Dato: 24. juli 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

London, Sabloniere Hotel Leicester Square 24 Juli 1847

Kjære Ven

Brev fra dig faaer jeg nu ikke, uagtet Du sagde: denne Gang skriver jeg først – men Du gjorde det ikke! – Det er s’gu, ogsaa sandt! siger Du med dit ærlige, velsignede Ansigt; naa, saa skriver jeg, jeg er jo ogsaa Skribenten, uagtet Du maa troe det er vanskeligt for mig at faae en Time til at skrive i, naar jeg kommer hjem har jeg strax Besøg og lukker jeg mig inde, er jeg saa træt at jeg knap kan have Lyst til at tænke! nei, det er en utrolig By, London! den slog da baade Malibran og Karl Maria

Weber ihjel, jeg har nu en Følelse af jeg her kan blive Nummer tre, gid jeg da som "Nummer tre" hjemme blive elsket" Du forstaaer det skal være et vittigt Ordspil det er kjedeligt jeg selv maa forklare det, men jeg seer i Tankerne dit Ansigt, og det siger mig, forklar! – Men nu skal Du høre – ja Du veed da at jeg er frygtelig gjort af, og det holder jeg meget af, det gjør vi i Grunden allesammen, men det forsikker jeg Dig ud af mit Hjerte at tidt, naar det gaar ind i det virkeligt store, bliver jeg ganske lille og er ved at bryde i Graad, Eduard Collin har vel fortalt dig vor saaledes jeg blev hædret i Holland, Lærde, Kunstnere og Forfattere arrangerede i Haag en Fest for mig i Hotel d Europe; Hollands første Skuespiller declamerede et stort Digt,

National-Sangen blev sjungen, mange Taler, holdt, og – var det ikke smukt – man drak gamle Collins Skaal fordi han var saa faderligsindet mod mig. Komponisten Verhulst udbragte en Skaal for mig og Danmark kan ikke troe hvor Verhulst er et naturligt, elskeligt Menneske, jeg fik ham meget kjær. Han holder særdeles af dig! Han fandt at de danske Komponister vare lykkelige, Danmark havde dog en original Opera, i Holland var ikke Sands for andet, end italiensk Musik! – han ønskede saa meget at høre din "Liden Kirsten", men der er saa daarligt arangeret med at faae dansk Musik til Holland han sender Dig mange Hilsner!

Operaen i Haag fandt jeg middelmaadig. – I London har jeg kun hørt Jenny Lind og det var een eneste Gang, det var i "Sonambula ingen tænke paa Grisi, alt er "Jenny Lind". Billetter (til Nummer Plads) koste fra 30 til 50 Rdlr een eneste naar jeg skal nu i denne Uge høre hende i Verdis nye Opera I Masnadieri; det vil sige Schillers Røvere. Musikken skal være noget skidt, sige Folk og i Bladene bliver Verdi revet ned, men Folk strømme til for at høre Jenny Lind, som Amalie. Jeg har den Ære i Londonbliver, i min Personlighed og som Digter, sammenlignet med hende; Eduard Collin kan vise dig et Nummer af Litterary Gazette, jeg har sendt ham, der kan Du see hvilken Ven Du har.

Dag og jeg kan sige Nat , er jeg hos Lords og Ladys; i Grunden er det mærkelig hvor mine Skrifter ere kjendte og læste i Engeland, meget mere end hjemme, ikke at tale om den aandelige Plads man tildeler disse, det er noget de danske ikke drømme om; - nu, der er jeg jo ogsaa en Poet af fjerde Klasse, og maa være glad til! – Underligt er det dog og have en storDeel af Europa for sig og i mit lille Fædreland at være saa aldeles ubetydelig – naa, naa, nu kommer Menneske-naturen over mig! men Du forstaaerdet, just i den krænkede Følelse ligger Fædrelands-Kjærlighed. – Fra Spohr har jeg mange Hilsener til Dig, han har været her en 14 Dage og givet sit Babylons Fald jeg var to Gange sammen med ham til Frokost, thi

jeg kunde ikke give mig til nogen Middag eller Aften. Spohr talte med stor Kjærlighed om dine Kompostioner ogsaa en engelsk Komponist J. Benedict, som jeg traf hos ham, var din store Beundrer og beklagede at Du var lukket inde i Danmark! – I næste Maaned reiser jeg op til Skottland, hvor jeg er indbudt; jeg har faaet den bedste Modtagelse hos Walter Scotts Familie og tager lidt til Abbotsford; Charles Dickens der viser sig som en varm Ven mod mig, giver mig Breve med; jeg glæder mig til denne Reise naar jeg kun ikke paa Jernbanen brækker Halsen, thi i denne Tid hører man idelig Ulykker, dog Halsen kan gjerne brækkes, kun ikke Lemmerne, thi klinkes vil jeg ikke! Hils Ernst Weis fra mig, jeg skriver ham vist til, thi han er saa ofte i min Tanke at jeg faaer mere Ro, naar jeg expederer ham et Brev. Dersom nu Du strax efter Modtagelse af dette vilde sætte dig ned at skrive og sende et Epistel til mig, og din Kone vilde skrive en ligesaa lang Efterskrift, saa kunde Du sætte mit Navn udenpaa og adressere Brevet til det danske Gesantskab i London, jeg fik det da naar jeg kom tilbage fra Skottland, skulde Du nu udsætte det en to tre Dage fra Dato, ja, da er det vel bedst Du sender Brevet til Frankfurth am Main, poste restante. Hils dine Forældre og din Svogers, Hils alle Børnene og især den voxne Datter, det var nydeligt af hende at hun kom med sin Fader hen paa Postgaarden og sagde Poeten Farvel! – Mit Portræt hænger her i Vinduerne ved Siden af Jenny Linds et nyt kommer i næste Uge, og nu bliver jeg "bystet", jo jeg er en Satans Karl!!! man troer Du ikke det, saa troe at jeg er din trofaste, hengivne Ven, for det er jeg.

din gamle H. C. Andersen. I dette Øieblik er jeg som "berømt Fremmed" optaget i Londoner Athenum Club

[Langs brevkant] Hils Gjødevad Thora Jakopsen & & Censur -> Mit Brev maa ikke trykkes

to Denmark Componisten, Secretair J. P. E. Hartmann Ridder af Danebrogen, Quisthuusgaden, Agent Zinns Gaard Copenhagen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus