Dato: 26. august 1832
Fra: Mimi Thyberg/Tybjerg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.
[Det er Mimi Thybergs håndskrift. Hun har egentlig skrevet dette brev i spøg]

Hr H C Andersen Nørager pr Slagelse

Calundborg 26 August 1832

Tak min inderlig kjære Ven for Dine hjertelige Linier som ret vare skabte til at frembringe de bedste de reneste Følelser i min Sjæl, tak for dit Ven­skab, tak for hver en Tanke i dit kjærlige Bryst, som kun altfor smukt fremstiller mit feilfulde Væsen for dit rene Øie [?] - maatte jeg ret snart faae Lei­lighed til i Gjerning at vise Dig hvor høit jeg skatter Dig hvor kjær Du er mit Hjerte, sandelig Du vilde føle at Du ikke skjænkede nogen Uværdig Dit varme Venskab, jeg tænker saa ofte paa Dig, og glæder mig som et Barn til at vi snart skulde sees i den larmende Hovedstad, der vilde vi pleie, opelske, og frede om den Blomst som fremspirede i Guds frie Natur og som skal til­tage i Kraft og Skjønhed med hvert Aar vi leve og stride paa denne forun­derlige Jord. - Jeg har det ret godt jeg savner kun Dig - men jeg veed at be­kjæmpe denne Smerte og ikkesandt Du vil og kan det ogsaa? - husk ogsaa »Qui nescit dissimulare, nescit regnare« - [den som ikke kan forstille sig, kan ikke regere]. Far vel min Ven hils de kjære Mennesker som omgive Dig, jeg længes ef­ter Byen, fordi jeg træffer Dig der.

Din Ven Ludvig Muller­

Tekst fra: H.C. Andersens Hus