Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 11. april 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 11 April 1848

Kjære Ven!

Det er længe siden at jeg hørte fra Dem, jeg veed hverken hvorledes De har det, eller hvorledes det staaer til med det tilsendte sidste Eventyr. Den illustrerede Udgave venter jeg først til Efteraaret, og De husker at vi bleve enige om, at den ikke dediceres til Nogen.

Dette lille Brev sendes Dem med Digteren Lobedanz, et godt, talentfuldt Menneske, som har tilbragt Vinteren i Kjøbenhavn, og vel optaget hos de, som kjende ham. Christian den ottende interesserede sig for hans litteraire Uddannelse; han gaaer nu til Jena for at privatisere og fører et Manuscript til en ny Roman med sig; omtrent halvdelen af samme har jeg hørt og fulgt med sand Interesse; det er ham, som ung Forfatter om at faae en Forlægger, og da han har troet at jeg kunde bidrage noget dertil, er jeg saa fri først at anbefale ham til Dem, og dersom De har fuldtop af Forlags Artikler, da før ham til Brockhausen eller en anden respectabel Mand, hvor jo hans Arbeide først kan læses af en dygtig; jeg tvivler ikke paa at hans Roman, dersom den sidste Halvdeel er, som den første vil læses med Fornøielse.

Hr Lobedanz har allerede udgivet et Bind Digte og nogle dramatiske Arbeider, maaskee er disse Dem bekjendte; Romanen antager jeg for at være originalest.

Bring mig nu i venlig Erindring hos Deres Kone og Svigerforældre.

af ganske Hjerte

Deres hengivne Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus