Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. august 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Müller
Sprog: dansk.

ST.

Hr Candidatus Theologiæ

Ludvig Møller. Fru Snell i Kalundborg

anbefales

Nørager. Søndag aftenen den 26 Sept: [dvs. august] 1832

Du kan ikke tro, hvor Dit Brev har vederqvæget mig! jeg har læst det og at­ter læst det! Vandet kom mig i Øinene af Glæde. O Gud velsigne og lønne Dig! ja, det vil gaae Dig godt! Dine Ønsker vil opfyldes, Du er et godt, et herligt Menneske! O Ludvig, hvor jeg holder af dig! Hele Dagen gik jeg i Dag og længtes efter Dig, eller Brev, men ventede ingen! hvor kunde jeg troe og haabe at Du saaledes vilde forstaae mig, saaledes gjengjælde min Kjærlighed! - Vi vare alle i en ubehagelig Stemning nu ved Aftensbordet før Posten kom, eftersom her var to af Folkene og meldte at en mistænkelig Person, med en Kniv &c &c vare nede hos Snedkeren, han havde vilde give dem at drikke og udspurgt om Bangs, vi kom alle i Bevægelse, Du veed jeg er frygtsom af mig, men min grundige Angest svandt da jeg fik Dit Brev. Jeg føler mig saa rolig, jeg holder af alle Mennesker, Du har alt nu skabt en lyksalig Time i mit Liv. Hvor dog sandt Venskab har megen Indvirkning! Du veed ikke hvormeget Du kan omskabe min Characteer! jeg har mange, mange Feil; men ved Dig, ved Dig Du kjære, kjære Menneske vil meget kunne forandres! I dette Øieblik elsker jeg den hele Verden, alle mine Uvenner, selv Hertz, Du har fyldt min Sjæl med Tillid og Tiltroe. O, hvor­dan skal jeg sige Dig det, hvormeget, hvor usigelig meget jeg holder af Dig! Naar Du vil det, kan jeg bestemt blive et godt Menneske, Du har nu saa me­gen Kraft over mig! - Det er det første Brev jeg har fra Dig! hvor jeg vil gjernme det, læse det, - ja hverengang jeg kan misforstaae Dig vil søge Trøst der; Du holder af mig, og jeg vil altid, altid være Dig en Broder, i Sjæl og Hjerte. Alt hvad jeg tænker og drømmer skal Du vide, thi nu er Du mig saa nær, saa usigelig nær!

Mandagmorgen.

I Dag har jeg Haab om, at dette mit Brev kan komme til Dig, ved Grevinde Lærke der reiser imorgen,jeg skynder mig derfor med at ende det, skjøndt jeg endnu saa gerne vilde pludre med Dig, min kjære, kjære Ven! - Rø­verne mærkede vi ikke til i Nat, skjøndt Hundene vare løse, R ..[som før] brændte Lampe og Pigebørnene havde Onkel Palle i deres Nærhed! - Jeg har faaet min Julimaaned færdig, den ender sig med at besynge Venskab, Dig og Eduard skylder jeg den hele Slutning; der er tilsidst en lille Aften­sang deri, de gjør meget af her hjemme, jeg har skrevet den af, maaskee kan det fornøie Din Tante Stub at eie den; naar jeg kommer til Byen skal hun faae mine Digte, hils hende og dem allesammen, Adam ei at forglem­me! - Paa Onsdagformiddag tager jeg herfra til Slagelse og er Torsdagaf­ten, med Dagvognen i Kjøbenhavn. Gid jeg snart maa træffe Dig der, du eiegode Væsen! Du kan ikke troe hvor lykkeligjeg er over Dig, endnu i Dag lever og aander jeg med den Tilfredshed Dit broderlige Brev indgjød mig. O vær mig tro! lad ikke Dit Venskab kjølnes, det vilde gjøre mig saa ulykke­lig,jeg klynger mig saa fast til Dig! - Fra dem alle her hjemme skal jeg hilse Dig! De ventede Dig og Adam igaar! Emma og Ida har især paalagt mig at nævne dem her i Brevet! - I Dag skal jeg paa Sælkousdal hvor 0rsteds er, Du var indviteret med, men jeg venter Dig ikke; jeg har tabt en Haarlok el­ler rettere to, til Emma og Ida, thi jeg væddede med dem derom, at jeg in­gen Brev fik fra Dig, men jeg giver dem gjerne min hele Paryk, fordi jeg vandt! - Men nu maa jeg sige Dig lev vel! var der Leilighed, som der ikke er, jeg kom da nogle Timer til Dig! jeg længes saa meget efter Dig! for Guds Skyld bliv mig altid hvad Du nu er mig! jeg vil og skal stræbe at glæde dig! Gud veedjeg vil saa gjerne det Gode! nu lev vel, fornøi dig godt, hils din Moder og Søster.

Din Christian!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus