Dato: 8. august 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

203. Til Henriette Collin.

London 8 Aug: 1847.

Min kjære Jette Collin!

Hør, veed De hvad, det er ikke smuk[t] af Dem at De ikke skrive[r] mig til! De tænker nok som saa, naar Eduard skriver paa Ahasverus, saa skriver han for mig med, men det er en god Snak!–Nu gaaer det i flyvende Fart til Skottland, over Floder og gjennem Bjerge, fra det verdensstore London!–Jeg har her modtaget saa megen Hyldest og Hæder at det kunde fordeles paa et Liv, ja i Dag'ndash;det var det stærkeste, var jeg hos en riig Familie, hvor Alt var Sølv og Silke, Fruen, som var af Midalder, var saa entusia[s]tisk at da jeg gav hende Haanden kyssede hun paa den: »jeg maa kysse den dyrebare Haand«, udraabte hun og jeg slog ordenlig fra mig! Konen blev ellers blodrød; Idealerne for hende er Jenny Lind og jeg'ndash;ja vi to smækkes altid sammen; Billedhuggeren, som har gjort Jennys Buste har gjort min til Pendant; min er især lykkedes, og gjælder for et Mesterværk; den er isandhed ogsaa mageløs smuk og Kunstneren vil sende en Afstøbning af den og af Jennys til Udstillingen i Kjøbenhavn. Det sidste Portræt af mig her, er jeg ikke glad ved, det er saa stivt og magert, saa materielt! de engelske Damer forsikkre mig at jeg er tusinde Gange smukkere. Ja, De kan see man bilder mig alting ind! Jeg skal have saadan et drømmende Udseende, det mangler Billedet. »O Gud!« siger Jette Collin, »nu sidder han bestemt og skaber sig og gjør drømmende Ansigt'ndash;Skabe-Dyr!«–Spøg tilside, jeg har det vidunderligt godt, men jeg er slet ikke rask, mit Legeme kan ikke holde det ud, jeg er tidt ved at synke om!–Jeg taler nu temmelig rask engelsk, naturligviis reent galt, men de forstaae mig og rose selv min Udtale!–Charles Dickens har foræret mig alle sine Værker og skrevet for i Hans Christian Andersen from his friend and Admirer, Charles Dickens; jeg har faaet flere nye Bøger i Foræring, saa at jeg nu faaer et engelsk Bibliothek, lige som et hollandsk.

[Red; Her er indsat et billede: Buste af Joseph Durham (H. C. Andersens Hus, Odense)]

Prinds Alberth og den kongelige Familie haaber jeg at see i Skottland, Prindsen har været saa naadig at lade mig det vide, efter at jeg først havde undskyldt mig for at komme til Wigh; det er i Engeland en ualmindelig Naade sige[r] man!–Jeg kan desværre kun blive meget kort i Skottland, thi Lorck vil jo have Ahasverus ud i September og jeg maae læse den først og det i Manuskript; han vil ikke gjerne lade dette søge mig omkring i Engeland, og jeg maa altsaa til Leipzig, igaar skrev jeg Lorck til, hvad Tid jeg nødvendigviis maa være i Weimar eller Leipzig for at læse det.–14 Dage kan jeg imidlertid dog give Skottland, hvor jeg ventes af mange mig ubekjendte Venner; jeg bliver nogle Dage i Huus hos den unge Hambro, bliver saa hentet af Richartson, een af Walter Skotts gamle Venner, der vil kjøre mig til Abottsford. Dickens har ogsaa givet mig Breve med og een af de første Lorder har indbudt mig paa sit Gods, men i September og det kan jeg ikke. Jenny Lind reiser den 22 August herfra til Mansjester, Edingburg, etc. og over Hamborg til Berlin og derfra til'ndash;Stokholm, ikke til Kjøbenhavn. Hvorledes har de kjære Børn det? huske de lidt paa mig? Hvorledes lever Deres Broder og hvad siger Moderen? Bring mine venligste Hilsener til Familien paa Rungsted og skriv nu strax, hører De, lige strax; naar jeg kommer hjem tale vi to kun engelsk. Hils Emil! den gode Sjæl, som da kom ud, rakkede den saadan ned til mig selv, det husker jeg, det var i Bredgade. Hils, nu er den udkommet i America.

Deres gamle trofaste

H. C. A.

[I Margen:

] »true Storie« bliver særdeles meget læst og den Collinske Familie kjendt og'ndash;elsket!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost