Dato: 22. august 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Dumbarton 22 August 1847.

Kjære Drevsen!

De sagde engang, det vilde have glædet Dem, om jeg havde skrevet Dem til fra Constantinopel, kan nu ikke et lille Brev fra Skottlands Bjerge være velkomment? Jeg er i Dag i den lille By Dumbarton, om hvis Castel allerede Ossian sang: Ræven kiger ud af Vinduet og Tidslen voxer i Stortuen"; her er i Dag, thi det er Søndag, en Grav Sti1hed, og saaledes i alle skottske Byer om Søndagen, ikke et Menneske paa Gaden, ikke en Dør aaben, Alle sidde inde ved deres Bibel, ingen Dampskibe komme eller gaae, ingen Deligenser eller Omnibus, Skottland er det eneste Land hvor der om Søndagen er stile paa Jernbaner, kun dem fra London til Edinburg befares, men det betragtes som høist ugudeligt; jeg kom iaftes hertil fra en stor Bjergreise, som jeg har gjort med den unge Hambro og hans Familie, jeg er hans Gjæst og med alle en riig Mands Beqvemmeligheder har jeg gjort Reisen i dette Land, hvor hvert Skridt koster Penge; vi tog fra Hambros Villa i Torsdags Klokken 6 om Morgenen, seilede til Stirling og saae Maria Stuarts Slot og Stedet hvor Kong Eduard og Bruce kjæmpede, gik næste Dag til Callaner og igaar tiL Lock Katurin, Scenen for Walter Scotts "Lady of the lac", vi sejlede tæt ind under Ellens Ø, der ikke er stor, og ganske skovgroet. Søen er dyb og mørk, der er en Eensomhed en Alvor i disse Bjerge, som paa intet andet Sted ii Norden; herfra gik vi over Bjergene til Loch Lomond, ikke et Menneske mødte vi, ikke et Huus var at see, Bjergtoppene laae i Taage; det blæste op til Storm, paa Søen gik store Bølger. vi seilede den igjennem paa 5 a 6 Timer, og passerede "røde Robis Hule"; Alt her Sceneriet for de Walter Skottske Romaner. Ombord mødte jeg den unge Puggaard, som vilde til Fingals Hule; i det tæt bepakkede Dampskib, stirrede en ung skottsk Dame paa mig, blev blodrød og hendes Mand kom til mig og sagde: min Kone troer efter et Portræt hun har seet at De er Hans Christian Andersen" (jeg benævnes nemlig i England og Skottland med hele mit Navn); jeg svarede ja, og den unge Dame trykkede min Haand, gav mig alle sine Blomster, jeg blev ganske omringet, en gammel Herre bad mig følge med sig og overnatte i Hans Hjem, man kjendte og elskede mine Skrifter! - O det er en underlig Følelse, saaledes at modtages langt fra Hjemmet, en lignende Glæde, som dybt rørte mig, nød jeg forleden i Edinburg, jeg kjørte med Hambro og hans Fader, endnu to andre Herre op til det for faderløse Drenge stiftede Opdragelses Hospital, en praktfuld Bygning; hos Portneren skreve vi, ved vor Ankomst. vore Navne, Portneren saae disse og spurgte Een af Selskabet, "Hans Christian Andersen, er det den berømte Skribent?" , man sagde ja og nu' spurgte han: er det den gamle ærværdige Mand, med det hvide Haar!" (Det var den gamle Hambro), man sagde at jeg var Manden. "Det unge Mennesket!" sagde han, ellers pleie slige Folk at være gamle eller døde, naar man hører om dem!" han fortalte nu at han og alle Drengene læste mine "Stori". Jeg trykkede hans Haand, han saae ganske høitidelig paa mig, saa at jeg blev inderlig bevæget ved Alt dette. Saaledes i Skottland, saaledes i England og hjemme - hjemme i Danmark. det gaaer underligt til i denne Verden, hvad mine Landsmænd burde glæde sig over. ville de ikke vide og forkaste. Skottland og England ere to Lande De ret vilde nyde! De skulde see det Liv, den Virksomhed i London, prøve Jernbane Flugten herop ti1 Skottland, hundrede Danske Miil i 13 Timer. - Jeg har seet al Folkebevægelsen ved Parlementsvalget. Rottschild drev det da igjennem at blive valgt, det skal have kostet ham 16000 Pund St. Bulwer faldt igjennem, han er meget daarlig lidt, og Damerne beskrive ham, som et særdeles grimt udnærveret Menneske, guul i Huden og døv, jeg har endnu ikke seet ham, da han ei har været i London,, derimod har jeg i Dickens en Ven, han har foræret mig alle sine Skrifter. Jeg har fået mange Bøger i Present og af den unge Hambro saa mange Presenter, blandt andet en stor smuk, skottsk Plaid. som jeg har været draperet med i Høilandet, skottsk Hue med Hanefjer, jeg skulde ogsaa have modtaget en Dolk, men da jeg i Boutiken hørte den kostede 30 Rdlr dansk bad jeg saa inderlig jeg kunde om at slippe for den. Den unge Hambro har været, som en Broder mod mig og lykkelig i at en Landsmand var saaledes kjendt og hædret i Engeland og Skottland. Imorgen reiser jeg til Glasgow. Lad Deres Svigerfader, Edvards, Gottliebs & læse dette Brev, hils Deres Moder og Kone og tænk venlig paa Deres trofaste

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus