Dato: 24. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Richard Bentley
Sprog: dansk, engelsk.

Glorup i Fyen 24 Mai 1848.

Til Richard Bentley Esq

Min kjære Ven!

jeg er i Fyen, min smukke Fødeø, Krigsskuepladsen ganske nær, her har jeg været i 14 Dage i Besøg hos Excellensen Moltke, hvor jeg er i færd med at reenskrive de sidste Kapitler af Romanen, der nu er færdig. Det engelske Manuskript har der allerede over en Maaned været arbeidet paa og jeg skal gjøre alt mit til at De kan erholde det saa betids at det, som de foreslog, kan være i Deres Hænder saaledes at De kan give Romanen ud i September. Jeg haaber snart foreløbig at sende Dem Manuskriptet til første Deel, De veed det er tre Dele, tilsammen et Arke Antal, som Improvisatoren. Tittelen bliver "De to Baronesser". Jeg troer at denne Roman er min bedst gjennemførte og meest afrundede, gid nu Publicum maa synes det samme. Deres sidste venlige Skrivelse fik jeg igaar, og iler derfor med at bringe Dem min Tak for den og for Deres Deeltagelse i mit Fædrelands Nød. Det er tunge ulykkelige Dage, en stor Uret skeer mod det lille Danmark. De veed at Preussen nu er trængt ind i selve Landet, have besat Jylland og daglig udskriver Fødemidler, Viin og Tobak, sender Tropper ud / paa at tage hele Skarer af Heste, Klæde fra Fabrikkerne, kort trykker paa det haardeste det arme Land og bortfører Embedsmændene, naar disse ikke ville udlevere hvad der forlanges; og nu i disse Dage, det er det fulde Maal, paalægge de Jylland en Brandskat af 4 Millioner der skal udbetales før den 28 Mai, da de ellers vilde anvende Kirgens margt og Rædsler! Jylland kan ikke udrede denne Sum, der findes ikke Halvdelen af disse Penge. Preussen ville altsaa plyndre, antænde Byerne! - at Sligt kan skee i vor Tid, at Sligt kan skee for ubeseirede nationer, det er for mig, som dømte jeg en ond Drøm. Og hvad angaaer Fjenden, som Grund til deres Forlangende, den, at vi forsvare os med alle lovlige Midler i Krig, at vi anvende vore Krigsskibe og har, indtil videre, optaget [overstr: fjendlige] Fartøier. - Danmark er et lille Land, det overvindes, det [overstr: forbløder] lider den største Uret, det forbløder. Engeland har garanteret os Schleswig, mod Engeland have vi med Fortrøstning seet! Det ædle, høihjertede Engeland! O, at Hjælpen dog maatte komme! just derfra saa jeg den saa gjerne, der hvor mit Hjerte er voxet fast, ved Venner jeg har der og ved den aandelige Borgerret jeg der har fundet. - Dette Brev er ikke for offentligheden, snart skal jeg skrive og give Dem et Skue af vor Nød, om ogsaa af vort lille Folks Mod og Begeistring. Moderen giver sine Børn, Alle, Alle opoffre sig og i Sverrig og Norge er Deeltagelsen stor, det er ikke rige Lande, men de give Deres Bedste Skjærv og deres Blod. Norens Folk slutter sig sammen, der er en Opoffrelse, en Kjærlighed / der vil lyse i Historiens Aarbøger. Ogsaa i de tunge Dage kommer saa meget Godt og Herligt Frem. Menneskene ere dog ædle og elskelige, gid at de alle forstode hinanden, da var intet Fjendskab, da flød intet Blod. Jeg er dybt bedrøvet for mit kjære Fædreland, men fast som enhver Dansk at Gud, vor Herre, vil hjælpe os. - Hils alle Deres Kjære! min Tanke er tidt hos Dem, deres inderlig hengivne Ven

H.C.A.

Israeli [Disraeli] Tale for den danske Sag er oversat paa dansk, hans Billed hænge i vore Boglader, som Danmarks varme Talsmand; vore Blade mælde om Sympatier for os hos det engelske Folk, nylig stod at Private i Aberdeen vilde laane os tre armerede Dampskibe; Haabet har mange Melodier, men Hjælpen selv - mon den kommer? Dog det er fast i Nationen, hvorles det under det danske Navn skal leve med Ære.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 127-29)