H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 14. januar 1833

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. januar 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 14 Jan 1833.

Glædeligt Nytaar! Tak for Deres sidste, venlige Brev, De skulde alt tidligere have faaet Svar, men De har jo dog hørt fra mig, paa en Maade, og det baade i Skrift og paa Tryk. Nu kommer jeg ogsaa med et meget langt Brev, De vil da tilgive min Dvælen og ikke straffe mig med Taushed, thi, ærlig talt, jeg længes efter at høre fra Dem, om Dem selv og om mine Maaneder; ja, nu troer De nok at det sidste interesserer mig mest - Fy! det er slet tænkt. Om en 6 Ugers Tid tænker jeg at jeg kan sende Dem: "Dronningen paa 16 Aar" tidligere kommer dette Stykke nok ikke til at gaae136 . – Jeg gaaer ellers med Hovede og Hjerte fuldt af Ideen om at reise til Udlandet; ja, men reise i dette Foraar; min Ansøgning137 er inde! men Gjengangeren138 skal reise, og det er ikke rimeligt at Danmark lader to Poeter flyve ud [paa] eengang, saa jeg tør ikke ret sikkert haabe det, før han om 2 Aar kommer tilbage, men det er jo en grusom Tid! nei, nei! jeg maa bort! bort i dette Foraar, jeg udholder det ikke længer. Men hvorfor ikke - Ja, jeg er et underligt Væsen! mit Hjerte er en Dagbog, hvori enkelte Blade ere sammenlimede, men Bogen selv til hver Mands Eftersyn. De fleste Grunde til mine Handlinger staae paa de tillukte Blade. Visse Folk troe vel, at Papiret er saa tyndt at Skriften skinner igjennem, men paa denne Maade veed De nok, man læser bagvendt c: galt. – Collin har troet at det vilde hjælpe meget til min Reise, at jeg blev Kongen anbefalt af vore første Digtere og Æsthetikere, jeg synes og Heiberg som jeg, at det er lidt underligt, at den ene Digter skal have Skudsmaal af den anden, men det maa Collin forstaa, han er Mand derfor. Jeg har saaledes faaet 5 Skudsmaal, der ere indsendte, og de vil vist engang [i] Tiden være interessante for vore Efterkommere at see en saadan Eenighed mellem Poeterne om een af deres's Folk. – Ingemann siger at jeg har "en ualmindelig Gave til at fremstille Billeder og Scener af Naturen og Menneskelivet", taler om min "poetiske Natur" & & (det lader som han har været i stor Forlegenhed med hvad han skulde sige). Heiberg troer at finde hos mig "et Lune som er nærbeslægtet med vor berømte Wessels", og udvikler sig i det Hele meget smukt om mig. Oehlenschlæger erkjender mig for "en ung Digter med Phantasie Følelse og Viid", – "at jeg kunde digte før jeg kunde læse og skrive," og at man kan haabe, at min Reise "vil bære gavnlige Frugter for Fædrenelandets Litteratur." – Ørsted (Physikeren) "vil kun udpege" hvad alle vore æsthetisk stridende Partier erkende hos mig: "Phantasie og sjelden Magt over Sproget"; han fortæller om mit store Publicum & & og at jeg vil gjøre mig Reisen værdig. – Professor Thiele er meget beskeden ved at anbefale "en ung Mand der alt har præsteret meget i et Fag, hvori han selv kun har forsøgt et underordnet Anlæg". – "at han ofte har følt sig gjennemtrængt af Ærbødighed for den Genius (i mig) der kjæmpede mod næsten alle ydre Forhold, og nu snart havde beseiret dem." – "At han ønsker jeg maa reise, ikke alene for min egen Skyld, men for Fædrelandets & &!" – Det er virkeligt fortræffeligt! Nu faar vi at see hvad der skeer! jeg fortvivler kommer jeg ikke afsted. – Mon dieu! – Dersom jeg kan reise i to Aar, da er min Plan følgende! (Vil De behage at tage Tydsklands, Frankerigs og Italiens Kort). Jeg reiser i Mai, over Lübeck, Magdeburg og Weimar til Nürnberg, her bliver jeg en kort Tid, og gaaer da til München, hvor jeg vil blive en Maaned. – Den følgende Maaned gjør jeg Fodtoure i Tyrol; siden tumler jeg mig en heel Maaned i Schweiz, besøger Montblanck og Schauffhausen; kommer nu over Metz eller Lyon til Paris hvor jeg tilbringer hele Vinteren. I Februar tager jeg til Genua derfra over Pisa og Florentz til Rom, hvor jeg bliver fra April til Juli. Julimaaned er jeg i Neapel, August paa Øerne deromkring; September og October igjen i Rom. November og December i Florents og Venedig, Januar i Wien og Marts eller April enten i Odense eller Kjøbenhavn. Kan jeg derimod kun blive 1 1/2 Aar borte, da gaaer jeg strax til Paris, bliver der i 3 Maaneder. Er August i Schweiz og i October i Rom. I Februar tager jeg til Neapel og Mai over Rom, Florents, Venedig og Wien, saae at jeg i October 1834 seer Danmark igjen. – Men kommer jeg nu ikke bort iaar, ja, saa bliver jeg gal! – Dog er alle disse meddeelte Sager halve Hemmeligheder; man veed jo endnu slet ikke hvad der bliver? Rygtet siger at Skuespiller Nielsen139 er forlovet med en Frøken Kjerulf140 , Datter af en afskediget Major; forleden Aften, siges der, skal Mad: Wexschall i sidste Act af "EIverhøi" hvor hun sidder stille med Nielsen, have talt hemmeligt med ham saaledes at han fik et Liggfald, (men han biede da med det, til Stykket var ude)! Det er en ypperlig Acteur! – Heibergs Oversættelse af "La plus beau jour de la Vie"141 – blev da formeligen udpeben. Det er temmeligt plat, desuden mangler det ganske Interesse. Directionen vil at det skal gaae rundt. Det vil blive lystigt. – Juleaften var jeg hele tre Steder, først hos Ørsteds142 , hvor jeg fik en smuk Tegnebog af Træ, med aftrykte Kobberstik, en Æske med Penne og et Digt af Etatsraaden selv. – Dernæst gik jeg til Juleløierne i Foreningen, hvor der ret var moersomt; ud paa Natten spiiste jeg hos Collins og fik ved Afskeden der, idet jeg gik, et smukt lille Skrivertøi af Luise. – Parodien paa "Faust", der gaves i Foreningen var ganske ypperlig! især var Musikken mesterligt arangeret. – Margrethe kom da paa en Stige og blev baaret af Vægterne, drak Brændeviin og fik ondt, medens alle Instrumenter sagde deres bø! bø! bø! bø! bø! Der spilledes ogsaa et Lystspil hvori de Hellige fra Kjerteminde143og Magister Lindberg ret bleve trasakkede! dog, de har nok alt læst derom i de jydske Aviser og har vistnok ingen Idee om det Hele. – Hvorledes er det gaaet Jomfrue Salomonsen i de brændende Luer? Da jeg ikke har seet hendes Navn i Aviserne haaber jeg hun lever ret vel. – Tak for deres venlige Yttring om Bruden fra Lammermoor, jeg kunde holde dem paa Ordet! – Paa Torsdag skal en Søn af Secretairen Printzlau144 deputere som Skræderdrengen i "den hjemkomne Nabob". – Øehlenschlægers "Tordenskjolds Død" gaaer paa Løverdag og hans "Lotte" gaar nok i næste Uge145 . Det er to forskjellige Stykker! Jeg glæder mig til dem begge. Tordenskjold skal være ganske ypperligt! – Igaar var jeg første Gang i mit Liv til Middag hos Øehlenschlægers, jeg staaer mig nu ganske særdeles med ham; gid det maa vare ved! – Fra Fru Læssøe skal jeg hilse Dem meget! Hun sætter dem saare høit, taler med megen Kjærlighed og Venskab om Dem; hun lever stille paa sit Nørrebroe og seer Folk hver Dag falde i Peblingesøen, hvor de afkjøle det kjøbenhavnske varme Blod. – Hvorledes gaaer det med Guldbergs Sag? Jeg er meget nysgjerrig, selv yttrer han Intet derom, i sine Breve til mig. Werligs Selskab lyksaliggjør jo ret min Fødeby146 ! – Mit dramatiske Digt "Agnete" voxer daglig i mit Hoved, men jeg er for doven til at nedskrive det, jeg haaber at det kan skee i Paris og Rom, det bliver ikke for Theatret, det voxer over Bræderne. – Jeg har ogsaa en lille Novelle i Hovedet, efter en virkelig Begivenhed med en Præst paa Anholt, der i flætter jeg et qvindligt Væsen, hvis Original lever i Odense Hospital, nemlig Skuespillerinden Mad: Perti147 ; hun gjorde sidste Sommer et vemodigt Indtryk paa mig Men nu siger Papiret stop! Hils dem alle, fra Tanten til Christian; glem ikke Deres meget hengivne Digter.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus