Du har søgt på: +Henriette +Wulff

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. september 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 164. Fra Henriette Wulff.

N. 1.

Kh. d. 21d Sept 48.

Der er gaaet flere Dage end jeg havde betænkt uden at skrive Dem til min kjære gode broderlige Ven, men jeg har bestandig seet ud efter et resultat af et Paulun til Dem, for at kunde indhænte Deres Bestemmelse, nu er der Et ved Holmens-Canal, endnu har jeg ikke seet det, men selv om det ellers kunde være passende veed jeg ikke om det er for langt fra Deres kjære Theater, som De jo vil være i Nærheden af: før De skrev havde vi opgivet det Sted i Krogen, det var Intet for Dem. - Deres Buster ere endnu ikke komne til Bissen, men det kan vel ikke vare mange Dage, jeg vil faae at vide hvor den Gipser boer, og saa skynde paa ham, thi det er altid nogle slemme langsomme Folk. Bissen er rejst bort, til Bille­-Brahes,1982 for at modellere - ja jeg veed ikke rigtig hvem af dem det er. I Gaar kom den kjære Broder Chr: med sin Ægir og sin Konge,1983 meget rask og fornøjet; da de sejlede op af Weile Fjord tog Kongen ham i Haan­den - og sagde: han var Ridder1984 fra den Dag. etc: etc: De veed nok det er ikke Noget jeg sætter Priis paa, men jeg fortæller Dem det, fordi jeg veed det vil fornøje Dem for Chr's Skyld, da hvad der skeer os, føler De som en kjærlig Broder. Chr: hilser Dem kjærligt og mange mange Gange, han veed endnu ikke om han skal vedblive at ligge med Ægir ved Helsingør,1985 eller om han er færdig med den for i Aar. I Forgaars rejste vores gode elskværdige Antiquar til Fyen, han vil komme meget i Deres Nærhed hos Præsten Holberg,1986 hans Svoger, i Skaarup ved Svenborg. Han spiste her sidste Dag, og var saa inderlig rar og god, saa mild og forstandig, hans Nærhed virker altid saa vederqvægende og stille paa min ellers temmelig urolige Natur. Vores anden lærde

Ven er af en gandske anden Slags, hvor rigtig kalder De ham ikke »Proteus«1987, vi har ikke seet ham i en lang Tid, og jeg har ingen idée om, hvordan han har det; man siger at Island tænker paa at erklære sig for en Republik,1988 det vilde gjøre mig ondt hvis Island gik ogsaa fra Danmark, det er dog vores Forfædres, vores Sprog's Vugge, nu faae vi see. Det er en besynderlig skjæbnesvanger Tid, Andersen, men jeg er glad at leve i den, thi Gud maae dog mene at lade Verden gjøre et af de store Skridt fremad, som den tager engang imellem; men den ryster slemt ved det Skridt. - Jeg kan ikke sige Dem hvor Deres sidste Brev, som altid, glædede mig, det var saa rart og hyggeligt, jeg har læst det ofte igjen­nem. Alt hvad De fortæller mig om de Svenske rører mig, og jeg seer alt saa levende og er med baade naar Soldaterne svinger Pigerne efter den muntre Musik, naar der er Gudstjeneste i Borggaarden, dog næsten helst om Aftnen naar Soldaterne holde Bøn paa Landevejen og vore Bønder slutte sig andægtigen til dem. Ja Andersen, De har Ret, Fred og Eenighed er skjøndt! Og Gudskelov vi har den jo her i Norden, jeg mener det skan­dinaviske Norden, og jeg tænker vel ogsaa snart med de halstarige Tyd­skere; - ja Gud give os Fred med Alle og med os selv!! ­

Hvilket dejligt Vejer har vi ikke i disse Dage, dog er det koldt, men det kan nu ikke være andet her i vores kjære gode Norden, mellem os Ander­sen, gik jeg rigtignok gjerne dette Efteraar til Syden, men det er et Ønske jeg gjemmer i mit inderste Hjerte, jeg siger det kun til Dem, da jeg veed De

ikke misforstaaer mig, at det ikke er af Mangel paa Godhed for Alle og Alt her - men jeg trænger saa uhyre til Varme af al Slags!

Hvor var Deres Fejltagelse af Friherrens Digt til Dem naiv, kjære Ven, gjem det endeligt og lad mig see det, naar De kommer hjem, det var dog saa net af ham, og saa naturligt

af dem Alle at holde af Dem, ja de Sven­ske har Hjertet paa det rette Sted! ­

Her i Kongens Kjøbh: tænkes og tales nu kun om Valgene til Rigs­dagen,1989 hver Dag anbefaler Folk sig til Valg-Candidater, og det er jo egentlig saa rigtigt, men vi ere jo ikke vandt til det, d. 5. October vil blive en rigtig Polsk Rigsdag, men De er her jo til den Tid, og vil see det Hele.

Siig mig, er der langt fra Glorup til Wedelsborg?1990 Det er der ventelig, og De kommer der vel neppe, skulde De imidlertid, da maae De hilse paa det kjærligste fra mig Baronesse Adeler, der er i denne Tid der, det er eet af de Mennesker jeg holder meest af paa Jorden, Hun er mig en trofast moderlig Veninde, hun vilde ogsaa ret paaskjønne at see Dem, det vilde være mig en stor Glæde om De

traf sammen med hende! - Men naar seer vi Dem nu her, kjære gode Ven? er Deres eget Pallads ikke istand til Dem, staaer jo Broder Christian's til Deres disposition, medens De selv bedømte og besluttede om hvad vi har i Sigte convenerede Dem, thi jeg troer det altid vil være vanskeligt for Andre at tage en endelig Afgjørelse. Saa De jo uden videre drager ind, hvor De sidst drog ud, og siger De mig Dagen til Deres Ankomst skal »Vennernes Gangerpilt«1991 tage imod Dem paa Jernbanen. I Gaar er jo Dagen, at Romanen er anonceret i England, ikke sandt d. 20d? Jeg tænker at blive rigtig overrasket med hvad De har skre­vet paa den Nye1992 - eller har De blodt skrevet den i Hovedet endnu? Eller har De alt fortalt den til de lange Alleer paa Glorup? Saa den alle­rede har antaget en fast Skikkelse, Alt dette glæder jeg mig inderligt til at høre, naar vi sees! Og dertil haaber jeg ikke er lang Tid, da vi skal see Dem og give Dem det hjerteligste Velkommen! Alle - Familie og Venner hilse hvær paa sin allerbedste Maade den kjære Digter og Ven!

Men Ingen dog som Deres

trofaste Søster.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost