Dato: 7. august 1832
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

42. Fra E. Collin.

Kjøbenhavn d. 7de Aug. 1832.

Om jeg kjender, hvad det er at længes? – Saagodtsom nogen; det kan De være overbeviist om; jeg har allerede faret saameget omkring; auch ich bin in Arkadien gewesen. Jeg har ofte foresat mig at skrive Dem til – 2 Breve har De da faaet fra mig – men i Grunden ventede jeg, og med mig de Andre, at vi skulde see Dem træde ind ad Døren, inden jeg fik Pennen sat til Papiret; thi De bliver da langt længere borte end efter Deres første Bestemmelse. Vil De virke­lig blive i 14 Dage paa Nørager? Nu vel! hvis det morer Dem, er det jo meget rigtigt; men vær overbeviist om, at vi her hjemme idetmindste længes lige saa meget efter Dem, som De efter os. Ingeborg sagde just i for­gaars, at hun om Aftenen, naar Døren gik op, ofte tænkte, at det var Andersen der kom, og at hun troede, hun vilde falde Dem om Halsen; saa vilde De vist blive meget forskrækket og raabe: »Gud! sikken en Idee!« Lovise vente vi hjem paa Fredag; vi have isinde at have nogle Løier om Aftenen paa Nygaard; gid vi kunde have Dem med ved den Leilighed. Molbech har ladet mig spørge om Deres Adresse; De har vel altsaa faaet Brev fra ham; hvad skriver han da? Det er vel i Anledning af Kenilworth; jeg ønskede dog at høre noget derom. Med Weyse har jeg ei faaet talt om Musikken; han opholder sig meget i Roeskilde, og der giver han sig vel ikke af med at componere ....

Klokken er mange og jeg maa nok slutte; men først en Vens kjærlige Hilsen til Dem, kjære Andersen; jeg veed, at ogsaa De bestandig vil mindes mig med Venskab. Fra min Jette har jeg mange Hilsener til Dem, fra hele min Familie kan jeg med god Samvittighed sende de kjærligste Hilsener, endskjøndt de ikke have paalagt mig det, da de ikke vidste, at jeg skrev. Hele den Bangske Familie beder jeg at hilse. Endskjøndt – naa det er det Samme – det kan blive til vi sees, da skal jeg herom tale med Dem.

Deres Ven

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost