Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. november 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 15 Nov 1847

Kjære Ven!

vore Breve have krydset hinanden; jeg modtog imidlertid Deres! netop da det sidste Dampskib gik til Stettin saa at jeg ikke kunde faae Brev og Pakke afsted, da De imidlertid for den "samlede Udgave" ikke har Brug for de enkelte Ting strax, ilede jeg ikke med at sende det over Land, i det jeg da altid kan forøge Pakken; jeg har heller ikke skrevet før nu, da det ikke ilede; derimod har jeg to Gange skrevet til Zeise og hver Gang sendt ham Rettelser og Bemærkninger for Ahasverus, forklaret ham hvad der ikke laae ham tydeligt etc., ligeledes har jeg purret Hr Petersen og haaber at De fra ham har faaet en heel Deel nye Tegninger og faaer Resten saaledes at Bogen kan komme ud til Juul; naar faaer nu Reitzel Klodsene? Han sagde mig at De vare omtrent enige! Den danske Udgave af de illustrerede Eventyr har jeg isinde at dedicere Kongen af Danmark, men da den tydske Billed-Udgave hænger saa ganske sammen med den danske, synes jeg at paa den maatte Kongens Navn ogsaa staae, jeg skriver dette imidlertid foreløbig til Dem, De kan vist ikke have derimod, men jeg vilde sige Dem det og høre Deres Svar før jeg spurgte Kongen om jeg maatte dedicere ham de tydske og danske Eventyr. Giv mig snart Svar. Jeg forudsætter at De af samme Udgave sender mig et Par Exemplarer.

Med Hensyn til Arke-Antallet af Ahasverus, da bleve vi eengang enig om at jeg fik 3 Frederiks dorer for Arket, De har i Deres Brev sagt en rund Sum for det Hele og angav denne til 250 fl; det er omtrent som for 6 Ark; mit høieste Ønske er at De skal staae Dem ved hvad De gjør med Hensyn til mig, jeg føler mig ogsaa forbunden ved at Ahasverus kommer i Samlingen, og at De lader den følge til Juul, netop til den Tid, har jeg nu efter Deres Brev sagt Reitzel han maa lade den danske Udgave udkomme, men efter Bjanko Lunos Opgivende er Ahasverus ikke 6 Ark men 12 Ark, her er Forskjellen saa stor, at jeg maa antyde Dem det; der er paa hver Side 24 Linier og dernæst doppelt Ramme om og oven over denne altid Navnet Ahasverus, det er slet ikke smaa Ark, men hvad man overalt vil kalde Ark, som sig bør. - De er imidlertid altid elskværdig og god mod mig, jeg vil derfor gjerne bøie mig en Deel efter Deres Interesse, altsaa forvandler jeg de 12 Ark til 9 Ark, og saa beder jeg Dem at sumere sammen, hvad jeg kan have faaet af Exemplarer flere - end der skulde udleveres mig af den samlede Udgave, disse, samt Bogbinder og anden Regning, drager De fra Honoraret af de ni Ark, siger mig hvormeget der da endnu tilfalder mig og jeg vil see hvor mange Exemplarer jeg endnu kan tage for rede Penge.

Jeg haaber at De seer heri min bedste Villie og Interesse for Dem og mine Skrifter.

De fortæller mig at Hr Boas har rakket mig ned i "Grenzebothen", samme Bog er ikke at erholde i Kjøbenhavn, uden den forskrives; dersom der er sagt noget særdeles, som jeg bør vide, da tjen mig i at sige mig samme, eller at jeg maa anskaffe den, er det derimod almindelig "Hul i Hovedet", saa lad det være. - At han har kunnet blive vred for hvad jeg i min Biographie har sagt om ham og villet udtale denne Vrede, finder jeg forunderlig, da jeg har taget paa Fyren med Silkehandsker, er hans Udbrud intet videre, da vilde jeg ønske at De ikke havde sagt mig det, thi jeg er meget ømfindelig.

Har De ingen behagelige Anmældelser at sige mig?; hvad staaer der om Udgaven i Brockhausens Blad?

Med Hensyn til de to sidste Dele af "gesammt Ausgabe" har jeg tænkt at vi, efter som der paa Planen staaer "aus meiner Mappe" at vi maaskee kunde beholde denne doppelt Tittel for Ahasverus, hvad mener De! Skulde jeg i Fortalen sige at foruden de ældre Sager jeg havde bestemt for denne Afdeling havde jeg det utrykte Manuskript Ahasverus og da dette udgjorde omtrent to Bind vare vi blevne enige om at give dette istedetfor de mindre adspredte Sager, der senere vilde følge i et Suplement eller ville vi ikke nævne Suplement: i Tidens Løb, vi blive vel begge to, De og jeg, en Deel Aar i Verden og da kommer flere Skrifter til ny "samlede Værker". Og nu lev vel! Hils Deres Kone og lille Datter;

Deres inderlig hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus