Dato: 2. juni 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

215. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg anden Juni 1848.

Kjæreste Ven!

Da jeg skrev sidst og sendte Dem Afskriften af mit engelske Brev var jeg, som De nok mærkede, ærgerlig, nu finder jeg derimod at det maaskee ikke engang var værd at tale videre derom, det er at give den hele Sag en Vigtighed, den ikke betyder. Er der endnu intet skeet, saa lad det ligge, er der derimod, nu, saa er det ogsaa godt'ndash;saa er det Skjæbnens Styrelse Jeg skriver i Dag meest for at sladdre lidt med Dem, sige Dem, jeg længes efter Dem, at jeg har faaet Slutningen af Romanen og at De kan sige Deres Jette at sidste Deel dog vistnok er den bedste. I Dag har jeg været 3 Uger paa Glorup, jeg reiser herfra paa Tirsdag?Morgen, men om jeg gaaer lige til Sorø, eller'ndash;til Als veed jeg ikke; jeg har den gyseligste Lyst til at see lidt af Arangementet derovre, men der gaaer desværre ingen bestemt Leilighed, der skal være umueligt at komme under Tag og Fjenden er endnu kun en Miils Vei fra Sundet og kunde vende tilbage med Forstærkning, noget jeg dog ikke vil troe.–Dr. Winther, her paa Gaarden, var et lille Svip paa Als i forgaars og gav en levende Skildring af Sønderborg: næsten hvert andet Huus var Restauration og Caffehuus. Batterierne saae saa nydelige ud, som et Have?Anlæg, Dampskib kom og gik, Soldater bleve begravede, Vogne kom med Døde og Saarede.–Jeg haaber at medens jeg skriver dette Brev sidder De og skriver et lignende til mig, som jeg da faaer Søndag?Aften og altsaa endnu medens jeg er paa Glorup, alle senere Breve er det bedst De sender til Sorø, post restante; gid jeg, i det Brev jeg nu forventer paa Søndag, maa finde Efterretning om, hvad Compagnie Stampe staaer ved og ligeledes Waldemar, den sidste er jo Jæger og jeg troe[r] ved anden Bat: er det Tilfældet da er han nok i dette Øieblik i Apenrade, hvor der ingen Fjender findes.–Vor Herre lade os faae vel hjem vore tre Kjære, Stampe, Waldemar og Theodor, den sidste seer jeg, til min Fornøielse, af Aviserne, ligger endnu i smuult Vande og at hans Fartøi kun giver Hæders Salut.–Fra Le Maire har jeg faaet to Breve, det ene at Hambro bad ham sige at han endnu ingen Penge havde til mig fra Bentley, det andet Brev, som kom et Par Dage efter, mælder at Pengene, 30 PU ere indtrufne og Le Maire underretter mig om at jeg kan hæve dem hos ham, vil De bringe ham min venlige Tak fordi han har skrevet; med Pengene haster det derimod ikke før jeg kommer til Kjøbenhavn, da skal jeg selv komme at hæve dem og bringe ham min mundtlige Tak, eller var det maaskee rigtigere jeg skrev denne? Hvorledes staaer det til i Amaliegaden, jeg tænker daglig paa Ingeborg og Jonna, de kjære to! de lide vist meget? Ere Alle i Byen? De selv kjære Ven og Deres, drage vel snart til Rungsted, om de ikke allerede ere det. Deres Fader haaber jeg er rask, hils ham saa kjærligt og meget.–Hvorledes gik min skandinaviske Sang ved Conserten i Casino? Hvad siger Madam Thyberg?

Som et smukt Træk herfra Egnen, maa jeg fortælle Dem, at Bønderne i Ørbæk, hos hvem de frivillige Jægere fra Weile vare indqvarterede, gave disse deres Indqvarterings Penge og forsynede dem med Linnet før de droge bort. Excellensen paa Glorup gav alle sine Soldater, De veed han havde 40 paa Glorup og Anhoff og 50 paa Mollerup, de Penge han daglig fik for dem (12 b); som tildeeltes dem da de brøde op.–nu venter man Svensketropper. Hvad skulle de i Fyen? gaae de ikke over at slaaes med?–Jeg vil saa gjerne snart have ende paa Krigen, see Menneskeliv frelst og igjen tænke paa Enighed og Kjærlighed.–Ordsproget siger: »Krig har smukke Blomster men onde Frugter«, jeg synes den har slet ingen Blomster!–Nu lev vel! Gid vi glade sees!

Deres inderlig hengivne Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost