Dato: 20. august 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 156. Fra Henriette Wulff.

Fanø d. 20 August 1848.

Min kjære gode broderlige Andersen!

Var det ikke en kjær Vane, fra mine tidligste Aar daglig venligen at tænke paa Dem, da vilde det være en reen Umulighed for mig at lade være her paa denne lille Øe i Vesterhavet, der saa ofte kalder mig Billeder frem for Sjælen, som jeg skylder Deres herlige og skjønne Beskrivelse af Halli­erne, eller Haligerne (jeg veed ikke hvilket). Thi vel er der vist Forskjellig­heder mellem de mere sydlige Øer og denne, den Nordligste, dog alligevel er Alt mig saa bekjendt som havde jeg seet det før, og det er jo gjennem Deres fortreffelige Skildring at jeg har gjordt det Bekjendtskab. Naar det er Ebbe og Havet er løbet bort, efterladende store Strækninger Sand, og det saa atter kommer ind, stiger og stiger, staar altid Scenen med Elisabeth og den lille Dreng1935 mig for Øjet, og jeg maae gyse, som ved Deres Be­skrivelse. For en Dag eller to, troer jeg nok det kunde interessere Dem, at see Fanø, men længer - nej kjære Andersen, saa blev De lidt utaalmodig, thi Eensomheden her, det forladte i Naturen er det vist sjeldent at finde Magen til. Den Jydske Hede er munter og oplivende i Sammenligning. Min største Fornøjelse bestaaer i, at gaae ind mellem Klitterne her paa Nord Vest Kysten og der at lægge mig i en eller anden Kløft i det bløde Marehalm, og læse med Accompagnement af Vesterhavets besynderlige alvorlige Brusen. Intet har nogensinde gjordt det melancolske Indtryk paa mig som denne Øe, jeg siger det til Ingen her, det var jo Synd, da jeg mærker det er ikke saaledes for dem. Man kan vist komme til Eftertanke her, Andersen, men det er jo godt for os Mennesker engang imellem. Jeg føler Alt klarere og tydeligere, men roligere end ellers. Jeg tænker saa inderlig kjærligt paa Alle kjære Fjerne, og hvært lille Ord jeg kunde have gjordt dem imod med, smerter mig dobbelt, derfor er jeg ogsaa kommet til at tænke paa vores sidste Samtale, hvori jeg sagde Noget der i Øjeblikket be­drøvede Dem; De maae ikke tænke uvenligt paa mig derfor, hvad jeg sagde gik jo ud over mig selv, og det var mig der skulde være bedrøvet, hvis det var sandt, men jeg kjender Dem jo som min egen Broder, og tvivler aldrig paa det broderlige Sindelag De saa trofast har vist mig, saalænge jeg kan hudske! - De vil ret snart skrive mgg til, enten De saa er i Kjøbh eller paa Glorup, jeg blev lidt bedrøvet sidst at jeg ingen fik, men nu bliver det næste Gang, ikke sandt? Og ret omstændelig vil De fortælle mig om Dem Selv

først og fremmest og hvad der foregaaer der ude i Verden, thi jeg lever som i Saharas Ørk, dog med Guds Hjelp er jeg d. 28d atter hjemme hos Mine, skjøndt det vil ret gjøre mig ondt at forlade min stakkels Bro­der i denne Eensomhed.1936 Vores Fart hertil vil De have hørt om, hvis De har læst mit Brev til Ida og Chr: den gik fortreffelig jo, Hjemtouren vil gaae over Grimsteddal1937 paa Heden, Weile, Horsens, Skanderborg, Aar­huus og med Iris hjem. Weile glæder jeg mig ret til, jeg vil strax ud til Jellinge Kirke for at see Gorms og Thyras Gravhøje, har De seet dem? Skulde De paa Deres Vandringer see the most amiable Antiquary, jeg mener naturligviis Worsaae, da hils ham ret meget fra mig, og fortæl ham lidt om min Fart, og at jeg skal see Jellinge, han har saa ofte fortalt mig derom. - Gud veed om dette nu træffer Dem hjemme eller paa Deres Fødeøe; da jeg paa Rejsen hid, kjørte gjennem Wissenberger-Skovene, kan De jo nok tænke hvem jeg idelig mindedes.1938 Hvor Fyen er et yndigt Land! et pragtfuldt Land! et Land jeg ret holder af, har det ikke frembragt min kjære, gode Broder? Men nu maae jeg slutte; hils hvem af mine Venner De træffe paa enten hist eller her! Vær nu ret rask og fornøjet, og skab den nye Roman i dens ældre Søskendes Billede meer kan man jo ikke ønske af Godt! Skriv mig endelig strax til og tænk venligen og godt paa

Deres trofaste Jette.

[Udskrift

]

Hr H. C. Andersen Ridder af flere Ordner

Glorup pr Nyborg.

fr.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost