Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. juli 1832
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 9. Fra Henriette Wulff.

Petersgaard d 13de July 1831 [ 1832.]

Kjære Andersen! Da Deres Brev ret meget glædede mig, vil jeg skynde mig at takke Dem derfor; men som De veed at Mennesket sjeldent er nøj­somt, er det gaaet mig som Mægler Behrend,119 der vilde have mere beaf, for da jeg havde læst Deres Brev,var der endnu hundredeTing jeg øndskede De havde talt om, og især første Person i Singularis, som jeg ellers troede De holdt meget af at tale om; men denne Gang har jeg ikke faaet tilstræk­kelig Efterretning om det Væsen, der ellers plejer at være saa lystigt og som jeg nu synes er reent forstemt. Det gjorde mig ret ondt ikke at sige Farvel til Dem for i Sommer, jeg havde just Noget at spørge Dem om; men hvem der udeblev var, der gute Freund Andersen. - Har De virkelig i Sinde at drage til det sydlige Fyen?,120 der troer jeg, unter uns gesagt, slet ingen sund Luft er for Dem; men hellere naar De forlader det muntre Odense skulde De komme over igjen til Sjelland, hvor De har Deres Venner De længes efter. Rigtignok troer jeg Dem slet ikke, om Forla­delse! Det De mener, er Dem langt nærmere; dog som beundrer af smuk Poesie skulde man ikke raade Dem fra den Rejse; da der vidst vil følge smukke Digte deraf, og som Deres Ven behøver man ikke at tage sig Deres Sorg nær: »Det er kun Digte!«121 - Men Andersen jeg kjender Dem jo slet ikke igjen; nu bliver De bestemt altfor fornuftig og gammel; De fortæller mig Intet om den Hylding, som De modtager, og som De plejer saa naivt og moersomt at fortælle Deres Venner. - Oluffa122 har fortalt mig meget om Deres Tilbederinde Frøken Schleppegræll123 eller hvad hun heder, og jeg seer hende i alle sine brogede Farver sværme eller rettere svæve Dem imøde; nej i Alvor Andersen! De maae bestemt fortælle mig omstændeligen hvordan De har det, dersom De ellers har i Sinde at sætte Pen til Papir og glæde en Eneboer; dog maaske naar De faaer det lykkelige Indfald atter at vilde fornøje mig, er jeg ikke længer her; men indesluttes af de fæle Volde og Grave; for paa Søndag otte Dage124 tænker Moder og jeg at drage til Byen igjen, saa har jeg været her i 8 Uger og nyt baade det slette og det gode Vejer. Her er umaadelig dejligt nu, en Skov med Duft i, som man ikke kan forestille sig, Maaneskind over Havet i Blikstille, frygtelige Uvejere med Torden og Lynild, der slaaer ned i Skoven, dette sidste Optrin har vi just haft hele Natten, hvorfor jeg ikke føler mig saa oprømt, som jeg gjerne vilde være, naar jeg talte med Dem, skriv derfor dette Brevs Mangel af interesse paa Tordenvejrets Regning. - Det var egentligt flaut sagt; men lad nu gaae. Endelig er Lotte kommet til Byen igjen, og som De vidst veed, [har] opsagt Phister Huldskab og Troskab, det skal more mig at tale med hende naar jeg kommer til Byen; jeg hører da ogsaa Noget mundtligt om Dem og Deres Ophold i Sorøe. Ja De og Hauch kunde sagtens være enige da det ventelig hele Tiden er gaaet ud ov[er] Gjengange­ren; det forekommer mig at [De] vil give mig en lille Hip i samme Anled­ning, som jeg dog troer ikke at fortjæne; naar vi sees, skal jeg fortælle Dem en lille Anekdote; som jeg kunde have retfærdiggjordt mig med, da jeg første Gang havde seet Gjengangeren; men den Gang havde jeg sadt mig i Hovedet at De ikke skulde vide det. - Men nu stop, jeg havde Lyst at passiare lidt længer i Dag med Dem, siden jeg dog er kommet til Or[d]e; De veed det holder undertiden haardt for mig, naar vi er sammen! Jeg har de venligste Hilsener fra Moder. Tante Stine125 og Oluffa beder Dem ogsaa meget hilset. Nu Farvel kjære Andersen, lev vel, moer Dem dejligt, rejs ej til Valhal, der boer jo Freja; kom munter og lystig tilbage, skriv mig snart til, og for alting glem ikke Deres uforandrede Ven

Jette Wulff.

[Udstkrift]

Til Hrr Cand: philosophie Andersen

i Odense

ved Godhed

af den norske Frøken.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost