Dato: 12. september 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 161. Fra Henriette Wulff.

Kh. d. 12 Sept- 48.

Min kjære broderlige Ven! Da De jo egentlig ingen god idée har om mig som praktiskt Menneske, kan De troe jeg har gjordt mig Umage for at vinde Deres gode Tanker i den Retning, og strax ved at modtage Deres Brev, vandret i Storm og Regn til Bissen, for at drive paa Afstøbningerne, og jeg kan bringe Dem det glade Budskab at sidst i denne Uge

ere de fær­dige; Deres Buste er kommet hen til Afstøberen for flere Dage siden, og Bissen vilde selv gaae derhen i Eftermiddag, men da han troede dem næ­sten færdige, talede jeg ikke om Deres Ønske med Intet af borttage af Brystet, og De kan troe det ogsaa er godt for Busten, at den lille For­andring gjøres. Skjøndt jeg savnede Dem inde ved Siden af Jenny Lind,1964 trøstede jeg mig med at De nu blev saa mangfoldiggjordt; jeg bad Bissen besørge 8 Exemplare som De ønskede. Saa De seer De vil finde dem færdige ved Deres Hjemkomst, og De kan troe jeg glæder mig til det Øje­blik De uddeler Deres milde Gaver, da jeg jo veed, jeg er saa venligen betænkt af Dem!

Hvad det Andet angaaer om Lejlighed, da skal ikke allene Otto M: see ud efter Bolig til Dem, men baade Søster Ida og jeg skal see efter i Avisen, og vandre hen og see paa hvad der kunde forekomme; vi kan dog bedre see om det kan være hyggeligt for vores gode kjære Andersen med Soel og Andet Mere; og jeg skal da aflægge Rapport, og indhænte Deres Mening. - Hvor Deres Brev i Dag var rart og godt, jeg kunde saa godt forstaae Deres Kjærlighed til Eensomheden derude, men det er ikke den Samme som paa Fanø Andersen, thi Eensomheden der

er af en anden Art, det er den besynderlige Mangel paa Træer, paa al vegetation, paa Fugle, ja paa Indsecter, paa Alt, uden det umaadelige, det evig vaade og brum­mende Hav - og Himlen; thi Sandet man vader i, er en uendelig Ørk. Nu, hvorom Alt er, har det Ophold gjordt et dybt Indtryk paa mig, og gjordt mig godt! - Nu har jo de Svenske forladt Fyen, jeg kunde godt lide af dem, at de vilde skuldre for »store Skalden« havde de strax vi[d]st det var ham de mødte, ja det er et herligt Folkefærd det Svenske! Her hos os strømmer Regnen ned den eene Dag som den Anden, bare vi ikke blive til Fiske allesammen. Fra Kock skal jeg hilse Dem paa det allervenskabe­ligste, siden Deres Skrivelse, for hvilken han takker Dem meget, har han uafladelig været paa Rejser, han beder mig sige Dem, at efter Deres Brev fra Reventlau har han nu skrevet til Jerichau og fremstillet ham Sagernes Stilling, samt henstillet til Kunstnerne hvad de i dette Tilfælde vilde gjøre. Nu kommer jo Jerichau hertil, da bliver der vel taget en Bestemmelse; til London kan der vel næppe mere være Tale om at sende Billederne, og det staaer saaledes hen for det Første. - De spørger kjæreste Ven om Vaaben­stilstanden? Hvad vi haver faaet? Jeg synes ikke Andet end Vrøvl! Og spørger jeg Sagkyndige Mænd om det, bliver dog resultatet at det hele er Vrøvl! Det synes mig er grumme lidt for den lange Venten og de talløse Underhandlinger, mais que faire. Ingen her veed Noget Bestemt, og man bliver tilsidst gandske kjed af at spørge. Vores elskværdige Oldgransker er kommet hjem, han er Een af dem der dog giver den sundeste Fork[l]a­ring, thi diplomaten - Proteus fra Island er gaadefuld, hemmelighedsfuld og fuld af alslags Visvas, som jeg aldrig bliver klog paa, ellers er han god og elskværdig som altid. Vores egen Broder Christian er gaaet med Kongen til Sønderborg,1965 Broder Peter transporterer Fanger med Gejser, og dette Sidste tyder dog paa en Slags Forsoning, nu faae vi see. Her hjemme i det stille hyggelige Hjem gaaer Alt sin givne Gang. Ida hilser Dem paa det venligste, de søde Drenge takke for Deres venlige Tanker og hilse, som unge Beundrere og Elskere af H. C. A. bør gjøre! Ego conserverer uagtet det evige Regnvejer og graa Himmel et Solskins humeur, læser Dickens og elsker ham meer end nogensinde, hvilket Menneske! - hvor han

kjen­der Menneskene, med deres mørke og lyse Sider, og hvor har han altid Kjærlighedens Kaabe ved Haanden for at kaste over de Mørke; jeg treer sommetider det er en Engel! Har De læst Dombay and Son?1966 Første Deel, til hvor lille Paul døer, er noget af det Dejligste jeg har læst. Men seer De, en dobbelt Glæde har jeg altid ved at læse Dickens, da han idelig minder mig om en Ven jeg har, der er af samme Natur! Er jeg ikke meget lykkelig Andersen? At kjende

Mage til Dickens? At kunde holde af ham og kalde ham »Broder«! Det er dog en dejlig Verden vi leve i, her er saa meget Godt! Og derfor Andersen »min Brodere maae De ikke have Løvfalds­Tanker, De maae ikke sige De bliver et gammelt Menneske, De som bliver evig ung, om De levede 100 Aar. Har De

ingen Ungdom haft? Ja det kommer an paa hvad De kalder Ungdom; som Jørgen Lorck? nej det har De jo ikke; men som de ædleste, de bedste Nature, Gud lader vandre her! Ja det har De haft og har, og vil blive ved at have naar de Andre sløve og Ynkelige synke ned. Jeg aabner mit Brev igjen, for at sige Dem, at i dette Øjeblik kom Otto M: fra et Sted paa Kongens Nytorv, hvor jeg havde bedet ham see om Værelser. Det er i Petsholts1967 forrige Gaard, ved Hoved­Vagten, 2 Værelser ud til Torvet, meget smukt meublerede, Teppe paa det eene Gulv (dersom De

bliver Lejeren) Alt Linnet saa ofte De

ønsker og Opvartning - Prisen 16 Rld om Maaneden. Hvad der kunde være at sige imod er at der neppe kan komme Soel, efter den Beliggenhed, og at Assessor Collin1968 boer paa samme Gang, veed jeg ikke om vil genere Dem. Jeg skal i Morgen gaae derhen, og faae Madamen til at holde Værelserne ledige til jeg kan faae Deres Svar, derfor et Par Ord saasnart muligt. Vil De ikke have denne Lejlighed, da sig det blodt, vi skal nok finde Andre at proponere Dem. Lad mig sige Dem Farvel for i Dag her inden i Conveluten; ved at tænke paa Dem, kom jeg saaledes ind i det, at jeg reent glemte at jeg maatte dog ende engang. Jeg faaer jo Brev med det Første, og det varer ikke mange Dage før jeg tænker at kunde give Dem Underretning om Digterens Hjem.1969 Levvel kjære gode Andersen, Hvor glæder jeg mig til engang igjen at see Dem!

Deres trofaste Søsterlil Henriette Wulff.

[Udskrift

]

Hr H. C. Andersen

Ridder af flere Ordener

Glorup pr Nyborg.

fr:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost