H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 21. august 1848

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. august 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 21 Aug 1848.

Min kjære søsterlige Veninde!

igaar spiste jeg hos Deres Søster og hun viiste mig Deres sidste Brev, tak derfor! Det glæder mig at De er lykkelig naaet Fanøe, at den lidt dri­stige Reise er gaaet vel af og at De igrunden har moret Dem, thi det tyder Deres Brev paa. Tak fordi jeg har været i Deres Tanke, jeg og min Roman; efter Deres Skildring ligner Fanø mere Amrum end Halligerne, paa disse ere ingen Klitter, Havet ruller frit hen over det skarpe Græs. - Den Deel af Jylland De er reist over kjender jeg ikke, men hvad jeg kjender, Weile, Skanderborg og især Wiborg er ganske et Stykke Skottland. Berør disse Steder paa Hjemveien!

Efterretningerne her hjemme ere gode, man siger at Keiseren af Rusland har stillet sin Flaade, den der ligger her, til Kong Oscars Raadighed, at han kan benytte den og Tropperne ombord efter bedste Lyst til vor For­deel. - I Flensborg er Stemningen almindelig dansk meddele private Breve. Boghandler Lorck1939 fra Leipzig, der er kommet her i Dag siger at vor Sag sees nu med ganske andre Øine i Tydskland, end den tidligere blev seet. ­

Paa Fredag1940 er jeg i Nyborg, jeg møder Dem neppe, De gaaer jo over Aarhuus! jeg maa slutte dette Epistel, jeg har hundrede Ting for, men Deres Haand maatte jeg dog trykke, et broderligt kjærlig god Dag! Hils Svigerinden og Broderen. Læsere har jeg vel ikke paa Fanø? Lev vel!

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[Udskrift

]

Frøken Henriette Wulff paa Fanø.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus