H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Richard Bentley 24. maj 1848

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. maj 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Richard Bentley
Sprog: dansk, engelsk.

[Med latinske bogstaver, HCAs håndskrift]

Glorup in Funen

24 Mai 1848

My dear Friend!

I am now in Funen, my beautiful native island and quite near to the seat of war. I have been here a fortnight, on a visit to His Excellenz Count Moltke, where I am occupied with the re-writing of the last chapters of the novel, which is now finished. The manuscript into English has already been begun for more than a month and I shall do my best to deliver it into your hands in time, so as to publish it in September as you propose. I hope to be able to send you the manuscript of the first part soon, you know there are three parts in the whole, the same number of sheets as the Improvisatore. The title will be "The Two Baronesses" - I believe this is the best carried througt [through] and the characters most finished of any of my novels, and I wish the public opinion may be the same.

I yesterday received your friendly letter, and hasten to return you my thanks for it, and for your sympathy for the distress of my country. These are hard, unhappy days - great injustice is done to Denmark. You know that the Prussians have forced their way into the country itself have beset Jutland, and demand provisions every day, including wine cigars etc - even for the common soldiers. They send their troops out in order to take whole herds of horses, and now they have levied a contribution of four millions of Dollars, which was to be paid before the 28th of May, or else they would execute the power and horrors of war! Jutland cannot pay such a sum, not one half of it is to be found there - consequently Prussia will plunder it and burn the towns! - that such things can happen now-a-days, that such things can be, amongst civilized nations, appears to me as if I were dreaming a sad and horrible dream. And what is the reason the enemy gives as a protext for the demand? That we defended ourselves with the lawful means, in war, that we employ our ships of war in this crisis, and have taken their merchant vessels. Denmark is a little Land, it is overwhelmed, it suffers the greatest injustice, it bleeds. England had guaranteed to us Schleswig, we have looked with hope and consolation towards England. O, that assistance might come from there - just from there I should wish it to come, from that land to which my heart clings, to the friends I have there, and to the sprititual home I have found there.

This letter is not for the public eye, I will soon write and give you a view of our distress, but also of the courage and enthusiasme of our little nation. The mother gives her sons all, all sacriface themselves - also in Sweden and Norway the sympathy is great! those are not rich lands, but they give there best mile, and their blood. The people of the North unite, it is an offering to affection which will shine in the annuals of history. Even in these sorrowful days there is so much of what is good and noble shines forth; mankind is however noble and amiable would that they all understood each other, then there would be no animosity, then there would be no blood shed. I am heartily sorry for my poor country, but as every Dane, I am sure that God our Lord will help us! My best regards to all your dear ones! - my thoughts are often with you.

Your sincerely attached

Hans Christian Andersen

P.S. Disraeli's speech in favor of the Danish cause has been translated into Danish, his portrait is in all the library windows as Denmark's spokesmann, our papers mention sympathy for us among the English people, in fact there stood that some private persons in Aberdeen would lend us three armed steam vessels - hope has many tones, but help itself - will it come? However, the nation knows ho to live, with honour under the Danish name!

Tekst fra: Solveig Brunholm

Glorup i Fyen 24 Mai 1848.

[på skrå:] Til Richard Bentley Esq

Min kjære Ven!

på min smukke danske Fødeø, Krigsskuepladsen ganske nær, Her har jeg nu været i 14 Dage i Besøg hos Excellensen Moltke, hvor jeg bedre, end i Kjøbenhavn har kunnet reenskrive de sidste Kapitler af Romanen, der nu er færdig. - Her modtog jeg igaar Deres kjære, kjærkomne Breve og iler med at bringe Dem min Tak og sige Dem at der allerede i over en Maaned er arbeidet paa den engelske Gjengivelse af Romanen efter mit Manuskript, jeg selv skal gaae den igjennem og gjøre alt mit til at De kan have hele Manuskriptet af alle 3 Dele (tilsammen ere de vist omtrent 30 Ark, altsaa af Størrelse som Improvisatoren) saa betids at hele Bogen kan udkomme, som de selv foreslog, i September, jeg vil sende Dem Manuskriptet til første Deel strax naar jeg har det og i korte Mellemrum de følgende Dele. Romanens Tittel bliver "de to Baronesser", og efter aftale [overstr: benyttes] ikke mit danske Manuskript her hjemme, [overstr: her] til at udkomme som dansk Bog, før denne sex Uger forud er udkommet paa Engelsk. Jeg troer og haaber at denne Roman er min bedst gjennemførte og meest afrundede, gid nu Publicum synes det samme. - De skrev mig tidligere til, at jeg skulde opgive Dem hvem De skulde sende det lille Honorar for Eventyrene og jeg tillod mig at anvise Hr / Hambro, han vil give Qvitering. - Vi have deiligt Sommerveir, Skoven er saa smuk men det er tunge, ulykkelige Dage for det lille Danmark. Preussen er nu, som De vist ved, trængt ind i selve Danmark udskrive daglig trykkende Reqvisitioner af Fødemidler, ja selv af Viin og Tobak, de opfordrer Lauenborg der vilde være neutral til at sende Tropper mod Danmark og hvis man der vægrer sig, da at bruge Magt, de bortfører vore Embedsmænd og naar disse ikke vilde udlevere hvad de fordre, og nu endelig, som det fulde Maal, paalagde de det arme Jylland en Brandskat af 4 Millioner Rdlr. De skal udbetales før den 28 Mai, da de ellers ville anvende Krigens Magt og Rædsler, Jylland kan ikke udrede denne Sum! - at sligt kan skee i vor Tid! det hele er som en ond Drøm, som var det ikke Virkeligheden. En blodig Uret skeer mit Fædreland. Engeland har garanteret os Schleswig, der hen har mit Hjerte med Fortrøstning seet, derhen det hele Folk og nu staaer Fjenden i Danmark selv.

Israeli [Disraeli] Tale er oversat paa dansk, hans Billed hænge i vore Boglader, han Danmarks varme Talsmand, vore Blade tale om engelske Sympatier, nylig stod at private i Aberdeen vilde laane os tre armerede Dampskibe, at man i Engeland samle Pengebidrag; om det var saa jeg vilde elske Engeland endnu høier, om jeg kunde det, mit Hjerte er jo alt voxet der saa fast ved de Venner jeg har der, ved den aandelige Borgerret jeg der har fundet. - Dette er intet Brev for Offentligheden, snart skal jeg skrive og give Dem et Skue af vor Nød, men ogsaa af vort lille Folks Mod og Begeistring. Moderen giver sine Børn, hun, Alle, Alle opofre sig og fra Sverrig og Norge er Deeltagelsen stor, de ere ikke rige Lande, men de give deres Skjærv, de give deres Blod. Gud vor Herre beskjærme vor retfærdige Sag. Lev vel min trofaste kjærlige Hilsen til Alle Deres Kjære i Hjemmet.

Deres inderlig hengivne Ven

H.C.A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 125-26)

Glorup i Fyen 24 Mai 1848.

Til Richard Bentley Esq

Min kjære Ven!

jeg er i Fyen, min smukke Fødeø, Krigsskuepladsen ganske nær, her har jeg været i 14 Dage i Besøg hos Excellensen Moltke, hvor jeg er i færd med at reenskrive de sidste Kapitler af Romanen, der nu er færdig. Det engelske Manuskript har der allerede over en Maaned været arbeidet paa og jeg skal gjøre alt mit til at De kan erholde det saa betids at det, som de foreslog, kan være i Deres Hænder saaledes at De kan give Romanen ud i September. Jeg haaber snart foreløbig at sende Dem Manuskriptet til første Deel, De veed det er tre Dele, tilsammen et Arke Antal, som Improvisatoren. Tittelen bliver "De to Baronesser". Jeg troer at denne Roman er min bedst gjennemførte og meest afrundede, gid nu Publicum maa synes det samme. Deres sidste venlige Skrivelse fik jeg igaar, og iler derfor med at bringe Dem min Tak for den og for Deres Deeltagelse i mit Fædrelands Nød. Det er tunge ulykkelige Dage, en stor Uret skeer mod det lille Danmark. De veed at Preussen nu er trængt ind i selve Landet, have besat Jylland og daglig udskriver Fødemidler, Viin og Tobak, sender Tropper ud / paa at tage hele Skarer af Heste, Klæde fra Fabrikkerne, kort trykker paa det haardeste det arme Land og bortfører Embedsmændene, naar disse ikke ville udlevere hvad der forlanges; og nu i disse Dage, det er det fulde Maal, paalægge de Jylland en Brandskat af 4 Millioner der skal udbetales før den 28 Mai, da de ellers vilde anvende Kirgens margt og Rædsler! Jylland kan ikke udrede denne Sum, der findes ikke Halvdelen af disse Penge. Preussen ville altsaa plyndre, antænde Byerne! - at Sligt kan skee i vor Tid, at Sligt kan skee for ubeseirede nationer, det er for mig, som dømte jeg en ond Drøm. Og hvad angaaer Fjenden, som Grund til deres Forlangende, den, at vi forsvare os med alle lovlige Midler i Krig, at vi anvende vore Krigsskibe og har, indtil videre, optaget [overstr: fjendlige] Fartøier. - Danmark er et lille Land, det overvindes, det [overstr: forbløder] lider den største Uret, det forbløder. Engeland har garanteret os Schleswig, mod Engeland have vi med Fortrøstning seet! Det ædle, høihjertede Engeland! O, at Hjælpen dog maatte komme! just derfra saa jeg den saa gjerne, der hvor mit Hjerte er voxet fast, ved Venner jeg har der og ved den aandelige Borgerret jeg der har fundet. - Dette Brev er ikke for offentligheden, snart skal jeg skrive og give Dem et Skue af vor Nød, om ogsaa af vort lille Folks Mod og Begeistring. Moderen giver sine Børn, Alle, Alle opoffre sig og i Sverrig og Norge er Deeltagelsen stor, det er ikke rige Lande, men de give Deres Bedste Skjærv og deres Blod. Norens Folk slutter sig sammen, der er en Opoffrelse, en Kjærlighed / der vil lyse i Historiens Aarbøger. Ogsaa i de tunge Dage kommer saa meget Godt og Herligt Frem. Menneskene ere dog ædle og elskelige, gid at de alle forstode hinanden, da var intet Fjendskab, da flød intet Blod. Jeg er dybt bedrøvet for mit kjære Fædreland, men fast som enhver Dansk at Gud, vor Herre, vil hjælpe os. - Hils alle Deres Kjære! min Tanke er tidt hos Dem, deres inderlig hengivne Ven

H.C.A.

Israeli [Disraeli] Tale for den danske Sag er oversat paa dansk, hans Billed hænge i vore Boglader, som Danmarks varme Talsmand; vore Blade mælde om Sympatier for os hos det engelske Folk, nylig stod at Private i Aberdeen vilde laane os tre armerede Dampskibe; Haabet har mange Melodier, men Hjælpen selv - mon den kommer? Dog det er fast i Nationen, hvorles det under det danske Navn skal leve med Ære.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 127-29)