Dato: 22. september 1848
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 165. Fra Henriette Wulff.

N 2.

Fredag Morgen d. 22. Sept: 1848.

I Gaar Aftes blev jeg behageligen overrasket ved en lille Epistel fra Dem, min kjære fortreffelige Andersen! Dette første Brev De her seer N 1, var allerede paa Farten til Dem, men jeg kaldte det tilbage, for at tilføje dette, De seer Grunden deri, hvorfor jeg i flere Dage ikke har skrevet, nu faaer De to paa een Gang. Tusind Tak for det i Aftes, og for den mageløs dejlige Efterretning at Frøken Bremer kommer hertil! Hvor det er herligt Andersen, hvor jeg glæder mig til at see hende; for den Lykke faaer jeg jo nok! Hvem der nu var saa lykkelig at være riig, at have et hyggeligt Huus og Hjem at kunde tilbyde hende, det er mit Svær­merie, hvor jeg skulde gjøre hende det godt, det er jeg vis paa; men det er jo en reen vild Phantasie. En Bolig værdig hende, veed jeg destoværre for Øjeblikket ikke, mange Planer og projecter løbe mig rundt i Hovedet, uden at antage nogen fast Skikkelse; jeg vil i Dag tale med en Ven jeg altid raadslaaer med, Prof: Abrahams, det er altid en Mand aux resour­ces, som man siger. Jeg skal lade Otto M: forhøre i Hotel Phønix, som De ønsker, men det er jo tildeels unødvendigt, da De i al Fald, drager ind i Chr's, til De selv har bestemt Noget, dersom vi Andre ikke har fundet et Værdigt inden den Tid. Efter Deres Brev i Gaar Aftes, synes mig, vi kan haabe at De snart vil komme, De maae jo ogsaa endelig være her for at tage mod Frøk. Bremer! Skjøndt Worsaae er borte, haaber jeg at hun bliver her saa længe til han er her, og kan vise hende »det gamle Dan­mark« som De siger. Om Grimur formaaer saameget hos Himlen at den vil lade Skoven være grøn til hun kommer, veed jeg ikke, men da han er saa god en Fyr, saa tænker jeg det nok! Nu har man da ogsaa Thorvalsens Musæum1993 at vise hende, skjøndt ved Gud det egentlig ikke er til at glæde sig over, at sige Skallen; men Kjærnen er jo guddommelig.

I Aften gaaer »liden Kirsten« med en »Søndag paa Amager«.1994 Jeg gaaer ikke, da jeg er stærkt forkjølet, men den vil jo ofte blive given,1995 saa jeg nok tør haabe at have den Glæde at gjøre »hendes Bekjendtskab«! - Nu er det bestemt at Broder Chr: atter skal ligge ved Helsingør med sin Ægir, og vente paa les bons plaisirs du roi!1996 Om alle hundrede tusinde Udnæv­nelser og decorationer vil jeg Intet fortælle, De seer det jo Alt i Aviserne.­

Men nu Farvel, kjæreste Andersen, Tiden iler, dette maae afsted. Jeg hører jo fra Dem, før De er her selv, hvad Dag De kommer, vi længes Alle som Een meget efter Dem, og Alle hilse som sagt. - Skjøndt Løvet falder stærkt, maae De

nu ingen Løvfalds-Tanker have, men være let og ung i Sindet, som var det, det lyseste Foraar. Det kommer jo snart rundt igjen, naar først de hvide Snee-Drenge har dandset lidt om os. Jeg glæder mig saa umaadeligt til Foraaret, næsten ligesaa meget som til igjen at see

min gode broderlige Ven.

Je vous embrasse de tout mon coeur.

[Udskrift

]

Hr. H. C. Andersen

Ridder af flere Ordner

Glorup pr Nyborg

fr:

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost