Dato: 28. juni 1848
Fra: Henrik Stampe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sønderborg den 28de Juni 48.

Kjære Ven!

For omtrent 8 Dage siden modtog jeg Dit Brev fra Glorup og takker Dig nu først for det; men lad det ikke forundre Dig. Saa glad som jeg blev ved at modtage Dit Brev og læse Dine venlige Ord til mig, saa maatte jeg dog dengang opsætte Besvarelsen af Mangel paa Tid. Du synes vist, det er underligt at tale om Mangel paa Tid for den, der ligger her roligt paa Als og ikke har andet at gjøre end at passe paa Øen; men det gaaer ikke til, som Præsten prædiker, veed Du nok. Vi leve virkeligt et temmeligt strængt Garnisonsliv, afbrudt af Feldtlivet hver 3die Dag. Naar vi nemlig komme hjem fra vore Feldtvagter i det Sundevedske, hvor vi tilbringe 24 Timer under aaben Himmel, uden at lukke Øiet, med Geværet ved Haanden, parate til at modtage de sig hyppigt indfindende fjendtlige Patrouiller paa flere hundrede Mand, ofte forfrosne af Kulde og Blæst eller gjennemvædede til Syorten ag Regn, naar vi, siger jeg, saa Kl 8 om Morgenen vendt hjem i Kvarter, faae vi akkurat nogle faa Timer at sove i, saa appelleres der til Exersits eller Parade eller Visitation og mange andre kjedelige Sager, saa den Tid, der levnes os, er ikke stor; og deraf anvender jeg saa en Deel paa min Correspondance med mine Venner, en Deel paa det selskabelige Liv, forsaavidt et saadant kan siges at existere i en By, der kun beboes af Militaire og ubekjendte Størrelser. Men naar jeg saa faaer Breve fra mine kjære Venner, saa er det ogsaa min bedste Glæde, og derfor takker jeg Dig atter og atter, kjære Ven, fordi Du tænkte paa mig og skrev mig saa venligt til. - Gud give jeg kunde fortælle Dig noget herfra; men desværre, vi leve her i complet Uvidenhed om Alt. Kun 2 Dage gamle Aviser fortæller os lidt udefra. Hæren i Jylland eller Nord?Slesvig veed jeg Intet om. Min bedste Morskab her er dog vore Feldtvagter, især i den sidste Tid, da vi stadigt vente og belave os paa et Anfald paa Øen. I forgaars Nat bleve Forposterne anfaldne af 240 Mand fjendtlige Tropper, (Forbundstropper,) og der blev vexlet Skud i henved en Time paa 3 forskjellige Steder, da det imidlertid var mørk Nat, traf ikke mange Kugler og kun En af vore blev saaret, en Sergeant, og fra de fjendtlige veed vi kun, at da vor allerførste Vedet fyrede, lød et gjennemtrængende Skrig fra deres Kolonne, rimeligviis fra en saaret Soldat. Igaar Nat havde vi (2 Reservebattaillons 2det Compagni) Forposterne og vi vare fast belaved paa et Angreb, idet vi antog den sidste Nats Skjærmydsel for en Recognoscering for at eftersee Terrainet og antoge, at Hovedangrebet skulde skee igaar Nat. Det blev dog ikke til Noget, men vi bleve gjennemvædede af Regnen, medens vi stode i vor paapassende Stilling til Kl 7 imorges.

Du ytrede i Dit Brev, kjære Ven, at Du kunde have Lyst til at besøge Als. Saa kjært dette end vilde være ~ personligt, saa vil jeg dog ærlig talt fraraade Dig det for Din egen Skyld; thi Du vil kjede Dig grueligt her, det troer jeg rigtignok. Ja, det var en anden Sag dengang Armeen laae her; men nu vil det ikke kunne interessere Dig, med mindre Du skulde vilde overvære en Feldtvagt om Natten, som kan være meget moersomt og vel uden al Fare, for Dig, som ikke?Combatant, men jeg veed ikke om Du holder af slige natlige Forlystelser; jeg troer det ikke. Jeg vilde nu ønske, at vi snart fik noget at vide om Sagerne, især om vi kunne vente svensk Hjælp eller ikke, og da om vi komme til at rykke fremad. Vi længes Alle meget derefter, men det trækker grueligt i Langdrag. - Jeg lever her i Sønderborg sammen med en meget elskværdig norsk Frivillig ved Navn Stang, Candidatus juris og Broder til Statsraad Stang i Christiania; det er et Bekjendtskab, jeg har megen Glæde af, og som jeg takker Hr St Aubain for, da han stiftede det i Kjøbenhavn. - Jeg haaber at dette Brev endnu træffer Dig i Fyen og veltilmode, skulde Du være kommet hjem til Kjøbenhavn, da hils endelig Alle meget fra

Din hengivne Ven

Henrik Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus