Dato: 10. august 1832
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 11. Fra Henriette Wulff. Søe Cadet Academiet d 10e August. [1832].

God Dag kjære Andersen! De kan troe jeg længe har ønsket at takke Dem for Deres sidste Brev, som jeg modtog da jeg steg i Vognen, for at forlade Petersgaard. Det opmuntrede mig at læse det, og De kan troe jeg trængte til Lidt, da jeg som en elendig Syg blev transporteret her til Byen, det blev nemlig værre og værre med mig paa Landet, og jeg længtes ubeskrivelig efter Hjemmet, for i det Mindste at døe der, ja virkelig troede jeg undertiden det var kommet saa nær, og hvem der var glad kan De begribe! men fy, skam Dig Jette, saadant Noget maae man nok egentlig ikke sige? jo, maae jeg ikke nok sige det til Dem, der er mig dog en god Ven! Efter at være kommet hjem blev det bedre, og jeg slæber det nu hen med Taalmodighed. Kommer De snart hjem, og fortæller mig lidt Moersomt eller taler lidt alvorligt, som De vil. - Det lader ikke til som De er meget glad Andersen! hvad kan der dog fejle Dem, jeg tænker naar De nu kommer til Bangs146 bliver det nok godt, moer Dem brav, og put alle Tanker i Posen paa Rykken, saa vil De nok blive lystig igjen! Jeg har ret leet af det poetiske Riis eller hvad det er Gjengangeren vil slaae om sig med; jeg har hværken seet ham eller Heibergs; de smelte rent sammen i Hirschholm147 tænker jeg, saa de udgjøre kun en Janus148 naar vi seer dem igjen. - Det gjør mig ondt ikke at kunde sige Dem noget Tilfredsstillende fra Weise, som ogsaa er meget vred derover; men den Nachtmütze den Molbech149 har det endnu for at see det igjennem, Stykket nemlig, og han slipper det vidst ikke før De selv kommer og pirrer lidt ved ham. Er det et Vrøvl? - Weise har været 14 Dage i Roeskilde, De veed det er den eneste Udenlandsrejse han foretager sig, og det er meget viseligen gjordt af ham, for naar man aldrig har seet Andet end Vejen fra Kjøb: til Roeskilde og troer det er det Skjønneste der er til, maae man jo kunde leve et Herrens Liv her; har man derimod smagt af Kundskabets-Træ - ? Au!! - De skal ellers have Skjend Andersen, hvad er det at sige at den døende Digter er af Beskow, han har jo kun oversadt Lamartines: le poéte mourant.150 Der seer De hvad det er ikke at kjende Lamartine! og naar jeg siger Dem, at saaledes er han fuld af endnu skjønnere Tanker, end den De anføre, at jeg i disse Dage har læst noget ogsaa af en Fransk, der maaske er det første i sit Slags, - kan De da ikke beqvæme Dem til at lægge Dem rigtig efter det Franske; hvilken uendelig Nydelse vilde det være for Dem at kjende den franske literatur og læse de umaadelige interessante Ting i Originalen, for Fransk kan bestemt ikke oversættes. Og hvilken let Sag vilde det være for Dem naar De blodt vilde! Men herom mere naar vi sees. - De kan troe jeg glæder mig til Marts Maaned, og jeg har ogsaa den Bøn til Dem at høre alle de Andre engang igjen. De gjør mig nok den Glæde engang naar De er oplagt, og jeg ret trænger; ikke sandt? Deres commission at hilse Collins har jeg destoværre ikke kundet udrette, da jeg bestandig har været lidende og ikke kunde gaaet ud, og saa tænkte jeg ogsaa, at det ingen Hast havde, da den det egentlig galt151 ikke var hjemme, men draget til Jyllands-Land! - Hvornaar mon De rejser fra Guldbergs, jeg tænker om et par Dage, saaledes at disse Linier endnu kan træffe Dem der. Hils ret meget den søde Oluffa, og Stjerne. Men jeg maae holde op en liden Stund, saalænge Vandet skylder ned fra Himlen; det spær [Hul i Papiret ] Brev for stærkt; det er ogsaa bælmørkt [ude].

Løverdag d 11.

Jeg maae skynde mig at slu[tte] disse Linier og sende dem ud i Verden for at lede efter Dem. Nolcken152 er kommet hertil Byen, og beder Dem paa det venskabeligste hilset, han længes umaadelig efter Dem. Jeg synes rigtigt at han har taget sig op til sin Fordeel, i de to Aar han har været borte. - Christian sender Dem sine bedste Hilsner, saavel som den øvrige Familie. - Dersom De kan, saa raader jeg Dem, som en meget uegoistisk Ven, at blive borte saa længe som muligt, da her er næsten ikke til at holde ud i Byen af Kulde, Kjedsomhed, dumt Passiar og Sligt. Men nu Levvel, kom rask og fornøjet tilbage til Deres Venner, hvoriblandt De ikke maae regne til de Sidste, Deres meget hengivne

H: Wulff.

[Udskrift]

ST Herr Cand: philos: Andersen

Afleveres hos ST Hr Oberst Høegh?Guldberg

i Odense franco

[Adressen rettet af Guldberg:

Kjøbenhavn/Store Kongens Gade 33.]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost