Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 10. Fra H. C. Andersen.

Kjære Frøken!

Odense den 16 Juli 1832.

Det var søsterligt smukt af Dem at De glædede mig med et Brev, den liden Oluffa bragte mig det, til Tak herfor bringer jeg Dem først hendes Hilsener. Gud skee Lov, det er bedre med Øinene! maaskee der endnu kan falde et Brev af, (men jeg bliver kun en 14 Dage endnu her i Fyen). De vil have at jeg skal fortælle noget meere om første Person i Singularis, men den har jeg i min Ungdom ruttet formeget med, til at det kunde holde ud. Anden og Tredie har mig nu en større Interesse. - Før De reiste, skriver De, at der var Noget De ønskede at spørge mig om, hvad var det? - De spørger om jeg vil drage til det sydlige Fyen; alvorligt talt, hvor kan De falde derpaa? Meget der seer ud som Spøg, er tidt Alvor, og i alvorlige Ting, finder De jo dog at jeg bærer mig fornuftig ad. - Jeg længes meget efter Sjælland, jeg føler mig heller ikke vel, jeg er virkelig nærvesvag, under­lig angreben og mit Lune er næsten ganske borte.126 Gid jeg maatte kunne levere Verden eet ypperligt Produkt og saa selv spille »det døende Barn«,127 thi virkelig »jeg er træt, nu vil jeg sove«; maaskee kan jeg der drømme mig mit gamle Lune til. - Men jeg skulde jo skrive Dem et moersomt Brev til, og dette er slet ikke i den Stiil, men for at gjøre en Overgang saa skal De faae to Digte, hvori mit hele Lune i Sommer har samlet sig, det er alt hvad jeg har. ­-

En Bondepiges Tilstaaelse.128

O gid jeg var af Jern og Staal!
Mit Hjerte let kan faae det;
Det er mig ligesom en Aal,
Jeg kan ei holde paa det!
og her et andet; de ere begge grebne ud af Naturen.

Moder og Datter.129

Datteren.

Moder, nær de Fiirs I er,
O I vil -? Jeg gyste!
Nu fra Prædikestolen her
Præsten for Jer lyste!

Moderen130 .

Barn, Alt falder hen i Gruus,
Tiderne omskiftes!
Hvem skal tække mig mit Huus?
Jeg er nødt at giftes!

La petite Luise131 reiste i Mandags med Gusta Petsholdt132 til Jylland, hun havde slemt Veir, og det var hendes første Udflugt til Søes; Himlen forfølger altid de Fromme! - Rimeligviis komme de begge hjem før jeg, eftersom jeg tager først til Nørager, naar jeg nu kommer til Sjælland. Midt i August vil jeg være i Byen! For otte Dage siden kom her en ung Herre til Odense, der mellem Roeskilde og Ringsted havde mødt Phister, han har altsaa fornyelig igjen været hos sin Elvira133 for at skrifte og faae Aflad. - Det griber mig ellers vcd at læse i Deres kjære Brev at De kalder Dem selv (som er foeminina) »Ven«, De har dog ikke paa Peters­gaard studeret Dem saadan ind i Gjengangeren at De efter ham har denne tale Brug?134 Hvorledes spøger den gode Mand ellers? faae vi ikke snart hans »Flyvende Riis« eller hvad det kaldes! - Det bliver rimeligviis til snærte med. Saa har man da to Cometer135 til Efteraaret at frygte for, bare ingen af dem giver Oversvømmelse! Vor Herre holde sin Haand over mig og hver Christen-Sjæl! - Hvorledes lever Faderen, Moderen og den kjære Broder-Christian, siig til ham at jeg holder grumme meget af ham og han har ret glædet mig med sit kjære Brev! skade, det var saa kort. Frøken Sleppegreel har jeg ikke besøgt endnu, der ere mange tilbage jeg skal gjøre min Opvartning, jeg har ikke følt mig oplagt; jeg er helst hjemme, digter og drømmer og flyver saa tidt i Tanken til Kjøbenhavn, til de kjære, kjære Mennesker! der er dog min Lykke blomstret, der finder jeg dog det Kjæ­reste! - Guldbergs behandle mig som Søn, jeg er ganske hjemme, hjemme som i store Kongens Gade,136 maaske det er derfor at mit Humeur er daarligt, men jeg er vist ogsaa syg. - Fortæl mig hvad det var De havde at sige mig om Gjengangeren? Har han talt Ondt om mig, denne Danmarks Le Grand?137 - Vi havde forleden et deiligt Torden-Veir, det var et Sky­-Brud! Stormen hvirvlede Regnen som Sneeflokke, Aaen gik høit og Træerne knækkede; det var just Middag og Mørket var saa stort, at vi i Ordets egentlige Forstand ikke kunne see at finde Maden. - Det er ellers saa koldt her; Uh! hvilket Clima! man maa være en Stok-Fisk for at holde det ud! hvem der dog var i Syden, mellem Bjergene, mellem Kamp og Liv, her sygner man hen, i det nordlige Taage-Paradiis. Jeg vil! jeg maa, ud i Verden; jeg maa jo, ligesaa vel som andre kunde komme der, skal det blive til noget med mig, maa jeg plantes om, her er jeg ingensteds tilfreds! Tyrol længes jeg meest efter! Italien og Frankerig kjender jeg ikke nok til at sværme for dem! - Men Tiden løber og Papiret svinder jeg maa snart sætte mit Punktum. ­

Deres af Hjertet hengivne Andersen .

Liden (O)Luffa beder at hilse! det var min Mening, at hun her paa denne Plads i Brevet skulde have skrevet Dem til, men hun var ikke oplagt og vilde bruge Tiden til et Brev, som Tante Jette138 nu faaer! Stjerna139 skal jeg ogsaa hilse Dem fra. - Imorgen tidlig gjør jeg en Tour til en Herre­gaard »Lykkesholm«140 ved Svendborg, det skal - mirabile dictu - ligne Schweits, siger man! jeg slutter heraf at der ikke er ganske fladt. Tre gamle Frøkener: »Ramshardt «141 der sværme for Digteren, har indbuden Andersen. Maaskee kan her være moersomt! - Jeg har skrevet Marts Maaned ,142 den handler om Kampen mellem Aand og Form, som jo denne Maaned viser, den er lykkedes mig; jeg har en Formens Dalai-Lama143 deri, som klæder godt, De skal faae at høre! Jeg læste ellers en svensk Digter: Beskow 144 hos Ingemann, der var en Idee hos ham, som ret greb mig! Digtet kaldtes »den døende Digter«, man spurgte ham om han ikke nu ret følte sin stolte Lod paa Jorden, det Rygte han efterlod sig? og Digte­ren svarede: »troe I, at Svanen i det den svinger sig mod Solen, tænker paa den lille Skygge, dens Vingeslag kaster paa Bølgen!« - Er det ikke deiligt! - Saadan en Tanke kan ordenlig kongeligt mætte et smægtende Hjerte! - Skynd De ogsaa lidt paa den gode Weyse145 hver Gang De seer ham, at han kan bestille noget. De faaer jo selv Fornøielse deraf. Nu lev vel! i Tankerne er jeg hos Dem, De mener mig det saa godt, bærer over med mine Særheder og har tidt bragt mig til at see Verden i Solskin.

Lev vel! Digteren.

[ Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

hos Hr: Commandeur Wulff paa Petersgaard

per Præstø.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus