40. Til E. Collin.
Odense den 17 Juli 1832.
Kjære Ven!
Da jeg har noget at skrive min Vertinde til om, kan jeg ikke andet, end ogsaa at benytte dette Øieblik, for dog at sige Dem »god Dag!« Tak for Pengene! jeg har alt leveret Poulsen sine, som De vist seer, da De sikkert i Dag faaer Brev fra ham. – Det var mig saa kjært, saa uventet, at jeg den Dag hørte fra Dem! Ja, De vil vist lee af mig! men jeg var nær ved at kysse Deres Brev, skjøndt der stod saa lidt deri. – Det glæder mig saa meget at Luise er kommet lidt ud! Det vil ret fornøie hende. Hun havde ellers daarligt Veir paa Søen, det blæste stærkt, jeg tænkte meget paa hende! Hils Deres anden Søster at jeg sværger – sværger ved alt hvad hun vil, ved brune Øine,ved blaae, ja selv ved de grønne, at ikke en Sjæl skal faae hendes Brev at see, men bed hende skrive snart, og ret ud af Hjertet, saa vil jeg holde grumme meget af hende! Hils Fader og Moder, Deres Jette, Drevsen og alle Smaae og Store i det kjære Hjem! tænk ogsaa skriftlig paa mig, min kjære, kjære Ven
Deres
Andersen.
Hils den norske Søster!
[I Margen: ] Jeg føler mig slet ikke vel! det er ogsaa meget koldt.