Dato: 3. august 1847
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

201. Fra Henriette Collin.

Rungstedlund den 3die Augt [1847]

Kjære Andersen Edvard har læst Begyndelsen af Ahasverus for mig, og jeg er ganske henrykt derover, det er overordentlig deiligt storartet327 og skjønt, tildeels har De jo selv læst noget af det for mig, men meget var dog nyt, De er paa en forunderlig Maade traadt ud af Dem selv, om dette er Godt eller ei, veed jeg ikke, men mig har det i høi Grad glædet at see noget saa aldeles forskjelligt fra Alt hvad De før har skrevet, man vil ikke sige om Ahasverus hvad man siger om Deres andre Arbeider at Deres Person­lighed overalt stikker frem, her er netop Mangfoldighed og Kraft, – Gid den maae være heelt igjennem som det jeg kjænder! De vil bestemt faae rigtig Glæde af dette Aandens Barn, men det er sandt, herefter vil De faae Glæde af alle Deres Børn, nu da de Danske ere den ringeste Deel af Deres Publicum – Gid jeg kunde sidde som en lille Flue paa Deres Skulder og see Dem i de glimrende Omgivelser, jeg maa altid tage mine engelske Ro­maner til Hjelp naar jeg rigtig skal tænke mig ind til Dem paa et af disse deilige Landstæder hvor alt er indrettet paa comfort og elegance, med deres drawing rooms, deres library, deres shrubberies, deres dressing bens og Alt saadant som i enhver rigtig god Roman idet mindste findes nævnt 7 Gange paa hver Side –

Jeg glemte at takke Dem for Deres Brev det glædede mig at læse om al den Glæde og Erkjændelse der omgiver Dem, og jeg siger ikke som Svigermoder altid sagde idet hun rystede paa Hovedet »Bare han inte bliver fordærvet« – De skriver at jeg skal lade Louise Ingeborg og Gusta læse Brevet, det kunde jeg altsaa have gjordt, men veed De at jeg ikke gjorde det fordi De skrev nogle underlige Ord om Jenny Lind eller rettere sagt om Dem selv – De er dog et forunderligt Menneske Andersen, men det er vel netop Deres Lykke at De ikke er som vi Andre – dem er der jo ogsaa nok af. Gid jeg med Dem kunde see de udmærkede, begavede og vist ogsaa elskværdige Mennesker, De vil lære at kjende – Siig dog endelig Bulver i hvad Grad han er læst og elsket i Danmark.–Og Dickens og de udmær­kede Forfatterinder, De veed engelske Romaner hører til mine største æstetiske Nydelser – Gaaer det godt med Sproget Kan De bruge Tydsk? læser De høit, hvad siger de smukke stolte Engelænderinder til Dem? For­tæl mig Alt, det moere[r] mig saa inderligt at fortælle vore Landsmænd om Dem og den Modtagelse De finder – de Fleste glæde sig med mig Fortæl mig om Deres Roman – Hvornaar kommer De hjem – Børnene hilse Dem Alle, de ere raske og søde...

Jeg kunde jo nu fortælle Dem noget om Veiret, om Kartoflerne, om Rughøsten og mig selv men da jeg veed De ikke bryder Dem det ringeste om saadant prosaisk Tøi – saa slutter jeg her med kjærligst Hilsen til Dem min kjære verdensberømte Ven, fra Deres lille ubekjændte, men Dem af Hjertet hengivne Veninde

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost