Dato: 7. juni 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

217. Til E. Collin.

Glorup ved Nyborg den 7 Juni 1848.

Kjæreste Ven!

i de sidste Nummere af »Fædrelandet« staaer endnu intet om mit engelske Brev, jeg slutter altsaa at De med Grimur Thomson har fundet at det ikke var værd at lade indrykke, i min senere Skrivelse sagde jeg selv det samme, men jeg vilde naturligviis nok vide noget derom. Veed De derimod intet, uden at De har sendt det til Thomson, da siig ham at da der ikke er gjort noget endnu saa er det vel bedst det falder reent bort, jeg har en Følelse af at man kunde antage det for alene at jeg vil lægges Mærke til, og det veed vor Herre jeg ikke bryder mig om i disse Tider, her er det kun at gavne.–

Hvorfor jeg ellers allerede skriver i Dag er fordi vi iaften har faaet en Deel Efterretninger fra Krigsskuepladsen; de sendtes os fra Fru Sehsted paa Broholm, hvor Forvalteren lige var kommet hjem fra Als fra sin Herre. Kanonaden, som jeg kunde høre her paa Glorup i Mandags, har været et alvorligt Slag, vore Tropper maatte først trække sig tilbage, næ­sten til Als, da Preuserne væltede frem, men da vi fik Forstærkning bragte vi Fjenden en Miil tilbage igjen og har vor Position ved Düppel'ndash;Vore Tropper skal have været ganske udmærkede, og de, som efter Slaget droge om Aftenen til Natteqvarteer paa Als kom hjem med Sang og Hurra; der vare indlagte i Sønderborg Slot 18 Døde og det var baade vore Folk og Fjender.–En Afdeling af Herregaards Skytterne have været omringede men ræddede sig i Vandet ud til Baadene[ ;] de mistede 20 Heste. I Herre­gaards Skytte er faldet; tre saarede. Er det ikke sørgeligt at den Frivillige Løwenskjold fra Norge skal være skudt! det har afficeret mig at høre. En Officeer Morgenstjerne er ogsaa faldet; Major Blom er let saaret.–Vore Soldater skal have taget feil og skudt paa et Hjælpekorps af vore der kom i nye blaa Frakker, og derved lignede Preusere, tre faldt.–Paa Thorseng skal være Lazareth. I Eftermiddag faae vi Underretning om at Svenskerne komme til Nyborg og Kjerteminde, enten i Nat eller imorgen tidlig, de skal tages imod med Sang; da jeg ikke alt er i Nyborg kommer jeg ikke derud til Ankomsten, uden at denne skulde udsættes til opad Dagen, men vi faae Hovedqvarteer her paa Glorup, men som det siges, kun for een Dag, mueligt komme de endogsaa slet ikke i Land, men gaae lige til Als, dog det vides ikke. Her paa Glorup er mældt 12 Officerer, hver med Oppasser, 24 Spillemænd og Underofficerer, desuden 8 Mand til hver Gaard paa Excellensens Gods, vi faae nok paa Glorup selv et hundred Stykker.–Her er et Rumsteren med Senge der fløttes om og sættes op, Stuer der maa rømmes, kort Alt er i Bevægelse.–Vi have gjort til Fange een preu­sisk Officeer; han er nok nu i Kjøbenhavn; da han ved Als kom ombord, saae man ham sætte sig hen i et Hjørne med Haanden for Ansigtet og Taa­rene strømmede, men kun et Øieblik, saa reiste han sig igjen fattet og stille. Vore fangne Landsmænd skulle i Stade blive særdeles vel behand­lede, gaae frit om, kunde med Danske der besøge dem fra Altona335, spise hvor de ville og have forleden drukket Hanovers og Danmarks Skaal.–Skriv mig dog endelig om hvad Waldemar og Stampe er og hvor ved de staae, jeg lever i stadig Angest for dem, lad mig dog vide hvor de ere at finde; det er saa grueligt, naar man hører Battallioner som seire eller nogen falde og man ikke veed om eens Kjære ere i disse. Hils Ingeborg og Jonna! jeg veed ikke selv, jeg vilde saa gjerne skrive dem til, men jeg veed ikke ret hvad jeg skal sige, bedrøvet vilde jeg ikke skrive og lystig kan jeg heller ikke være, og synes heller ikke det hører hjemme der. Dette Brev jager jeg af ved Midnat for at faae det med Leilighed imorgen til Nyborg.

Hils Deres Fader, Deres Kone og Alle kjære. Deres trofaste

H. C. Andersen.

Nyborg 8 Juni Eftermiddag

Imorges kjørte jeg her til, nu er Klokken 4 men de Svenske ere ikke at see endnu, Veiret har været haardt igaar, Strømmen er imod, de ere ikke endnu at øine; mueligt have de først i Dag forladt Gothenborg, komme altsaa ikke før imorgen. Jeg kjører derfor hjem til Glorup naar Kudsken har spændt for.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost