Dato: 26. maj 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 142. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d. 26 Maj 48.

Min kjære broderlige Hans Christian!

Deres Brev af 20., som jeg modtog i Gaar, gjorde mig den inderligste Glæde, med Længsel havde jeg ventet det, og med Jubel modtog jeg det, ret Tak af Hjertet derfor! Det gjorde et saa meget gladere Indtryk, som jeg gandske kjendte Dem selv igjen deri. Forfrisket ved at leve i Guds unge herlige Natur, fri for denne kjedelige Byes Smaaligheder, begriber jeg, at De maa føle Dem aandelig og legemlig sund og stærk. Gudskelov, for alle mine Kjære vilde en slig Forandring glæde mig, dog for Ingen som for Dem, ikke allene fordi mit Hjerte sætter Dem i Række med mine Sødskende, som jo nu ere mig det kjæreste paa Jorden, men ogsaa fordi at De saa virker mere til Glæde for Verden - saa det er lidt egoisme! Deres Roman vil afrunde sig, det Hele verdigen, og naar vi nu først har faaet Sejer og Fred, vil det ret være vederqvægende at læse en god Bog, som den De nu tilbereder os! - Ja Andersen, Sejer - og derpaa Fred hvor tørster min Sjæl derefter. Her har været en deputation fra Weile hos Krigsministeren,1859) der sagde at nu kunde de ikke længer holde det ud, og han svarede, at nu skulde de det heller ikke længer. I Gaar gik den største Deel af hvad her var af reserven, det skulde gaae med flyvende Fart, nogle sige directe til Jylland, men jeg veed Intet bestemt, da man gjerne vil holde operationerne saa hemmelige som muligt, da Fjenden jo strax veed hvad her siges. To norske Orlogsskibe ere allerede gaaede til jydske Kyst,1860) og snart, meget snart følger mere Svensk og Norsk; jeg troer vi hører Nyt før minst vi vente det, Gud lad det blive Godt!1861) Indignationen her er steget til det Højeste over Wrangels Fordringer og Behandling af Jylland. Hvad mine Følelser ere i den Anledning vil jeg tie med for Dem, thi min kjære fromme Ven veed jeg vil finde mig for heftig - ja grusom -, jeg troer dog neppe jeg er det, men hvær føler nu paa sin Maade, og skjøndt højst forskjellige i saa meget, kan man dog ret af Hjertet skjønne paa hinanden.

Jeg behøver ikke at fortælle Dem, hvad jeg har sagt Dem tusinde Gange, hvor De staaer herlig og ædel for mig, og hvor taknemlig jeg er mod Gud, der har fra min Barndom aabnet mit Sind for al Deres Fortref­felighed i saa mange Henseender. At jeg er Dem inderlig taknemlig for hver en venlig Følelse De yttrer for mig, veed De for længst! Tak for venlig Efterspørgsel til Broder Peter, han ligger ved Øerne paa Vestkysten af Slesvig, afskaaret fra al communication, og er som en sand Viking eller Søhane utaalmodig i højeste Grad efter at faae Lov at slaae til og husere med Fjenden, som jeg da ogsaa haaber snart skal skee. Christian er her med sin Ægir i denne Tid,1862) og venter paa naar Kongen vil gaae ,til Skaane, og som man siger saa til Fyen med de svenske Prindser, men lad det blive mellem os. Kjær Broder min er rar og velsignet som altid, lidt utaalmodig over ogsaa at vente her, men trøstende sig i Ven Worsaaes altformildende Nærhed, og med sine Søstre! Han skriver Dem til hermed, som De seer, og beder Dem om Noget, som jeg haaber De vil opfylde ham.1863) Det vilde være saa dejligt at vide Dem lidt i Roe og ikke i Fugl Phønix, med »dørbankende« Venner og Naboer. Et Brev De skrev til Hr. Grimur's Fødselsdag var han saa venlig at lade mig læse, og glædede mig derved. I Forgaars Aftes drak jeg The ombord i Ægir hos Broder Chr: med samme kjære Islænder, og den højst elskværdige Worsaae . Jeg glæder mig til at bringe ham Deres venlige Goddag, som jeg veed det vil glæde ham at modtage det. Ja De har Ret, det er en herlig rigt begavet Natur, for hvær Gang man er med ham, opdager man en nye Elskværdighed. Han er af Dem, man ønsker altid at være samlet med, og derfor er det en stor Glæde for mig, at dette Held er bleven min kjære Chr: tildeel, han lever daglig med ham, og de synes begge ret at føle dem tiltrukket og veder­qvæget af hinanden! - Gr: T. see vi meget sjeldnere, for sjeldent, da vi virkelig Alle kan saa godt lide ham; men jeg troer, entre nous, at han er lidt lunet og urolig, og har lidt spleen engang imellem; det gjør mig ondt for ham, thi han vil støde mange fra sig, der ellers vilde holde af ham, og gjøre det hyggeligt og godt for ham efter bedste Evne; han interesserer mig, og jeg vilde ønske han var saa lykkelig, som jeg troer, han ikke er! ­Her i vores stille hyggelige Hjem gaaer alt ved det gamle, Haven er yndig, og her hvor jeg sidder i Lysthuset og skriver Dem til, er saa stille og fredeligt som var man paa Landet, jeg hører kun Fugleqvidder. De kjære Ven som lever midt i den herligste store Landlighed, smiler vel af min Nøjsomhed. Det maa tillige have den største interesse i denne Tid at leve midt i Krigshæren og daglig tale med vore kjække Kjæmpere, for hvem De, efter vundet Sejer vil være en værdig begejstret Sanger! - Jeg kan tænke at det maa have en gandske egen interesse for Dem nu at læse Walter Scott, efter selv at have besøgt de Steder, han beskriver, og jeg er gandske eenig med Dem i Deres Dom om ham, thi nu kjender jeg ogsaa Een hvis Skildringer af Sted, Natur Situationer langt overgaaer hans med slaaende Sandhed, og det tegnede med faa Træk og en Livlighed og Farve­prakt, som havde man et Malerie for Øje, eller troer selv at have seet og oplevet det! Og denne Digter-Maler er just Ham jeg grant errindrer som Barn at have hørt yttre sin naive uskyldige Beundring for Walter Scott ­er det dog ikke dejligt at han er nu Walter Scotts Mester? Min kjæreste Andersen, undskyld nu mit lange Skriverie, men jeg kan ikke skille mig fra Dem; det morer mig at passiare lidt med Dem, jeg synes det er saa længe siden. Kommer De snart hjem igjen? Dog bør og vil jeg ikke være saa egoistisk at opmuntre Dem til det, thi De har det jo langt bedre der end her, og vi vilde da hellere bære vores Savn med Taalmodighed. Men skrive mig til ret ja meget snart gjør De jo? Og skriv mig et Par Ord til naar De tænker at indtræffe i Byen og vil drage ind i Deres nye Logie, for at jeg kan lade Chr's Oppasser1864) være der til Deres Tjæneste; det er jo ikke sagt at Chr: er her i det Øjeblik, og da han boer ombord i Ægir, træffer et Brev ham ikke sikkert. Fra Søster Ida og Koch samt Drengene de venligste kjærligste Hilsner. Frøken Cold beder Dem ogsaa meget hilse, hun rejser om otte Dage til Sorøe, hvor hun talede om at De ogsaa vilde indtræffe. Lev nu vel min kjære gode Andersen, Vær rask, glad og lykke­lig, syng som en Nattergal, nyd Livet, glem ikke Deres Venner her, men tænk lidt paa dem, især paa Deres søsterlig, hjertelig hengivne

Henriette Wulff.

Skriv endelig snart!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost