H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Christian VIII August 1847

Hop forbi menu og nyheder

Dato: August 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian VIII
Sprog: dansk.

[August (?) 1847.]

Allernaadigste Konge!

Ved min Afreise var Deres Majestæt saa naadig og god at tillade mig, at jeg turde skrive et Brev og fortælle, hvorledes det gik mig. Jeg veed, at min kjære Konge ikke vil see paa Formen, ikke paa Udtrykket; jeg tør jo fortælle ret ud af mit Hjerte. Det gaaer mig utroligt godt! Aldrig kunde jeg drømme om saa megen Lykke og Hæder; jeg frygter næsten, at jeg bærer mig keitet ad dermed; thi det Hele ydmyger mig. I Holland ere næsten alle mine Skrifter oversatte, og, som det synes, særdeles yndede. - - - - - I Haag, hvor jeg kun blev fire Dage, arrangeredes en Fest for mig i »Hotel de l'Europe«, hvor Lærde og Kunstnere bøde mig» Velkommen«. Mange smukke Skaaler blev udbragte. Deres Majestæts Naade for mig udhævet, ogsaa Collins faderlige Sind; min Biographie var netop udkommen paa Hollandsk, og man kjendte alle mine Velgjørere. Der blev talt om Danmarks og Hollands tidligere historiske Forbindelse, om Sprogenes Slægtskab, om vore Literaturs Betydning. Man var utrolig god mod mig; jeg følte mig dybt bevæget. Holland selv er - - - - - en blomstrende Have; Alt er saa søndagsklædt; selv Klokkespillene i Kirken gjøre, at man troer, her er Fest alle Dage. Over Rotterdam gik jeg med Dampskib til London, hvor et Tordenveir - det meest storartede, jeg har seet opfyldte og overraskede mig mere end alle Skibenes Flugt, end al Bevægelsen rundt om. Jeg maa i London altid tænke paa Rom; disse to Byer have i Modsætningen altid noget Beslægtet. Rom er Natten, den store, ophøiede Nat, London er Dagen, den travle Dag. Og jeg mærker Intet til Kuldampen; Solen skinner ind til mig, og alle Stjernerne har jeg næsten hver Aften. - Grev Reventlow er utrættelig i sin Omhu for mig; ved ham blev jeg strax den tredie Aften efter min Ankomst indført hos Lord Palmerston; man modtog mig venligt. Jeg traf min kjære Arve-Storhertug af Weimar, der førte mig frem i Kredsen af Flere, og Alle kjendte de mine Skrifter; tilsidst var jeg ganske omringet, og »Improvisatoren«, »Den grimme Ælling«, »De røde Skoe« - næsten alle mine Skrifter nævnedes og overvurderedes; jeg fik saa mange Indbydelser, er med Et, som Reventlow siger, sprungen ind i den høie Verden i London. Hver Dag og Aften har jeg, for fjorten Dage fremad, Indbydelser. Det er mig interessant at see dette Liv og bevæge mig i disse Kredse; dog »bevæge« er ikke Ord, for der er næppe Plads til at bevæge sig; jeg var, netop paa Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag, paa et Bal hos Lady Paulet, hvor man bogstaveligt stode som Rosenblade i Syltekrukken. - Lord Castlereagh, Lord Stanley og Mange, Mange maatte jeg nævne, skulde jeg udhæve dem, som have viist mig Gjæstfrihed. Hofraad Hambro har taget mig ud paa sit Lyststed og Sønnen indbudt mig til sig i Skotland. Jenny Lind er som en god Søster imod mig; ved hende har jeg faaet Leilighed til at besøge Operaen.

- - - - - Den preussiske Gesandt, Bunsen, viser mig ogsaa stor Interesse, og Arve-Storhertugen modtog mig i Marlborough-house, saa kjærligt, saa velsignet - o, jeg elsker ham af hele min Sjæl! Ogsaa med Hensyn til mine tilkommende Skrifter haaber jeg at arrangere det med en Boghandler, saa at jeg kan faae nogen Fordeel; thi et Factum er det: min Bøger ere meget læste i dette Land; mit Portrait hænger ogsaa her i Vinduerne ved Siden af Jenny Linds. Men jeg taler saa ligefrem, fortæller, hvad som opfylder mig, rører mig. Deres Majestæt vil mellem Linierne i dette Brev læse ind i mit Hjerte, og da tør jeg jo nok sende Brevet afsted.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[August 1847.]

Allernaadigste Konge!

Ved min Afreise var Deres Majestæt saa naadig og god at tillade mig, at jeg turde skrive et Brev og fortælle, hvorledes det gik mig. Jeg veed, at min kjære Konge ikke vil see paa Formen, ikke paa Udtrykket; jeg tør jo fortælle ret ud af mit Hjerte. Det gaaer mig utroligt godt! aldrig kunde jeg drømme om saa megen Lykke og Hæder, jeg frygter næsten, at jeg bærer mig keitet ad derved; thi det Hele ydmyger mig. I Holland ere næsten alle mine Skrifter oversatte og, som det synes, særdeles yndede. Jeg overraskedes ved at finde mit eget Billed hænge i Bogladerne, og i Haag, hvor jeg kun blev fire Dage, arangeredes en Fest for mig i Hotel d'Europe, hvor Lærde og Kunstnere bøde mig Velkommen. Mange smukke Skaaler bleve udbragte. Deres Majestæts Naade for mig udhævet, ogsaa Collins faderlige Sind; min Biographie var netop udkommet paa hollandsk og man kjendte mine Velgjørere. Der blev talt om Danmarks og Hollands tidligere historiske Forbindelse, om Sprogenes Slægtskab, om vor Literaturs Betydning. Man var utrolig god mod mig; jeg følte mig / dybt bevæget. Holland selv er [overstr: den deiligste Idyl, det hele Land en blomstrende Have; alt er saa søndagsklædt; selv Klokkespillene i Kirken gjør, at man troer her er Fest alle Dage. Over Rotterdam gik jeg med Dampskib til London, hvor et Tordenveir det meest storartede jeg har seet opfyldte og overraskede mig mere end alle Skibenes Flugt, end al Bevægelsen rundt om. Jeg maa i London altid tænke paa Rom; disse to Byer have i Modsætningen noget beslægtet. Rom er Natten, den store, ophøiede Nat, London er Dagen, den travle Dag; og jeg mærker ikke til Kuldampen; Solen skinner ind til mig og alle Stjernerne har jeg næsten hver Aften. - Grev Reventlou er utrættelig i sin Omhue for mig, ved ham blev jeg strax den tredie Aften efter min Ankomst indført hos Lord Palmerston, man modtog mig saa venligt, jeg traf min kjære Arvestorhertug af Weimar, der førte mig frem i Kredsen til Flere, og Alle kjendte de mine Skrifter, tilsidst var jeg ganske omringet, og Improvisatoren, grimme Ælling, røde Skoe - næsten alle mine Bøger nævnedes og overvurderedes; jeg fik saa mange Indbydelser, er med eet, som Reventlou siger, sprunget ind i den høie Verden i London. Hver Dag og Aften, har jeg, for fjorten Dage fremad, Indbydelser. Det er mig interessant at see dette / Liv og bevæge mig i disse Kredse; dog bevæg« er ikke Ord, for der er næppe Plads til at bevæge sig; jeg var, netop paa Hendes Majestæts, Dronningens Fødselsdag, paa et Bal hos Lady Paulet, hvor man bogstaveligt stode som Rosenblade i Syltekrukken. -Lord Castleragh, Lord Stanley og mange, mange maatte jeg nævne skulde jeg udhæve hvem som have viist mig Gjæstfrihed. Hofraad Hambro har taget mig ud paa sit Lyststed og Sønnen indbudt mig til sig i Skottland. Jenny Lind er som en god Søster imod mig; ved hende har jeg faaet Leilighed til at besøge Operaen, jeg hørte hende sidst i Søvngjængersken. Den preussiske Gesant Bunzen viser mig ogsaa stor Interesse, og Arvestorhertugen modtog mig i Marlborough-house saa kjærlig, saa velsignet - o, jeg elsker ham af hele min Sjæl! Ogsaa med Hensyn til mine tilkommende Skrifter haaber jeg at arangere det med en Boghandler, saa at jeg kan faae nogen Fordeel; thi facta er det: mine Bøger ere meget læste i dette Land; mit Portræt hænger ogsaa her i Vinduerne ved Siden af Jenny Linds. Men jeg taler saa ligefrem, fortæller hvad, som opfylder mig, rører mig, Deres Majestæt vil mellem Linierne i dette Brev læse ind i mit Hjerte, og da tør jeg jo nok sende Brevet afsted. Da hollands betydeligste Komponist udbragte, ved Festen for mig i Haag, Kong Christian den VIIIs Skaal, blev efter denne Skaal / sagt til mig, mens det Ridderkors Konger gav paa hans Kiste, gid da Kongers Konge, give ham fromme Eventyr, for hans eget Liv.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 381-84)