Dato: 5. juni 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

216. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg 5 Juni 1848.

Kjæreste Ven!

Deres sidste lille Brev fik jeg iaftes, eller rettere sagt, jeg fik Deres Løbesæddel med det weimarske Brev, skriv dog lidt mere næste Gang og skriv i denne Uge. Det var min Bestemmelse, som De veed, at gaae imorgen tidlig herfra og enten til Als eller Sorø, men jeg har endnu i Dag ikke faaet Brev fra Faaborg om hvorledes en Sviptour over til Sønderborg lod sig gjøre og jeg er desuden standset i min Beslutning at tage bort. Excellensen bad mig igjen imorges saa venligt om at lægge otte Dage til mit Ophold her, da han overmorgen fik svensk Indqvartering og i den flere Officerer, han vidste Nabofolket interesserer mig og da jeg endnu kan behøve otte Dage, for aldeles at ende Romanen, saa tog jeg derimod og bliver her alt­saa Pindse over.–

Glem nu ikke, naar De skriver, at sige mig Waldemar Drevsens og334 Henrik Stampes Adresser, jeg har, om jeg ikke husker feil, to Gange bedet Dem derom.–De skriver at Lohmeyer klager over »Manuskriptets Uty­delighed«, det er jo kjedeligt, men jeg vil haabe meest en Bemærkning kun, for at sige noget. Er det ved mig at Manuskriptet er blevet utydeligt, eller er det Afskrivningen? Jeg har bedet ham lade staae aabent Alt hvad der under Læsningen var ham tvivlsomt at forstaae.–Siig mig dog, om Deres Kone og Børnene ligge paa Landet; siig mig hvorledes Ingeborg og Jonna egenligt have det nu!–Mine to sidste Breve, det med Skrivelsen til Grimur Thomsen, og det jeg sendte Dem senere, har De vel modtaget; i »Løbesæddelen« mærkede jeg ikke noget der til.–Nu skriv snart og saa giver De 1 U Nyheder, 1/4 U Følelse og et »Kjære Ven«, »Deres hengivne«, eller saadant noget som hører til i Breve, men sjælden i Deres, jeg veed nok De har det til mig, men jeg vil saa gjerne ogsaa see det skrevet. Flere Pund Vittigheder følger nok med, er De i det Humeur, altsaa beder jeg ikke om disse og nu med en særdeles Hilsen til »Missekatten«, som jeg har drømt om inat og tusinde kjærlige »god Dag!« til Amaliegaden, slutter jeg her.–

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E.S

De bringer dog hver Gang min Hilsen til Amaliegaden eller gaae ogsaa disse op i Tanken om »Statsfornødenheder«?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost