykt i ham; han siger det er en solid Mand og en sand Ven af mig. Bentley har med Hensyn til min nye Roman gjort sine Beregninger, og sagt at det høieste han kan give og det for et i engelsk oversat Manuskript er 10 U Arket; kan jeg hos andre faae mere, da skal det glæde ham og han vil raade mig til at tage samme, uden at hans Venskab derfor skal være mindre; 10 U hos Bentley er en Fugl i Haanden, hvorimod Andres Løfter er 10 Fugle paa Taget, vi holde os altsaa til Bentley og sørger hjemme for at faae en god Oversættelse; jeg vil dog kunde fortjene henved 2000 Rbdlr. Akord er endnu ikke gjort. Mary Howitt har først indført mig, har ved sin Journal bragt mig for Folks Øine, jeg bør ikke glemme det; men sikker er hun ikke, sige Folk. Der er ogsaa en Hage ved at hun for Oversættelsen af min Biographie vil give eller rettere paa nøde mig 10 U, Hambroe har taget mod disse, men ikke jeg, i Dag har jeg forlangt af hende at faae en skriftlig Erklæring at jeg kan modtage Pengene uden derfor at komme i noget Pligt?Forhold til hende, da jeg ellers ilde modtager dem; Bentley vil ikke have Ahasverus da det er Vers, Fru Howitt har derimod talt om at faae det danske Manuskript og give mig 10 U for Arket, jeg forlanger det skriftligt. – Vil De nu paa det allerhurtigste sende mig et Manuskript af Ahasverus, skrevet med latinske Bogstaver og sende samme til Hr. Hambro i London; til Lorck har De jo skrevet som jeg bad Dem og tillige sendt eller sender Manuskriptet til tydsk Oversættelse, der dog ikke [maa] komme ud før vi her og i Leipzig er enig om Terminen. Er dette tydeligt? Og finder De og Deres Fader at jeg er practisk, selv i det jeg skyder Sagerne saa temmelig ind under Hr Hambroe. De indseer ogsaa at jeg vil nødig være Uvenner med Bentley og Fru Howitt, den første især behage[r] mig særdeles. –

Jeg kommer nu til min egen pirrelige Personlighed, som De vel vil kalde det. Hver Uge seer jeg danske Aviser og – jeg skjuler det ikke for Dem – det forekommer mig virkelig, som en barnagtig Uvillie imod mig, at ikke et eneste Ord findes om al den mageløse Erkjendelse og Hæder jeg nyder ude, det er dog noget, som uden Hensyn til mig maa glæde de Danske. Jeg er nu eengang Eders berømteste Poet, og nogen Fortjeneste maa jeg dog have. I literary Gazette som jeg her sender er mit Ophold i London og min Personlighed smukt omtalt, jeg har indstreget samme og da dette Blad holdes i Kjøbenhavn er jeg nu begjærlig efter at see om der ikke i; nogen dansk Avis kommer et Uddrag deraf; skeer det ikke, da vil jeg deri see, hvad jeg alt længe har seet og følt at den ordførende Deel i mit Fædreland fornægte mig og jeg vil da herefter ikke skaane dem, om jeg endogsaa skal høre, som jeg hørte afvor Skuespiller Rosenkilde, da han havde læst min Biographie: »hele Bogen er jo kun krænket Forfængelighed, Uretfærdighed mod Deres Landsmænd«. Slige Ord, sidde mig som Giftplanter i Tanken og fordærve mine lykkeligste Øieblikke. – De see hvad der siges i Literary Gazette: »stupid criticisms with which the periodicals of his own country [en]deavoured to crush his earlier and even his later labours, when all Europe rang with their praise«. – Faae elske Danmark høiere end jeg, men den skrivende, den ordførende Deel spotte paa Ormen, fordi den glindser. Mine onde Timer komme fra Hjemmet, Gud tilgive! – Hils Deres kjære Jette og Børnene.

med broderligt Sind

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Een af Londons første Billedhuggere har udbedet sig at gjøre min Buste. I næste Uge kommer et nyt Portræt af mig. Mine Skrifter faaes nu paa Dansk i London.

Efterskrift.

Kjæreste Ven! De og Deres skrive saa skrækkeligt sjældent, ja Dem tør jeg nu ikke sige noget til da De skriver saa utroligt meget for mig – jeg skal ikke sige noget! Ahasverus maa takke Dem! Men Augusta, Jette, Deres Søstre, kunne gjerne glæde mig med Brev; jeg har skrevet midt om Natten, træt og angrebet, – jeg veed nok de tænke paa mig, men jeg vil see Tegnet! – Beed Deres Fader at skrive, men snart, og lad mig i det mindste fra Familien, høre nogen Deeltagelse over min europæiske Berømthed! –

Hils Hartmann, jeg har været to Gange til Frokost med Spohr fra Cassel, han hilser ham, ogsaa Benedickt sender ham en Hilsen. Hvorledes lever vor fortræffelige Ernst Weis? Deres Svigermoder og Christian Thyberg?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost