H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen November 1832

Hop forbi menu og nyheder

Dato: November 1832
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Nov. 1832]

Da det forekommer mig som en Uartighed at lade Folk gjøre en Tjenester, besørge Breve for en, o. s. v. uden med et Par venlige Ord, at takke dem for deres Uleilighed, saa maae disse Linier sige Dem gode Andersen, at det idag er Hensigten af mit Brev, thi at De sikkert har besørget min lille Brevpakke til Fru Lessøe, er jeg overbeviist om; De pleier jo altid at være en meget paalidelig Commisioner! – Tak for Deres sidste Brev, det var saa underholdene, saa lunefuldt! De beder mig om at lade Cousinen see det, hun var den Første som læste det, det var jo ikke forseglet, og desuden er vores Correspondance den aabne Brevvexling, hele Huset læser Deres Breve, de interesserer Alle, ja man gjør mig undertiden den Ære at "kigge" i mine, jeg troer af Intresse – for Dem, men, nu til Deres "Ravn". Jeg kan godt tænke mig, at den har taget sig brillant ud, det er jo et herligt Emne indklædt i flydende Vers, og nu de glimrende Dragter Dandsen, Vampyrerne, og fremforalt, den deilige Musik, det maa jo have dannet et meget tiltrækkende Heelt; men - dersom De ikke vil blive vred, saa er jeg dog glad ved, at det var Deres Brud fra Lammermoor, og ikke Ravnen jeg fik at see i Kjøbenhavn, det forstaaer sig, at see dem Begge havde jo været det aller bedste. Naar jeg blot engang maa være saa heldig at faae Kennilworth at see, det finder jeg saa ubeskrivelig smukt; men det er jo ogsaa det tidligste af Deres større dramatiske Arbeider. – Der er idag falden mig en Ting ind; men jeg tør næsten ikke komme frem med det, jeg er bange, at De skal lee af det, eller idetmindste finde det lidt besynderligt, derfor veed jeg heller ikke hvordan jeg skal indklæde det. De har før yttret at De gjerne saae Deres B – f – L – omplantet paa tydsk Grund, med Betty S – 132er det Intet; hun har flere Gange sagt, at hun hverken havde Lyst eller Taalmodighed dertil, og jeg synes ogsaa, at den, som flere af Øhlenschlägers, og Baggesens tydske Værker burde komme ud under Deres eget Navn; skulle vi nu ikke, hvis De til Sommer besøger Fyen (hvortil jeg iøvrigt ikke vil opmuntre Dem, da De ifjor kjedede Dem saa forfærdeligt) i Samling oversætte Deres Brud paa tydsk? Forstaae mig vel, jeg vil kun efter Deres danske Model tilhugge Formen, d. v. s. hjelpe med det Tydske saa godt som jeg kan; De skal selv selv som Mester lægge den sidste Haand paa Værket, og give det Hele Aand, Liv og Poesi! Skriv mig ikke Deres Mening om det; men betænk Dem paa det, De har Tid nok, der er jo en lille Evighed til det igjen bliver Sommer! – Her have vi da for Øjeblikket ogsaa Skuespil, jeg har været der engang, hvor det gjorde mig ondt for den Konst som disse Mennesker saa ubarmhjertigt mishandle, de gave den Aften en Idyl af B. Bang hvis Navn jeg ikke mere husker, og Deres Kjerlighed paa Nicolai Taarn133 , Mad. Werlig som Ellen var noget af det meest ugracieuse, utaalelige, ja modbydelige jeg kan tænke mig. Mad. Bigums Maren, kunde man næsten ikke være bekjendt at see paa; naar jeg undtager en Mad. Wiberg, en peen lille Kone, med et meget smukt Organ, og Werlig selv, i enkelte Roller, saa er det øvrige Selskab under al Kritik! Det var min Mening om dem!

Hvor man dog kan tage feil! Dagen efter fortalte Canceliraad Hempel os i sin Avis, at Alt den Aften havde været ganske fortræffeligt134 ! –De har ogsaa givet: "Skibet"135 . Det havde jeg nok Lyst til at see; men jeg var udbuden, og kunde ikke undskylde mig. Mad. Wiberg gav Fruens, og Werlig Eduard Hygels Rolle, Tante Gusta var der, det skal have gaaet ret godt! – Troer De at Deres Maaneder bliver færdige til Nytaar? Jeg længes saa meget efter at see dem trykte, glem ikke hvad De i Deres næste Brev lovede at fortælle os om August, er den maaskee undergaaet en Forandring, har den omvendt sig lidt? – Jeg har lovet at tilbringe de halve af mine Juleferier paa Sparretorn, hvor Thea er Lærerinde, og de andre halve i Balsløv hos Pastor Selchiers begge Stæder ligge i Nærheden af hinanden, en 6 Mile her fra Byen, et Par af Søstrene komme ogsaa med. Julen paa Landet er saa munter, jeg glæder mig ordentlig til denne lille Reise; men derfor ahner det mig at der ikke bliver noget af; men nu har jeg j[o for ny]lig reist og maa være tilfreds dermed. – Da jeg var [Barn?] sagde engang en tydsk Dame af vores Bekjendtere om mig "W[eisst Du] liebe Jette, in ihrem Köpfchen, drähen sich die Gedanken] so bunt umher, wie die Glasstücke eines Caleidoscop[es" Den]gang, blev jeg formelig stødt over dette bon mot p[aa mit] stakkels Hoveds Bekostning; men Konen havde dog [ikke] saa ganske Uret, ved at gjennemlæse mit Brev [falder] disse Ord mig ind paany, thi i det er rigtignok alle [mulige] sublime Ideer kastede i en heel broget Uorden i[mellem] hinanden; nu, De vil vel forstaae at ordne dem og [jeg maa] da trøste mig med, at jeg jo ikke ligner mine [Breve har] De idetmindste sagt, det er igrunden lidt uta[knemmeligt] for saa maae jo enten jeg eller De, være unatur[lig! Hvori] bestaaer da denne Forskiellighed? Sig mig det g[ode Ander]sen, siig mig det i Deres næste Brev; men glem [det ikke] jeg skal vist ikke blive vred om det ogsaa [er ufordeelagtigt baade for mig og mine Breve! – [Nu] vil jeg holde op, iaften faar De dog intet for[nuftigt] Ord af mig, det er Følgen af at skrive Bre[ve om] ingenting! – Jeg skal hilse Dem fra Bedst[emoder] og Cousinen saavelsom fra det hele Hanckske [Huus] ogsaa fra det stakkels Barn "Louise", som De har saa megen Medlidenhed med! – Jeg morer mig ofte med i Tankerne at gjennemgaae mit Ophold i Kjøbenhavn hvor det dog er deiligt at reise, jeg bliver ganske glad naar jeg blot hører et Posthorn, Gud hvor De dog igrunden er en lykkelig Digter! 1834 er det jo at De skal see Schweiz og Italien. "Fra Italien skal jeg skrive Dem et langt Brev til"! har De et Par Gange sagt, det til jo rigtignok være grumme deiligt; men naar De først er der, mindes De vist neppe

Jette H.

[Langs Randen] Husker De endnu Deres lille guldlokkede Veninde? Jeg kan hilse Dem fra hende, det er et godt Barn!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost