Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 23. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Müller
Sprog: dansk.

ST. [dvs. salvo titulo, med forbehold overfor titlen] Hr: Candidatus Theologiæ

L. Müller

paa Lærkenfeldt

i Kalundborg

afleveres hos Fru Snell

anbefales

Torsdag den 23 August 1832.

Du kjære, kjære Menneske!

Du vil vist lee af mig, men jeg savner Dig saa uhyre! laftes var jeg saa be­drøvet paa Hjem-Veien, men det kan Du nok ikke begribe! Her hjemme vare de alle forstemte, da Fru Bang og Ida vare syge og laae til Sengs. Ottos kom hjem fra Sælkousdal med den Efterretning, at Vognen der skal ind ef­ter 0rsteds, maatte afsted i Dag Klokken 12, i dette Øieblik, nu, forlade de os, her er saa tomt, jeg savner Dig doppelt; jeg holder af Dig som Du var min Broder, vær mig altid den samme som jeg nu bilder mig ind Du er. Frygt ikke at jeg plaprer Vennens Fortrolighed ud, i dette Tilfælde ligner jeg mig slet ikke selv. Hvad Du bebreidede mig om R ...[navnet usikkert, muligvis kælenavn, ej identificeret], var jo dog Intet! uskyldigt er det Hele, dog har det bedrøvet mig meget, men kun fordi jeg følte Du havde der­imod. - Jeg er et underligt Væsen, mine Følelser løber for stærkt af med mig, og jeg gjør mig kun selv ulykkelig. - Hvor der var tomt hjemme paa Kammeret i Aftes! Jeg var inde og saae til Din Seng, spadserede ene omkring, kom i et ulykkeligt Humeur og sov næsten slet ikke. - Jeg vil ind til Byen i næste Uge! jeg havde saa gjerne fulgt med Ottos, men alle Bangs bad mig, lovede mig at komme afsted i næste Uge, »Bang tog ind i de første Dage,« men nu sadler han alt om,ja saa tager jeg med Dagvognen. Maa­skee komme vi ind paa samme Tid! Nær var jeg i dette Øieblik taget med Michelsen til Lerchenborg blot for imorgen at kunne besøge Dig et Øieblik i Kallundborg, men saa havde Du vist leet af mig, og hvad havde de Andre troet, der ikke kjende et Digter-Hjerte. - Emma, Ida og Mimi bede mig hilse Dig meget, de to første især, de toge mig i Haanden, saae saa mild og bad mig derom, de holde meget af Dig, det er ogsaa nogle kjære allerkjære­ste Piger! - De bede mig, at du og Adam endelig een af disse Dage f Ex Søn­dag vilde komme her hen, det er jo ikke saa langt! O kom, kom Du kjære, kjære Ludvig, jeg vil da - jeg vil slet ikke være kjærlig imod Dig, det kan Du bedst lide! saa kommer Du jo? Hils Rhodes og Frøkenen der, samt dem al­lesammen i Kallundborg, især Frøken Stub, hun saae rigtignok slet ikke saadan ud, som jeg havde tænkt mig hende, men hun behagede mig dog meget. - Kom endelig paa Søndag, eller skriv mig til, over Slagelse, saaledes at jeg kan faae det Søndag-Aften, Dit Brev skal ikke en Sjæl faae at see, det lover jeg Dig! - Hils Din Broder fra mig, og betragt mig som en lignende, en nye, aandelig Broder, der, ved Gud, elsker dig, sikkert ligesaa høit; jeg respecterer Din Characteer og dit Hovede, elsker din Godmodighed og dit aabne Ansigt, der kan bringe mig til at sige Dig enhver min Tanke; Eduard og Dig holder jeg mest af blandt alle dem jeg kjende, finder Du det forun­derligt, da husk paa, Du siger det jo selv, jeg er original! nu lev vel, vær ved godt Mod, Dine Ønsker vil og maa opfyldes, Du tænker og handler saa for­nuftig,jeg lader Hjertet løbe af med mig, før jeg veed af det, sidder jeg nok i et nyt Capitel af mit Liv.

Din Christian!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus