Dato: 12. august 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 125. Fra H. C. Andersen.

Lixmount, Trinity, near Edinburgh1789) 12 August 1847.

Min kjære søsterlige Veninde! jeg er i Skottland! i Walter Skotts Fødeland! iaftes kom jeg, har kjørt det hele Engeland igjennem, ja gjennemflyvet det paa Jernbane! her er uendeligt deiligt, og jeg er i et Hjem hvor man pleier mig, hygger om mig, opfylder hvert Ønske, ja var jeg en Prinz, jeg kunde ikke behandles mere førsteligt, - hjerteligt skulde jeg sige; jeg er hos den unge Hambro,1790) der her har leiet en smuk Bolig, da hans Kones Sundhed har godt af den skottske Luft og Lægen her er saa udmærket. Jeg blev saa mageløs hjerte­lig modtaget og hvad laae paa mit Bord? et Brev fra Jette Wulff, ja, Deres og Jørgen Kocks kjære Breve ere netop komne til London den Dag jeg reiste og strax sendt efter mig saa at de, da jeg har brugt to Dage her ned, ere komne nogle Timer tidligere. O De veed ikke med hvilken Glæde jeg betraadte Skottland, med hvilken Lykke jeg læste Deres og Jørgen Kocks Breve, jeg læste dem hver et Par Gange. Alt i Dag har jeg med Hambro kjørt om i Edinburgh med mine Anbefalings Skrivelser og sidder nu i min Stue for at tale med Dem, min kjære, kjære søsterlige Veninde! O hvor meget Solskin kan der ikke lægges ind i et Brev, hvor tro kan ikke et Hjerte udtale sig deri, tak tak, for hvert Ord, Gud velsigne og glæde Dem igjen; her i Lixmount er vi tæt ved Havet, Edinburgh bag ved, det minder om Neapel og Naturen om den ved Athen, Bjergene have lignende Formationer. Den 11 forlod jeg London; De seer jeg har været der en god Tid, næsten to Maaneder! Bulver1792) har endnu ikke været inde, thi det er just Valgtiden for Parlaments Medlemmer og han er ude i een af Provindsbyerne, hvor han nok gjerne vil vælges, Dickens er imidlertid to Gange, for min Skyld reist til London og tænk Dem, sidste Gang kom han hjem til mig med alle sine Skrifter, 12 Bind, Alle deiligt indbundet og i hvert Exemplar har han skrevet Hans Christian Andersen from his friend and Admirer Charles Dickens«; jeg har faaet et Par Breve fra ham, og for at De ogsaa kan faae noget, saa sender jeg Dem hans Vesitkort, det eneste jeg har, stik det i Deres Speil. Han er overordenlig elskværdig og, som jeg hører af Andre og som hans Godhed for mig viser, han skal ikke blot sætte særdeles Priis paa mine Bøger, men synes saa godt om mig selv. En ny engelsk Roman Gisella, gjør megen Lykke og Critikken siger at denne Forfatter1794) ligner Hans Christian Andersen; ja, med hele mit Navn nævnes jeg altid i Engeland og Skottland, Gisellas Forfatter har skrevet mig til og siger han er smigret ved at vi sammenlignes, jeg er det ogsaa efter hvad jeg har læst af første Deel. Det morer mig særdeles at Folk kan forstaae min Engelsk, de forstaae mig virkeligt og jeg ogsaa dem, jeg begriber det ikke, thi jeg har jo egenlig ikke lært noget og jeg har altid troet at jeg var uden al Sprog-Talent. Den Billedhugger1795) som i London har gjort Jenny Linds Buste har gjort min som Pendant, og den er liig i høi Grad, men saa forædlet, saa deilig! - Ja, min Gud, saaledes gad jeg nok see ud! saaledes bliver vist min Ansigt i en høiere Verden; et Exemplar vil komme til Kjøbenhavn. Ahasverus kommer ikke nu ud paa Engelsk, Vedkommende, som vilde oversætte den,1796) ja give mig l0 £ for Arket, kan ikke skrive Vers og jeg vil ikke ved en slet Oversættelse skade mit Renome i Engeland, heller undvære de Penge, men den ny Roman har jeg solgt til Bentley og den vil komme ud i London, samme Dato, som i Leipzig og Kjøbenhavn. Jeg har været 3 Dage paa Landet hos Bentley1797) ude i Kent i Seven Oaks, han boer deiligt og der er en Elegance, - Tjenere i Silkestrømper varte op, det er en Boghandler! men han og Familien er mageløs elskværdig og næsten forkjæle mig, ja, det gjør Alle i dette Land, tænk Dem - ja her skammer jeg mig næsten ved at sige det, men det kom­mer jo ikke videre, thi det var for galt, jeg var forleden hos en Familie, hvor Huusmoderen1798) da jeg gav hende til Afsked Haanden, pludselig trykkede den til sine Læber, jeg blev ganske forfærdet: »Den dyrebare Haand maa jeg kysse!« sagde hun, »den har skrevet Trøst og Glæde for saa Mange!« - jeg kyssede i Befippelse hendes Haand ti Gange igjen, hvad skulde jeg gjøre!

Af Aviserne seer jeg al den Hæder og Erkjendelse, Øehlenschlæger faaer i Nabolandet og jeg følger ham med Glæde, det er deiligt, jeg under ham det1799) - Gud veed om de Danske ret begribe hvad de har i ham. Hils ham tusinde Gange og ogsaa den kjære William! ­

Reisen til Edinburg har jeg, som sagt, gjort i to Døgn. Før sagde man: »gjennem Dale over Bjerge« - nu kan man sige »gjennem Bjerge over Dale«, nei, det er en frygtelig Flugt, tænk Dem jeg troer vi gik 10 danske Miil i Timen og saa igjennem Milelange, mørke Tunneller. - Her har alt i Dag været et Par Fremmede, det vil sige Folk fra Edinburgh, at see mig, jeg er ogsaa i Skottland særdeles læst og man siger jeg kaldes her »den danske Walter Skott«; det Hele er mig som en Drøm, - men jeg vaagner nok naar jeg kommer til Danmark Prinz Albert1802) har, hvad der i Engeland er noget ganske ualmindeligt, siger man, indbudt mig at komme til Wigh, hvor han og Dronningen er, jeg undskyldte mig med at jeg ikke var rask, thi jeg er det ikke, og nu har han ladet mig vide at jeg var vel­kommen ved Loch Lomon, det er ved »Røde Robins« Bjerge, maaskee tager jeg der hen, har jeg Kræfter. En gammel Ven af Walter Skott1804) kommer at hente mig til Abottsford, hvor Walter Skotts Svigersøn har givet Ordre til at jeg paa det Bedste modtages; o gid De var her, gid De saae hvor deiligt her er, hvor velsignet Menneskene ere! O, det er saa underligt at være i et Hjem, her i det fremmede Land, at være kjendt og elsket! O hvor Gud er mageløs god mod mig, jeg kunde ønske at flyve til hans Hjerte ! - Hils Deres velsignede Søster, den hjertensgode Kock og alle Sønnerne, til Jørgen følger et Par Ord, som De faaer Lov at læse,

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[I Marginen:

] De bedste og hjerteligste Hilsener til den kjære Frøken Cold! - Deres næste Brev til mig beder jeg Dem sende til Weimar , post restante, thi nu veed jeg ikke hvor jeg flakker om.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost