Dato: 17. marts 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: William Jerdan
Sprog: dansk, engelsk.

Kjøbenhavn, den 17de marts 1848.

Dronningens Tværgade, 147.

Kjære Ven!

Mit Ophold i England, som De i Særdeleshed bidrog sa meget til at forskjønne, staaer saa levende for mig, at det forekommer mig at være endt for kun faa Uger siden. Naar jeg imidlertid seer i Almanaken, bemærker jeg, at det er Maaneder siden, og jeg bebreider mig ikke at have skrevet tidligere til Dem og takket Dem for den hjertelige Modtagelse, jeg fik hos Dem. Jeg har hver eneste Uge tænkt paa at skrive til Dem, men en ny Historie, et Kapitel af mit nye Værk eller et Forretningsbrev, som jeg har været nødt til at besvare, har stedste hindre mig. Men nu vil jeg skrive og i Tankerne see ind i Deres klare, ærlige Øine - - - [Her ere nogle Lovtaler udladte].

Siden vi sidt talte sammen har jeg havt den store Sorg at miste min elskede Kong Christian den Ottende. Han var en ædel, begavet og elskværdig Mand, som følte for Alt, hvad der var godt og stort. Han var mere end naadig imod mig og viste mig altid den inderligste Velvillie. Jeg kan endnu ikke vænne mig til den Tanke, at jeg for stede har mistet ham i denne Verden. Jeg skal fortælle Dem et lille Træk af hans Karakter, som viser, hvor betænksom han var, selv i Smaating. Da jeg vilde reise herfra til England, sagde han til mig, "Det er dyrt at leve i England, og jeg vil nødig have, at De skal komme i nogen pekuniær Forlegenhed; skriv derfor til mig, hvis dette skulde blibe Tilfældet". Jeg blev rørt over denne Omhyggelighed og takkede ham, medens jeg samtidig underrettede ham om, at jeg ikke vilde komme i nogen Forlegenhed, da jeg havde en Sum, som jeg havde modtaget for den tydske Udgave af mine samlede Værker, og at jeg hverken kunde eller vilde behøve Mere. "Jeg siger det i det bedste Hensigt", sagde Kongen, "det kunde dog være, lad mig det da vide". Det blev sagt saa venlig og hjertelig, og jeg svarede, som jeg bude: "Nei, Deres Majestæt, jeg kan ikke modtage dette Bevis paa Deres Naade; men hvis De vil tillade at jeg skriver et Breev til Dem og fortæller, hvorledes det gaaer mig, og hvilket Indtryk jeg faaer af Landet og Folket, skal jeg være Deres Majestæt taknemlig". Kongen tillod det, og jeg skrev et Brev, som han modtog med hjertelig Glæde.

De veed ikke, hvor høit og inderlig jeg elskede denne Mand, ikke for hans Krones Skyld, men for hans hele Personlighed. Gid Gud vil glæde ham i Himlen, som han saa gjerne glædede Andre her paa Jorden. Det var naturligvis kun et Tilfælde, men der ligger ofte noget besynderlig Poetisk i Tilfældet. Det hedder sig, at den samme Dag Kongen døde, kom en vild Svane flyvende henimod Roskilde Domkrike (Kirken, hvor de danske Konger blive bisatte); Svanens Flugt var saa hurtig, at den slog rystet imod et af Spirene og faldt død ned.

De sidste store Begivenheder, so mhave fundet Sted i Frankrige, have ogsaa foruroliget mig meget; det er en alvorlig Tid, der nu kommer; dog hvem ved, hvad der vil skee; der er En som aldrig forandrer sig, aldrig feiler - Gud!

Imellem de faa Solstraaler, der nylig have beskinnet mig, og som jeg samler i mit Hjerte ligesom en munter Scene paa en trist Dag, ere et venligt Brev fra Charles Dickens og et sandt søsterligt Brev fra Jenny Lind i Stockholm. Hun taler med megen Glæde om sit forestaaende Besøg i London; jeg vilde ønske, at jeg kunde tænke opaa et lignende, men det vil ikke ske. Storhertugen af Weimar har gjort mig den Ære at sende mig Ridderorden, og Kong Oscar af Sverige har dekoreret mig med Nordstjerneordenen. Disse eviser paa Ønsket om at hædre mig gjøre altid et sørgeligt Indtryk paa mig, og dog er jeg glad, men føler en Ængstelse, ligesom om jeg ikke fortjente dem.

Jeg antager, at mit nye Værk vil udkomme i London i Juli. Det er nu tolv Aar, siden jeg skrev min første Bog "Kun en Spillemand". Jeg haaber at dette vil overgaa de tidligere Karakterernes Afrunding og Tegning.

Hvorledes har den flinke unge Mr. Durham det? Han lovede mig en Afstøbning af Jenny Linds og min egen Buste tidlig paa Foraaret. Hvor glad jeg end altid vilde være ved at modtage en saadan Gave, troer jeg dog, at jeg maa bede Dem at anmode ham om, hvis det interesserer ham, at sende de to Kunstværker til den danske Kunstudstilling, som aabnes den anden April og staaer aaben i fem uger; naar han sender Busterne godt indpakkede til Mr. Hambroe og Søn, 70, Old Broad Street, London, ville de besørge dem herover med det første Skib.

Vil De have den Godhed at hilse Grevinden af Blessington ret hjertelig fra mig? Jeg har en lille Historie til hende til Nytaar, som jeg vil tage mig den Frihed at sende hende; jeg haaber, at hun har modtaget en Bog fra mig gjennem Mr. Bently.

Mine bedste Hilsener til Dickens. Jeg vil snart selv skrive til ham og takke ham for hans venlige Brev. Behag at bringe Deres Familie mine hjertelige HIlsner og vær vis paa at have en Ven i Deres

inderlig hengivne

Hans Christian Andersen

[note: Den i Brevet omtalte Grevinde af Blessington gjorde sig Andersen forbunden ved at indbyde ham til en Middag, hvor Andersen fik Plads ved siden af Prinds Louis napoleon, senere Napoleon den Tredie, og Marquis'en af Douro, senere Hertugen af Wellington. "Den flinke unge Mr. Durham" blev siden en bekjendt Billedhugger, hvortil hans Buster af H. C. Andersen og Jenny lind ikke mindst bidrog.]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost