Dato: 13. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

210. Til E. Collin.

Glorup den 13 Mai 1848.

Kjære Ven!

her er jeg da, og næsten kan jeg sige, halv i en Leir, Excellensen har ikke færre end 40 Mand i Indqvatering, ikke havde jeg troet at Fyen var; den Grad besat med Tropper, De veed at Glorup omtrent er det meest fjernede Punkt fra Middelfart. Det er iøvrigt høist interessant og – gemytligt. – Men nu skal jeg begynde med Begyndelsen; paa Banegaarden i Roeskildes – hvor vi, som kom med Deligense maatte drive, Gud veed hvorfor, næsten en Time, før vi bleve stuvede i Vogn, og det var en sand Drakiste med Hjul under – traf [jeg] Christian Thybergs Vert, der spurgte meget til Thyberg og sender mange Hilsener. I Vognen fik jeg en Islænder, deri flere Aar havde være[t] Boghandler i Slesvig, og nu, som dansksindet, var flygtet til Kjøbenhavn–(hvorfra han vandrede ud, som Frivillig) – fortalte en Deel om Valpladsen ved Slesvig, Dagen efter Slaget; paa eet Sted ved Danneværke, havde han seet Dynger af Liig især Preusere, rundt om laae halv nøgne plyndrede Soldater og Officerer. – Paa Dampskibet ved Corsøer traf jeg Lauritz Skou, der skulde, som Cureer til Middelfart, han fortalte at næsten alle Mennesker der vare fløttede ud af deres Huse, at disse stode ganske forladt. I Nyborg var en Trængsel og en Løben med Soldater, jeg traf mange Officerer, som jeg aldrig før har sagt god Dag, men de kom alle og toge i Haanden, Alle syntes, som var jeg en gammel Bekjendt, men af Alle og det lige her til Glorup var især det Spørgsmaal: naar komme Svenskerne? I Nyborg hørte jeg ogsaa først hvorledes hver Gaard i alle Kanter af Fyen var opfyldt med Soldater og Kjøbmand Suhr sagde mig om de 40 Mand, der var lagt ind paa Glorup, saa at jeg blev lidt overrasket; imidlertid er her dog Plads nok og jeg har endogsaa et særdeles smukt Værelse, men naturligviis kun eet. Paa Veien her til traf jeg i Frøerup, en heel dansk Armee som øvede sig og der var Præste-Madammer og Jomfruer ude at see paa den Stads. – Af de 40 Mand ere omtrent en 8 Stykker Officerer, og saa have vi to Læger og desuden fire Frivillige, som, naturligviis, er med til Bords og Deel af det daglige Selskab; da jeg ikke er stiv i Navne kan jeg i Dag ikke regne disse op; men det synes meget vakre Fyre og det seer moersomt ud, halv som en Maskerade, at see dem sidde til Høibords i de røde Trøier. De fortalte mig iaftes en heel Deel om deres Marscher, og om Preusere og Tørvemoser, de have lidt og udholdt meget; imidlertid ere de og alle Tropperne ved godt Humeur, men det synes at man ikke er meget tilfreds med det Haab Lehmann gav da han steeg i Land, at kunde de kun holde imod en kort Tid, da kom Engelands Hjelp; i saa alvorlige Sager, bør man aldrig sige for meget Alt Haab staaer til Svenskerne. Skriv mig endelig til naar De høre noget bestemt om deres Ankomst og kan De, da siig mig hvor de lande, thi skeer det i Fyen, da vilde jeg gjerne bidrage mit til, at vi tog med Sang og Klang imod dem. Fra Lindstow har jeg mange Hilsener, især til Gottlieb, han spurgte strax om lille Elna og om alle i den collinske Familie; han fortalte mig at han i Lygumkloster havde truffet Emil Hornemanns Karl, og spurgt ham efter de Brune, disse befandtes der i Stalden og vare raske, han var da ovre at see paa dem. – Det er tredie Batalion med dens to første Commanderende, Nielsen og Hohlenberg, vi have paa Glorup, Vil De lade Familien læse dette Brev, som rigtig nok bliver lidt jaget af, men jeg maa ile med det, for at faae det med en muelig indtræffende Leilighed, som vi vente hvert Minut, thi Postforbindelsen her fra til Nyborg er kun to Gange om Ugen. Fru Drevsen har jeg uendelig mange Hilsener til fra Keiser, han var her et Øieblik igaar, netop i det jeg kom, han var meget venlig og elskværdig og bad mig boe hos sig naar jeg kom til Odense, thi der er nok ogsaa Vertshuse og Alt optaget af Krigsfolk. I Dag vente vi til Middag den kommanderende General Hedemann og Kap: Lessøe, i det her er Maneuver lige tæt ved Glorup. – Her tales om Mueligheden af, at kommer den Svenske Hær til at ligge i Fyen skal den svenske Kronprinds enten være paa Odense Slot eller her paa Glorup, jeg bilder mig imidlertid ind at skeer eet af to, da vælger han vist Odense Slot, der ligger midt i Landet. Skoven er deilig grøn, Markerne saa fulde af Blomster, Alt er Foraar, og det er doppelt sælsomt i det opvaagnende Liv at tænke paa Krig og Død. Skriv mig snart til og siig mig noget Nyt og om Svenskerne. Er der Breve indtrufne, da send mig samme, De veed Adressen »Glorup ved Nyborg« – Saasnart De faaer det Reenskrevne af Romanens tredie Deel, da sender De mig samme til Gjennemlæsning, men ogsaa mit Manuskript. Skriv mig op, Waldemars Adresse og ligesaa Stampes. Og nu tusinde kjærlige Hilsener til dem Alle i Tver- Bred- og Amaliegaden – bag Hovedvagten ikke at forglemme. Alle Børnene tusinde god Dag! Lev vel kjære kjære Ven,

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Hils min lille Theodor! og siig jeg haaber han kommer til at ligge udenfor Helsingøer; det er en smuk By, fra Søekanten; Holger Danske boer i Kronborg O: Kjælder-Etagen og H. C. Andersen har i Byen selv, lært al sin Græsk og Latin – ikke at tale om Hebraisken. Det er et interessant Sted, at ligge.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost