Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. februar 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Alexander
Sprog: dansk, tysk.

[dansk kladde]

Min kjære dyrebare Arvestorhertug!

De have villet skjænke mig en Glæde; De har i gjen viist meg hvor inderligt og oprigtigt De tænker paa mig, De har gjort mig uendelig glad, [overstr: ved at de saaledes] hvad skal jeg kunde give igjen - mit hele Hjerte min inderligste Kjærlighed har De forlænge siden faaet og det for alle Dage. Deres Brev var saa velsignet, det lyste i min Tanke ligesaa meget som det Ordenstegn, der gjør mig lykkelig; det er en Orden fra Gøthe og Schillers By, fra Digterhjemmet Weimar og jeg veed at det er givet mig med et førsteligt Hjerte, [overstr: som gjælder nogen] veed et ægte ædelt Sind, som ikke mange gives! – Tak! Tak! i Tanken trykker jeg Deres trofaste Haand og seer da ind i de ærlige klare Øine, o min høie Fyrste, min kjære, kjære elskelige Ven Gud velsigne og glæde Dem; her kan jeg ikke sige det bedre, men De vil føle det, De vil forstaae mig! – Jeg skal som en ærlig Ridder vaage om det kjære velsignede Weimarske Huus, elske det i Liv og Død! – Til Deres storhertugelige Fader har jeg skrevet i Dag; og bragt min dybfølte Tak, jeg har naturligviis ikke kunnet skrive til ham som til Dem, og saa gaaer Inderlighed i Udtrykket saa meget bort i Ærbødigheds Form, nu han vil see min Glæde og Hengivenhed og Deres kongelige Høihed vil ogsaa bevidne den til ham og til H. K. Høihed.

jeg seer i Tanken Dem sige hende det og seer hendes milde moderlige Smiil. Siig begge, de høie Forældre hvor taknemlig glad jeg er! [overstr: hvor jeg bevæges] Som en Solstraale kom dette Tegn paa Livs-Opmuntring for mig i disse mørke Dage i Danmark.

O, jeg har mistet saa meget i min elskede Konge, ikke mener jeg hvad Verden kalder Fordeel og Gavn, det er det samme, nei men jeg har mistet en ophøiet, deeltagende Ven, omjeg tør bruge dette Ord om min Konge. I det sidste Aarstid, fra den Tid han havde læst min Biographi, viiste han mig en Deeltagelse, en uendelig Venlighed, han var saa elskelig i sit Hjem, Aftener i den lille Kreds hos Dronningen saa aandfulde, og han var det ædleste hjerte! jeg var sidste Gan hos ham i December; vi sees snart igen" var de sidste Ord han tilnikkede mig da jeg ud paa Aftenen gik bort. Og jeg saa ham ikke siden; hvilken Angest og Spænding gik jeg de sidste to Dage han laae syg; ja hele Skarer gik i Angest uden for Slottet; O jeg har grædt for ham, som for en Ven, for en Fader! – Mange Taarer er grædt for ham i Landet. Han var oplyst, ædel god, vilde kun det bedste! Gid De havde lært at kjende ham, min høie Ven! – Den stakkels Dron er meget lidende, med hele sin Sjæl elskede hun Kongen - og saa op til ham. Hun er nu saa ene, hun kan ikke græde, ikke sove, er i faae Dage blevet gammel, at det er mørke Dage! [overstr: Deres kongelige Høihed tilgive jeg træder] /

Den 25, troer jeg, er Bisættelsen i Roeskilde, den 6te [overstr: September] Martz begynder igjen det sædvanlige Liv, Theatrene aabner – men jeg seer ikke mere min elskede Konge Ch VIII.

[Overstr: I Sommer I Sommer tænker jeg paa at tage til Stockholm. Gid jeg maatte høre at Deres Kongelige Høihed havde den samme Tanke. Digteren Kammerherre Beskow som jeg staaer i venskabelig Brevvexling med – snart skriver]

I sommeren tænker jeg for en Maaneds Tid at reise til Stockholm. Digteren Kammerherre Beskov [overstr: som jeg staaer i Venskab] og Frederika Bremer vil jeg gjerne besøge, de have varmt hjerteligt Venskab for mig, i September indtræffer den store oldenborgske Fest her i Danmark som interesserer mig, som dansk, naar da Løvet bliver broget, vil jeg gjerne til Italien, men derhen gaaer Veien over Tydskland og Tydskland, det er Weimar; jeg ser ikke Elben uden jeg seer mit andet Hjem, seer Dem min elskede Første. – Dog Gud kan lade skee meget før den Tid; Deres K. Høihed takker jeg for Deres Omhue for Mulatten, jeg skal blive meget glad ved at høre den bragt paa Weimars Scene og uendelig lykkelig naar jeg hører at De min høie Herre har Glæde deraf! – Snart kommer et [overstr: samlende] Bilag til de samlede Skrifter i dette finder De mine 6 nyeste Eventyr. - og Senere vil D K erholde de illustrerede samlede Eventyr. Vil D. K. bringe mig i naadig Erindring hos H. K. Arvestorhertuginden. Er Lißt i W da en heel Skala af Hilsener - -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12.10-12)