H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 7. september 1848

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. september 1848
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Glorup ved Nyborg 7 Sept 1848.

Min kjære, søsterlige Ven!

Det var velsignet af Dem at De saa snart efter Hjemkomsten glædede mig med et Brev; De oprullede saa deiligt Deres Reise for mig, at jeg synes selv at have været med. Den Storm De oplevede paa Fanø, kan jeg misunde Dem at have seet, næsten kunde jeg faae Lyst til at komme der­over. De troer at jeg ikke kunde leve i en saadan Eensomhed, hvor lidt har De da seet ind i mig i den Henseende. De kjender ikke den Stilhed her kan være paa Glorup hos den gamle venlige Mand, hvor deiligt jeg hele Dage kan ene vandre op og ned af den gamle uendelige Alee fulgt af alle mine Tanker, o jeg elsker just det Eensomme, ruller mig saa deiligt ind deri, og ligesom Palmen, voxer ved Trykket. Imidlertid er her for Øieblikket Liv og Larm nok paa Gaarden, vi have i de sidste Dage stor Indqvartering af de bortdragende Svenske, ti Officerer, en Oberst, en Doctor og en Præst, samt 30 Spillemænd, der hver Aften musicerer ude i Haven. Af Menige er her 50; jeg giver mig meget af med dem Allesam­men, og det var comisk i Begyndelsen, de vilde ikke ret troe at jeg var den jeg er, de spurgte de Andre flere Gange, »men det er dog ikke store Skal­den?« - Da de kom mødte jeg dem Alle paa Landeveien, og nu sige de, at havde de vidst hvem jeg var skulde der være bleve[t] skuldret! - Det er venlige Mennesker, og de smaae Trommeslager Drenge fornøie sig saa deiligt her i den store Skov; paa Mandag1961 ere de nok alle borte, med Musik og Klang og saa er her stille igjen i de lange mørke Aleer; det er som om slet Intet var skeet eller havde været, og saaledes er det med Alt i denne Verden. Jeg veed ikke selv jeg har i de sidste Dage faaet saa mange Løvfalds Ideer. Det er underligt at blive et gammelt Menneske uden aldrig ret at have levet en Ungdom. Siig mig dog noget om denne Vaabenstilstand, jeg forstaaer den ikke, hvad have vi faaet? - Det undrer mig at Conferensraad Kock slet ikke har ladet mig høre noget fra sig. Hils Deres elskværdige Søster og de kjære Sønner. - Vil De nu tale et Par virkende Ord inde hos Bissen ,1962 men glem det ikke! Det er nu omtrent to Maaneder siden han lovede at om 14 Dage skulde der blive tænkt paa mig. Tal smukt og godt til ham eller maaskee heller til Fru Bissen siig ham at det er mig meget vigtigt nu

at faae nogle Aftryk af Busten og da det vist er beqvemmere og i alle Tilfælde retfærdigere mod Billedhuggeren saa lad mig faae Afstøbning heel af Busten, ingen Bortskjærelse, jeg ønsker, for det første 8 Exemplarer. Lad dem endelig være istand til jeg i Slutningen af Maaneden er hjemme. De nævnede i Deres Brev Otto Møl­ler, tør jeg overdrage Dem en Hilsen og et Bud til ham: nemlig det, at han seer efter i Adresse-Avisen, som jeg sagde ham, om en Leilighed for mig paa det Strøg: Nyhavn, Sol-Siden, Kongens Nytorv, St. Anaplads etc. ­jeg vil have to meublerede Værelse, men Sol maa jeg have i Dagligstuen. Lad ham skrive mig til hvad Prisen bliver, men han maa ikke selv gøre det af.

Fra Dem hører jeg jo snart, og næste Gang ret meget; hils Hjertegran­skeren, jeg mener Oldgranskeren og vor Proteus fra Island. Jeg skal Søn­dagmorgen1963 kige efter Ægir om det med Broderen gaaer om Langelans­odden. Gud glæde og bevare Dem for Deres Kjære.

Broderen, Digteren erc. ­

[I Marginen:

] Fra Reventlau i London havde jeg nylig et smukt Brev.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus