Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. august 1847
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 124. Fra Henriette Wulff.

Frederiksborg d. 1ste August 47.

Min kjære gode Andersen!

Atter har vi en Festdag at takke Dem for i vores lille Kreds - et Brev fra Dem!

Jeg modtog det Dagen før vi drog herud, det fulgte mig, er atter læst herude og nu i Dag fra dette kjære gamle danske Slot sendes Dem min hjerteligste og søsterlig kjærlige Tak for hvært Ord deri, fordi hvært Ord har skjenket mig og os Alle saa stor en Glæde! Nej hvor det dog er fortreffeligt kjære Andersen at den Verden De for Øjeblikket bevæger Dem i, veed saa fuldelig at fatte og skatte Dem, ja Engellænderne ere aandfulde, det har jeg altid vidst, og da nur Geist kann Geist fassen,1785) er det jo naturligt, er Englands Glæde over Dem i sin Orden; saaledes som vi vel ogsaa maae søge deri den Besynderlighed at Danmark ikke egent­lig har den mindste idee om, hvad det ejer i Dem. Og bringer det under­tiden en Skye paa Deres ellers klare Soelskins Himmel, naar De tænker paa at Deres Fædreland behandler Dem stedmoderligt, saa ligger det vir­kelig efter min Overbevisning, i de danskes store Mangel paa Aandighed, paa Gemüth, paa Sands til at opfatte en sand poetisk Natur.- Fra den Side betragtet, gjør det mig ofte ondt for mit Land, men ingenlunde for Dem, kjære Andersen, Skylden ligger jo ikke hos Dem - ach nej hos Nationen der kun røres naar den paa en vis Maade kildres af Nogle der forstaae det Kneb. Det er gandske besynderligt, og jo klarere det bliver for mig hvor liden Selvstændighed man her har for Alt hvad der er Skjøndt og Godt kan jeg gjerne sige, jo meer bedrøvet bliver jeg for mit Fædreland, og jo mindre seer jeg tydelig at Menneskenes Omdømme her er værd at sætte Priis paa. Mais laissons les choses tristes, da der er saa meget andet Glæ­deligt at holde sig til - Deres Brev fra Først til Sidst var uhyre interessant, Deres Sammentræffen med Dickens rørte mig til Glædestaare, hvor gad jeg have været Vidne til at see de To hinanden saa liig i saa meget, see hinanden ind i Øjnene for første Gang! Dickens maae De vide er min kjæreste engelske Forfatter af Gamle og Nye! Hvilken herlig Dame maae den Lady Blessington være, God bless her! De begriber nok hvorfor hun især har tiltalt mig. Jeg forsikrer Dem kjære Andersen, at Deres Brev er til en saa stor Glæde for mig, som De neppe forestiller Dem, ved hvær Scene De beskriver, hvær Personlighed De nævner staaer det Alt saa le­vende i min Phantasie at jeg nyder det Alt med Dem, ja glæder mig saa søsterligt, som var det min egen søde lille Broer Christian - der var saa udmærket, og som Verdens Første saaledes hædrede! Jeg siger Dem Alt det kjære Ven, ikke fordi jeg troer at fornøje Dem dermed, men virkelig fordi jeg er saa barnlig glad over Alt det dej]ige der møder Dem! Gud vel­signe Dem, Gudskelov Glæden kom dog engang - Faa fortjæne den som De, thi hvem har taalt og baaret de mindre gode Dage, med sligt et kjær­ligt Sind som De! - Det Eeneste jeg ængstes over er virkelig at det an­griber Deres Helbred for meget at leve et altfor bevæget Selskabsliv ­pas godt paa Dem selv Andersen! Hvor godt at De samlede lidt Kræfter paa Landet hos Hambro, men De gik jo igjen til London, og jeg begriber hvor vanskeligt det vil blive Dem at løsrive Dem, fra de Mange De der har faaet kjær - og fra Deres kjære Jenny Lind? Mon hun ikke skulde gjeste Danmark til Efteraaret? Jeg Stakkel er vel een af de Eeneste der ikke kjender hende her i Norden, da jeg altid har været borte naar hun var her, men hun er nu Eet af de Mennesker jeg ønsker meest at kjende. Jeg har hundrede tusinde Ting at spørge Dem om kjære Andersen, men nu vil jeg ikke dræbe Dem med Spørgsmaal, naar De atter sidder derhjemme i Søster Idas lille venlige Stue, da glæder jeg mig ret til at tale med Dem, ja det skal blive en Glæde, jeg synes aldrig at kunde blive færdig med at høre, Alt hvad De vil meddele os! - Min Tak og min Glæde for Brevet, kan jeg som sagt, ikke ret udtrykke Dem, at De sendte mig de engelske Anmeldelser og Deres portrait, var umaadeligt venligt af Dem, portraitet? finder jeg rart og ligt, kun er der lidt ved Munden jeg ønskede anderledes; Jeg har saa godt jeg [har] kundet strax oversadt de engelske Blade for Koch og Børnene, men i disse Dage vil jeg oversætte dem paa Papiret, og havde egentlig stor Lyst at sende det (naturligviis gandske anonymt) til »Fædrelandet«,1786) men jeg veed ikke om De kunde lide det, dog troer jeg næsten jeg risiquere det; men det er gandske entre nous. Der har engang staaet i »Fædrelandet« nogle Linier oversadte af et belgisk Blad, meget hædrende naturligviis.1787) Hvad skal jeg sige Dem om os her? Vi Alle have det stille godt her paa Frederiksborg, i landlig Roe, og Alle ere vi Dem saa kjærlige hengivne, vores Følelser ere gandske gaaet over i den yngre generation i Familien, de tre søde Drenge høre med straalende Øjne paa Alt godt man læser for dem om Andersen. Den kjære Koch, der kun sjel­den tager sig en Ferie tilbringer disse Dage med at læse »Andersen«; han siger gandske naif: »Jeg maa sku dog kjende ham rigtigt!« Han beder mig sige Dem de allervenligste Ting. Den søde kjære Ida kjender De, og veed at hun med sit stille fromme Sind, har ikke mindre Følelse for Dem end sin Mand. Skjøndt vores fortræffelige Christian lever denne hele Sommer deroppe mellem Iisbjerge,1788) og skjøndt jeg ikke har een eeneste Gang hørt Noget fra ham, veed jeg dog vist at hans Venskab og Beundring er saa varm som altid for hans kjære Andersen.

I Dag har jeg haft Brev fra William fra Stokholm, de leve i Herrens Fryd og Glæde, man har, som var naturligt, været udmærket stemte for Oehlenschlæger. De ere vist nu allerede paa Hjemrejsen, og vi haabe at see dem herude paa Frederiksborg hos os. Vores fortreffelige Rikke Cold er paa Landet i denne Tid, saa hun er gaaet Glip af den store Glæde at høre Deres Breve; men hun har det tilgode saasnart hun er tilbage igjen, som nu ogsaa snart store og lille Adam. - Jørgen var saa rørt, ja næsten højtidelig stemt ved at modtage Brev fra Andersen, at der gik flere Dage før vi maatte see det, han syntes nok at det var at profanere det naar an­dres Øjne læste det, det Brev hørte jo med til den Række af Glæder, vi skylde Dem i saa manne Aar. - Jeg haaber at dette Brev træffer Dem endnu i London, jeg behøver ikke at sige Dem, hvor stor en Glæde det vil være for mig snart igjen at see et Brev fra Dem, og saa langt som mu­ligt, skjøndt det vel næsten falder lidt ubeskedent at bede om; De lever saa adspredt at der vel kun levnes Dem lidt Tid til Breve, og i den Ret­ning hvor mange har ikke Krav paa Dem. Det er slemt for os at De ventelig ikke kommer hjem imedens vi endnu ere herude, at vi kunde faae Dem lidt herud paa Christian den Fjerdes herlige Slot, det var jo Intet i nogen Henseende til hvad De er vandt til, men det skulde blodt være for ret at nyde den stille dybe fredelige Roe her hersker - og saa for at glæde os!!! Ja her er velsignet, den stille speilglatte Søe udstrækker sig for mine øjne, paa den anden Side af Søen hører jeg Leen blive hvædset for at meje Kornet, Høstfolkene synge, Lærken synger saa muntert, under mit Vindue lægger min lille engle Henny i en Baad og fisker, jeg hører hans barnlige glade Stemme, det Alt gjør et vidundertlig dejligt Indtryk, med al min Kjærlighed til Syden, føler jeg dog ret i et saadant Øjeblik at Noget ret Kjærligt bevæger sig i mig for mit Fødeland; men tænker dog derpaa atter dobbelt kjærligt paa mine Elskede i Syden!

Gid nu Afskjeden fra London ikke maa falde Dem for haard kjære Andersen. Mon De bringer en engelsk Ahasverus tilbage med? men saa hurtig kan vel Oversættelse og Trykning ikke gaae; men siig mig: kan Mange Dansk i London siden man kjøber Dem paa Dansk? Seer De An­dersen nu komme nok Pundene som jeg spaaede Dem, men jeg havde tænkt mig at det skulde have været en lille elskværdig Miss der lagde sine mange til Deres store Pund. Men nu Farvel kjæreste Andersen, tusinde Hilsner fra Ida, Koch og Børnene og Alle der fjern og nær kjende Dem. Deres Rejse vil jo vedblive at være som hidintil et Triumpftog, til vi atter har Dem igjen, som vi Alle ret hjerteligen længes efter. God bless you!

Deres troe Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost