Dato: 2. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Odense den 2den August 1832.

Kjære, kjære Ven!

Der kan du nu see, hvorledes det er at længes efter Brev! Der gik jeg ifjor ligesaadan, jeg vilde at du skulde prøve det; dog ærligt talt, jeg har været doven, jeg gad ikke skrive og mit Humeur har været saa daarlig her i Fyen, at du neppe kan tænke dig det! - Da jeg igaar fik dit oprigtige, kjære Brev, blev jeg usigelig bedrøvet ved at see, at du havde længtes efter mig; jeg havde nu den Idee, han har jo Faderen og Søsteren, saa savner han ikke mig. Du har saa meget, der klynger sig til dig, jeg - ingen! Men bort med Griller! naar [hul i papiret: du faar] dette Brev er jeg i Sjælland, maaskee have vi . . . . . . . [hul i papiret] den paa Veien, jeg glæder mig til det - Mit Ophold i Sorøe var ret behageligt, kun var der ikke meere Solskin, end der omtrent er faldet i mit Liv, een smuk Eftermiddag. Denne benyttede vi ogsaa, 30 Vogne i Følge, gjorte vi en Skovtour til Slagelse Omegn, dandsede derpaa om Aftenen paa Academiet osv. - Bredahl har jeg gjort Bekjendtskab med. - Hauck gjorte et lille Selskab for mig, jeg fik Vesitter af alle Professores &. - I Fyen har jeg som sagt ikke følt mig vel, jeg længes efter Sjælland, længes efter - ja, Gud veed hvad; derovre længes jeg jo efter Fyen! - Jeg har været paa "Lykkesholm nogle Dage; man gjorte virkelig for meget af mig, propede mig med Alt hvad jeg pegede paa, saa jeg ordenlig blev syg; der er meget at fortælle. - Paa "Bramstrup" var jeg nogle Dage sammen med min Buchlaw-Waltz, vi spillede Comedie, der kom jeg i godt Humeur, blev igjen den gamle Andersen, men nu er det forbi! - Waltz betroede mig mangt et Træk af hans Vita, og jeg veed ikke selv, det bedrøvede mig næsten at jeg saa lidt kjender Verden; andre unge Mennesker veed bedre at nyde den, min Ungdom flyver bort, ja er det allerede og jeg staaer som en Sancta simplicitas, der drømmer og samler Blomster, men kjender slet ikke til det virkelige Liv og dets Frugter; man kan dog leve saa lykkeligt, naar man kun ikke som jeg, selv skabte sig Sorger. - Paa Hoffmanns Gave har jeg fundet mig meget vel, vi spillede Rasmus Montanus, jeg var Rasmus. Vi var een Dag ude paa Hals (c: Tangen der danner Odense Fjord) vi kogte os Kaffe i Lyngen, krøb paa Hænder og Fødder, Damer og Herrer, men med Klæderne paa, saa langt vi kunne, ud i Kattegat [hul i papiret: vi vare ret] kindische, nu er det ogsaa forbi. - Idag gaaer Touren til Sanderumgaard, i Grunden lever jeg som en Prinds, men som Horatz siger "de sorte Bekymringer stige med paa Skibet og paa Hesten", siden kommer vel Choleraen og saa er da det hele forbi. "Das ist das Leben, das ist das Glück"! - Iaftes gav Nielsen en Aftenunderholdning, min "Hjertetyv" gjorte megen Lykke; jeg har ogsaa gjort et lille Digt, som jeg troer jeg vil lægge de fynske Piger i Munden:

"O, gid jeg var af Jern og Staal,

mit Hjerte let kan faae det!

Det er mig ligesom en Aal,

Jeg kan ei holde paa det! -

Kirchheiner har ogsaa givet en Aftenunderholdning, Waltz hjalp ham og gjorte især Lykke. - Jeg føler mig syg; paa Løverdag reiser jeg til Kammeraad Bang i Sjælland, bliver der 8te Dage, maaske 12, flyver saa til Kjøbenhavn og - saa er det forbi! - Hils din gode Moder ret fra mig, siig at det ordentlig bedrøver mig, at vi ikke oftere skal mødes! Hils den lille Laura, der nu vist er stor, og alle andre Bekjendte, Plauens og Jomf: Clausen ikke at forglemme; Sparevurm talte jeg igaar med; Steenbuch har hædret mig med en Vesit og jeg - gjengjældt den. - Jeg har gjort mange nye Bekjendtskaber, dog længes jeg saa meget efter Kjøbenhavn, efter alle Collins! Luise er i Jylland, Gottlieb ogsaa, de andre ligge paa Landet, men den vigtigste, Eduard, er hjemme. Han har kun faaet et Brev fra mig, det er skjændigt! jeg veed ikke, hvad jeg bestiller! Skriv til mig paa Nørager, men i de første 8te Dage; du adresserer til "Hr. Kammeraad Bang paa Nørager pr. Slagelse".

Din Christian.

[Udskrift:] S. T. Hr. Studiosus Theologiæ [C. Vo]igt Hos Hr. Agent Voigt

frit Faaborg

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12, 223)