H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 8. januar 1848

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. januar 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 8 Januar 1848

Kjære Ven!

Min bedste Tak for al Deres Venlighed imod mig, Gud give Dem ret Sundhed og Lykke i det nye Aar! tak og atter tak for det gamle! at jeg først skriver i Dag maa De undskylde mig, jeg har været paa Landet, været ude hos Moltkes paa Bregentved, hvor jeg tilbragte HelligDagene! - Først min Tak og Qvitering for det modtagne Honorar for Ahasverus, 27 Frederiksdorer, jeg kan vel her qvitere, eller vil De have en Qvitering paa et løst Papir for sig; Tak for den Omhue De har viist Digtet, ja hvert enkelt Bind i den hele Samling, jeg blev især glad overrasket ved Smaadigtene, flere synes mig saa vel gjengivne at de næsten kunne gaae for originale tydske. Hvor meget jeg i dette skylder Dem kan De være forvisset om jeg føler, Gud give De ret maa have nogen Gavn i Tiden af Forlaget. Foruden alt dette har De overrasket mig med den smukt indbundne Udgave, det er sandeligt altformeget kjære Ven, jeg var ganske overrasket og lykkelig. Min Regning med Hensyn til [de] enkelte Exemplarer jeg har faaet flere, end jeg skulde og Indbindinger, staaer endnu, men vi ville da ved næste Mellemværen[de] afgjøre samme, dette skeer da ikke før De kan faae den nye Romani; den lille Bog De spørger om, som De har seet udkomme ved Juletid i Engeland, er fem ny Eventyr, disse ere endnu ikke paa Dansk, jeg har lovet Reitsel dem til Fastelavn og at jeg mueligviis til den Tid kan have et eller to nye til; De skal faae samme, naar Reitsel faaer dem, og der er naturligviis fra min Side ikke tale om noget Honorar herfor, jeg kan faae et Par Exemplarer. - Hvad De skriver om at lade komme i smaa Udgaver 1) Billedbog, da troer jeg at denne kan gives heel og holden, som den er, af 2) Eventyr, foreslaaer jeg at vælge følgende, men tag Andre med paa Raad. Der Tannenbaum. - Der Schweinhirt. - Das Liebespaar. - Die Schneekonigin Ole Lukøie, Tommelise. - Der standhafte Zinsoldat - Das Buchweisen. - Die kleine Seejungfrau - Das Gånzeblümchen. - Das hæsliche junge Entlein. Der Engel. Die Galoschen - Die rothen Schue Die Nachtigal - Der fliegende Kuffer. Das kleine Mädchen mit den Schwe[fe]lhölsche Die Glocke. Die Stopfnadel. Die Storche. - Der Schatten.

Med Hensyn til 3) Digtene er det endnu vanskeligere selv at vælge og jeg beder Dem lade to eller tre Andre komme med paa Raad, jeg vil imidlertid pege ud hvad der forekommer mig bedst.

Des Dichters letztes Lied - Der Spielmand - Lied für die Kleinen - Avis aux Lectrices - der Herzensdieb Die Buche - Der Dichter und Amor Der Knabe und seine Mutter auf der Haide. Abenddämrung - Das sterbende Kind. Der Veinachtsabend. (Igjen et Udvalg af "fünfundzwanzig Kleinigkeiten") - Kleiner Viggo - Der Student - Wir sind Skandinaven - Graues Wetter – Ich wills - Thränen - Das Meerweib bei Samsøe - Idylle - An Thorvaldsen (nemlig det i Studenterforeningen) Die kleine Liese - Der Sohn der Wüste - Landstreicher Leben - Der Moment des Sterbens - Die Dänen und ihr König - Märzveilchen - Muttertraum - Lebevohl an Italien - Ich träumte ich war ein Voglein - Was ich liebe.

Jeg beder Dem imidlertid at De lader Andre, som sagt, gjøre et Udvalg, da jeg virkelig ikke, især oversat i et fremmet Sprog, formaaer at dømme om hvad der bør udelades eller optages naar det gjælder et Udvalg; den gode Form maa her ogsaa have en vægtig Stemme. - Lad mig høre herom naar der tages fat paa disse Udgaver; seer De nogen Kritik af Betydning over de sidste Dele af mine Skrifter da gjør mig opmærksom derpaa. Fra Boston fik jeg forleden en smuk glædelig Dom: over hvad der i Amerika er kommet og som jeg hører er i Paris min Improvisator i den sidste Tid kommet paa Bølge. - Bladene her hjemme have til Dato særdeles vel omtalt Ahasverus, ja Kjøbenhavnsposten erklærer at jeg nu har hævet den Anklage, at jeg ikke havde Studium forenet med det Givne". Oehlenschlæger derimod er aldeles imod Bogen, og meest nok fordi, som han siger, at Göthe ikke har kunnet udføre Ahasverus Ideen og Oehlenschlæger selv ikke har vovet det, at det derfor er dumdristigt at Andersen forsøger Sligt. Heiberg derimod har gjort mig en Vesit, fortalt at dette Arbeide har interesseret ham og ønskede at jeg gav en anden Deel. Jeg er meget begjærlig om hvad man siger i Tydskland.

Petersen har jeg forgjæves søgt nu jeg kom hjem, og derfor i Dag skrevet ham til, jeg skal nok purre ham. - Reitzel siger mig at han ikke har hørt fra Dem om De og han ere enige. See til at det kan skee! Reitzel er igrunden et godt billigt Menneske! og De er jo Elskværdigheden selv, jeg i det mindste har Beviis derpaa.

Til hvem er Exemplarene for Kongen af Preusen sendte? Fik Charles Bonner og Van der Vliet mine samlede Skrifter, ingen af disse to have derom sagt mig et Ord, og hvad, som endnu mere forundrer mig, jeg har ikke hørt fra den døve Maler, i Bayern, De husker at jeg hos Dem fandt et Brev om at faae mine Skrifter og De lovede at besørge samme, jeg skrev endogsaa strax et Brev, som De modtog og lovede at lægge i Pakken; det er jo utænkeligt at Manden ikke skulde strax, især efter det venlige Brev jeg skrev, have sagt mig Tak, det er imidlertid slet ikke denne, som ligger mig paa Hjertet, men det at han har faaet mine Bøger. Har De, som jeg haaber, erindret Sagen, da spørg Vedkommende, hvem De lod besørge Bøgerne, hvor disse med Brev, ere blevne af.

Hils nu paa det kjærligste Deres Kone og lille Pige, hils Brockhaus og Familie, samt Botcher og siig mig hvem jeg skulde skriftlig bringe min Tak for at have hjulpet paa mine Skrifter - Wolff - ikke sandt? - Og nu Gud glæde og velsigne Dem i dette nye Aar, gid vi begge gjennem hele Livet blive Venner og have Leilighed til, som i det sidste Aar at mødes i fælles Virksomhed. Jeg skal hilse Dem fra Deres Broder Præsten.

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus