Dato: 18. juni 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 147. Fra Henriette Wulff.

Søndag Aften Kl. 11 [18.6.1848].

Da Koch rejser i Morgen tidlig til Sorøe, hvor jeg nu vist troer De er kjære Andersen, skal han dog ikke have den Fornøjelse at see Dem uden at bringe et Par venlige Ord fra mig. Gud veed om alle mine Epistler træffe Dem, to til Glorup, og dette det Andet til Sorøe der alle vil sige Dem, hvor meget jeg savner Dem, men er dog glad at De ret nyder den mageløs dejlige Sommer! Gud vil ret gjøre det godt for dem der i dette Øjeblik stride for os selv Fjenden kan ikke gjøre Andet end beundre vores dejlige Natur. Hvor De end er i dette Øjeblik vil De jo følge Begivenhederne, og vide at Wrangel opbyder nu alle sine Kræfter,1900) naar blodt vi nu vare samlede med Svenske og Norske vilde vi gjøre det af paa een Gang, og ende Kri­gen med Ære; den første Transport af norske Tropper ankom i Gaar til Malmø,1901) og de 1000 Mand, og de andre 2000 følge efter saasnart Damp­skibene kunde være i Christiania for at hente dem. Skulde De mod For­modning være bleven i Fyen, vil De vist snart see Kong Oscar der,1902) jeg har det Haab at han gaaer med Ægir derover, den Glæde vilde jeg unde min lille Broder, der bestandig ligger ved Helsingør, for at vente paa Majestæterne. - Alt vil med Guds Hjælp ende paa det Bedste for os - og snart! Har det ikke ret hjertelig gjordt Dem ondt at vi maatte miste Lø­venskjold1903) saa snart? det var dog en Helt! Men hvilken herlig Død, hvor han er lykkelig! Saae De Noget til de antislesvigholstenske Hefter? Gr: Th:&s franske og engelske Guarantier finder jeg meget interessante, og iGaar er 5. Hefte udkommen, indeholdende Danevirke af Worsaae, læs den endelig, den giver et kortfattet og klart Blik tilbage i de ældste Tider. Tak for Hilsnen i Thorgrimssons Brev. Fra Oehlenschlæger mange Hils­ner, vi vare paa Fasangaarden forleden, han græd heftigt ved Løvenskjolds Død,1904) men var dog snart efter igjen munter, han har ret et Barns lette Sind. Fra Ida og Børnene tusinde Hilsner. Jørgen er meget taknemlig over at De saa venlig har mindet ham i Deres sidste Brev, han tænker ofte paa Dem; men hvem giør ikke det der holder af Dem, og det gjør Alle! Nu god Nat, my dearest brother, skriv mig snart til og var det ikke altfor

egoistisk vilde jeg sige: kom snart hjem!

Your affectionate sister.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost