Dato: 21. august 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 126. Fra H. C. Andersen.

Dumbarton 21 August 1847.

Min kjære søsterlige Veninde.

»I have seen the walls of Baliluta, - the thistle shakes there its lonely head, The fox looks out from the window, the rank gras of the wall waves round his head. Silence is in the house of Moinas fathers«, synger Ossian1805) om Castellet her i Byen hvor jeg kom denne Aften efter min interessanteste Høilands Reise ; jeg maa skrive Dem til herfra, ihvor træt jeg er, Stedet og denne Dagreise er saa interessant at jeg synes mit Brev faaer værd derved. Den unge Hr Hambro med Kone og Børn, har gjort hele Bjergtouren med, jeg har været hans Gjæst og havde alle en Riigmands Beqvemmeligheder, hvert lille Ønske har han opfyldt, foræret mig en prægtig Plaid,:1807) en skottsk Hue,1808) ikke at tale om at jeg nu i 8 Dage har været hans Gjæst, han er stolt, siger han af at have en saa berømt Landsmand! min Gud, jeg begriber det ikke selv, men ogsaa her i dette herlige Land kjender man mig, elsker mine Skrifter! - Før vi forlod Edin­burg, havde jeg et Beviis derpaa, som rørte mig til Taarer, vi kjørte op til det berømte Heriots Hospital,1809) da vi skrev alle vore Navne, saae Port­neren mit og spurgte om det var den berømte Danske, der skrev Bøger og da een af Selskabet1810) sagde ja, spurgte Manden i det han pegede paa den gamle Hambro, »er det ham med det ærværdige hvide Haar!« - Man viiste paa mig, og Manden udbrød forundret: »saa ung! ellers pleie slige Folk altid at være gamle eller døde!« - han fortalte nu at han og alle de fattige Drenge, som opdrages her læste mine »Stori«; jeg trykkede hans Haand og var forunderlig bevæget, og overrasket ved at finde Venner her hos en ny Slægt. - Men det var Reisen i Dag! jeg springer hele Touren over til Stirling, til Callander, jeg fortæller kun hvad jeg saae i Dag, i Storm, Regn og Taage, ja det har været et ossiansk Veir og nu tuder det ude, som hele Huset vilde falde. I Formiddags seilede jeg over Loch Ketterin, hvor Valter Skott synger om the lady of the Lake,1811) Bjergene rundt om vare bruungrønne, Søen dyb og sort, vi kom tæt forbi Ellens ø,1812) den er skovgroet og lille; fra Søen gaaer Veien op over Bjergene, hvor man kun kan komme frem med smaa Heste, i disse Dage er imidler­tid endt en Kjørevei, men det er en Vei, som den var 300 Aar tilbage i Tiden; vi kom to og to i smaa Karrer, Kudsken løb ved Siden og Vognen foer rullende ned over Klippestykker og ujevn Grund, det var en høist halsbrækkende Reise, men deilig, utrolig deilig; der var en Eensomhed, en Sorg over disse Bjerge, som den ikke findes i Tyrol, selv ikke i Græ­kenland; ikke et Huus, ikke en Vandrer, kun en eensom Hyrde svøbt i sin Plaid og store Rovfugle. Ved Lock Lomond kom vi paa et Dampskib; Regnen strømmede ned, store Bølger gik der; vi seilede tæt ind under »røde Robins« Hule; Alt saa vildt, saa eensomt! vi maatte Alle i det haarde Veir ind i Kahytten, her betragtede en ung skottsk Dame1813) mig og nu kom hendes Mand og sagde »min Kone siger hun kjender Dem efter et engelsk Portræt De er Hans Christian Andersen«, (jeg nævnes overalt i Skottland med hele mit Navn) og da jeg sagde ja sprang den unge Kone frem, tryk­kede min Haand, gav mig sine Blomster, Alles Opmærksomhed blev hen­vendt paa mig og jeg følte mig grueligt geneert, men Hambro var glad derved og bag efter bevægede det mig. Den fremmede Familie indbød mig strax at være deres Gjæst, sagde at jeg var dem saa kjær, at jeg i Skott­land havde saa mange der elskede mig. - Hvor det er [en] underlig Følelse jeg herved opfyldes af; Gud er for god mod mig! - I min Lykke kommer dog altid den mørke Tanke, hvorledes vil jeg efter alt dette bære den Kulde, den Tilsidesættelse, de Danske vise mig! - Hils den kjære Øeh­lenschlæger, gid jeg i ham finde en Ven, som jeg i min Lykke herude altid har tænkt paa og seet op til, just naar man meest løftede mig! - Hils Deres Søster, Kock og Sønnerne. - Jeg er nu som sagt i Dumbarton, som Ossian besang, imorgen gaaer jeg til Bjergene, nødig undskylder jeg mig igjen hos Prins Albert; det er mig en meget besværlig Reise til Loch Lagan; og nu tusind Lev vel

Deres trofaste H. C. Andersen.

[Udskrift

]

Fra England. Frøken Henriette Wulff

Adresse Hr Etatsraad, Ridder Kock

Ny Kongensgade i Kjøbenhavn.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost